Her kan du læse lidt nærmere om, hvad du kan forvente, når du skal til en høreundersøgelse med dit barn. Er det første gang dit barn skal til høreprøve, anbefaler vi, at du læser punktet "Praktisk information til forældre".

Undersøgelser

En høreundersøgelse vil ofte bestå af flere undersøgelser, der sammenlagt kan give et helhedsbillede af dit barns hørelse. Efter høreundersøgelserne vil I komme til en samtale med en audiologisk læge, der vil gennemgå resultaterne af undersøgelserne samt kigge i ørerne. Du kan forvente, at høreundersøgelserne og lægetiden samlet tager ca. 1 ½ - 2 timer.

Høreundersøgelsen er tilpasset det enkelte barn, dog består den ofte af en eller flere af de nedenstående undersøgelser. Alle børn er forskellige, og vi tilpasser derfor undersøgelserne efter barnets behov og alder. Vi bruger tid på at gøre barnet trygt og bruger ofte leg som et led i undersøgelserne. Medmindre andet er aftalt, skal barnet deltage aktivt i høreundersøgelsen, det er derfor en fordel, at barnet er vågent ved ankomst til afdelingen. ​

Otoskopi

Vi starter med at kigge dit barn i ørerne med et håndholdt otoskop. Her ser vi om øregangen og trommehinden er fri af ørevoks, så lyde kan passere uhindret. Her er det vigtigt, at evt. ørevoks er fjernet inden I ankommer til høreprøven. I kan frit ringe til en Øre-næse-halslæge uden henvisning og booke en tid til fjernelse af voks inden høreprøven.

Mellemøretryk og refleksmåling

Vi måler ofte barnets mellemøretryk for at vurdere, om der er bevægelighed i trommehinden. Her kan vi måle, om der er væske i mellemøret, og om eventuelle dræn er velfungerende. I den forbindelse måles en lille refleks i øret (Stapediusrefleksen), som udløses ved lyd. For at kunne måle refleksen afspilles lyde ved forskellige tonehøjder (frekvenser) gennem en blød prop i barnets øre. Barnet sidder, alt efter alder, på skødet af en forælder ved undersøgelsen.

Screeningstesten (TEOAE/Otoakustiske emissioner)

Med denne undersøgelse har vi mulighed for at teste, om barnets hørelse ligger indenfor normalområdet. Oftest har barnet fået målt de otoakustiske emissioner ved den neonatale hørescreening i forbindelse med fødslen. Der indføres en blød gummiprop i barnets øre, mens barnet, alt efter alder, sidder stille på skødet af en forælder. Der sendes små kliklyde ind i øret, og når disse lyde modtages i det indre øre, vil øret skabe et ekko, som kan måles af proppen. Helt små børn skal helst sove ved undersøgelsen, men lidt større børn kan godt sidde stille længe nok til at undersøgelsen kan gennemføres.​​​

​Udover ovenstående undersøgelser, tester vi barnets hørelse ved at de aktivt medvirker til en høreprøve. Her vælges og tilpasses den rette høreprøve baseret på alder, social og kognitiv udvikling samt barnets særlige behov. Nedenstående alder er derfor kun vejledende.

Vi ser dagligt børn med forskellige behov eller udfordringer og tilpasser derfor undersøgelserne herefter, men som forælder kender du dit barn bedst. Er der noget du mener vi bør vide eller særlige hensyn vi bør tage, må du gerne fortælle os det ved ankomst. Det kan dreje sig om nedsat syn, utryghed i forbindelse med undersøgelser og kitler, forsinket udvikling, lydfølsomhed eller andet.

6 mdr.–3 år Te​gnefilm (Visual ​Reinforcement Audiometry)

​​Ved høreprøven observerer vi hvordan barnet reagerer på lyd. Barnet vil oftest sidde på forælderens skød, mens vi a​​fspiller forskellige lyde i rummet. Der testes forskellige lyde, fra lyse til mørke toner, og forskellige lydniveauer. Vi træner barnet i at vende hovedet efter lyd ved brug af korte filmklip, der vises på en skærm. Efter lidt øvelse vender barnet ofte hovedet mod skærmen, når der kommer lyd. Hos nogle børn ser man i stedet små ændringer i ansigtsmimik, når lyden afspilles. Ofte bruges første besøg på at gøre barnet trygt og vænne barnet til at deltage i en høreprøve. Vi ønsker så hurtigt som muligt at teste hvert øre for sig ved hjælpe af skumgummipropper, som barnet skal have i ørerne. Det kan være en god ide at tale om, at der skal nogle skumgummipropper ind i ørene så man først kan måle det ene øre og så det andet.

3–5 år Legeaudiometri

Ved en høreprøve for børn i denne aldersgruppe, deltager barnet aktivt via leg. Her tester vi oftest med bløde propper eller hovedtelefoner, hvor vi måler hvert øre for sig. Vi benytter forskellige former for legetøj i en "lytteleg", hvor barnet holder legetøjet op til øret og venter på lyden. Når lyden er hørt af barnet, puttes legetøjet i en kasse. Vi træner denne form for høreprøve sammen med barnet, indtil barnet forstår legen og reagerer sikkert på lydene. Når barnet har reagereret sikkert flere gange ved samme lyd, registreres det i et audiogram. Det er altid den lavest hørte lyd der registreres.

​6-18 år Almindelig audiometri

Når barnet er omkring seks år, testes hørelsen ved at barnet trykker på en knap hver gang en tone er hørt. Ofte skal der lidt øvelse til før barnet deltager sikkert og har lært, hvordan man gør. Her testes hvert øre for sig med bløde propper eller hovedtelefoner. Vi tester desuden også tal og ord, som barnet skal gentage. ​​

• ​Hvis barnet har ørevoks, der kan påvirke undersøgelsesresultaterne, skal det fjernes inden høreundersøgelsen. Nogle børn bliver utrygge og kede af det, når der skal fjernes ørevoks, og det kan derfor være svært at gennemføre en høreprøve lige efter. Vi beder jer derfor henvende jer til en Øre-næse-halslæge med henblik på at få fjernet eventuel ørevoks hos jeres barn, før I møder til høreundersøgelsen. Det kræver ingen henvisning at henvende sig til en øre-, næse-halslæge, men der kan være ventetid, og det er derfor en god idé at bestille tid i god tid
• Én forælder/pårørende med under høreprøven. – hvorfor?  Vores erfaring er, at høretesten gennemføres bedst muligt, hvis der kun er én forælder med i undersøgelseslokalet. Dette skyldes, at barnet ofte vil begynde at vende sig efter den anden forælder, søskende eller andre pårørende i rummet i stedet for at fokusere på lydene, og det kan gøre det sværere at gennemføre undersøgelsen. Til samtalen med lægen efter høretesten kan I alle være til stede.
• Tolk. Hvis der er bestilt tolk, vil tolken være til stede under høreundersøgelserne og ligeledes til samtalen hos lægen bagefter.
• Mobil, tablets og computere skal slukkes eller indstilles til flytilstand, da de skaber støj i vores måleudstyr og kan forstyrre barnet under testen.
• Du kan hjælpe med at give dit barn en god oplevelse ved høreundersøgelsen ved at sikre, at han/hun er veltilpas ved f.eks. at være mæt, have en tør ble og ikke være tørstig etc.
• Parkér venligst barnevogn/klapstol udenfor testrummet. På den måde bliver der bedst plads til alle.
• Hvis dit barn ikke er glad for at have noget i ørerne, kan det være en fordel at øve lidt berøring ved ørerne inden første besøg.
• Mad, tyggegummi, bolsjer og lign. bør undgås i høreboksene, da det kan forhindre dit barn i at høre de svageste lyde, hvis han/hun samtidig tygger. Sutteflaske og sondemad kan være nødvendigt for nogle børn.
• Tryghed: Bamse/sut/nusseklud. Vi ønsker, at dit barn får en så god og tryg oplevelse ved høreundersøgelsen som muligt. Nogle børn er trygge og glade for at komme til høreundersøgelse, mens andre er mere betænkelige eller utrygge ved situationen. Det kan hjælpe at medbringe en yndlingsbamse, nusseklud, sut eller sutteflaske. Vi bruger ofte sæbebobler og lign. for at give dit barn en god oplevelse. For nogle børn kan det tage flere besøg, inden de bliver trygge ved situationen .​​

​

Ved første besøg kommer vi b​​l.a. til at:

• gennemgå dit barns hørekurve (audiogrammet), der fortæller os om dit barns høretab og viser hvor godt dit barn hører forskellige toner

• tale om, hvorfor det er så vigtigt, at du stimulerer dit barns hørelse med tale og lyd (auditiv stimulation)

• vælge det HA/BAHS, der passer til dit barns behov

• tage aftryk af ørerne (ved HA)

• aftale tid til udlevering af apparaterne 
  

Ved udleveringen af H​​A/BAHS kommer vi bl.a. til at:

• tilpasse HA/BAHS ud fra dit barns hørekurve (audiogrammet), og sammen med dit barn/dig finder vi et passende niveau for forstærkningen. Særligt for tilpasning af BAHS foretages en slags legeaudiometri (insitumåling) fra ca. tre-årsalderen, eller når børnene er klar til at medvirke

• gennemgå det praktiske omkring HA/BAHS (udskiftning af batterier, rengøring af propper osv.)
  

Omkring en måned efter udleveringen kommer I til opfølgning, som er en status på, hvordan det er gået med dit barns brug af HA/BAHS. Barnet indgår herefter i et forløb med jævnlige høreprøvekontroller afhængig af dit barns alder og behov. 

Kort om en høreprøve​​​kontrol:

• kan vare ca. 2-3 timer og består af både høreprøver, en samtale med en audiologisk læge og en audiologopæd

• vi snakker om, hvordan det går med høreteknologien derhjemme og i institution/skole

• vi justerer evt. HA/BAHS ud fra høreprøven og tester, at der er den rette forstærkning

Hvis der i tiden mellem to kontrolbesøg bliver behov for at justere lyden i høreapparaterne, kan du altid kontakte sekretariatet og få en tid til justering. Telefon: 35 45 80 47, tast 2.​​

​Hvis dit barn har et svært høretab, kan der blive udredt for, om dit barn er kandidat til CI. Et CI er en avanceret høreteknologi, som kan give kunstig hørelse, der er god nok til også at kunne udvikle talesprog. 

Et CI består af to dele. Den indvendige del består af et implantat med en elektrode, der opereres ind under huden og ind i det indre øre. Den udvendige del, processoren, sættes på øret og fæstnes med en magnet på hovedet. CI'et fungerer simpelt beskrevet ved, at apparatet stimulerer elektrisk i indre øre tæt på hørenerven. Denne stimulation opfattes som lyd i hjernen.

Udredningen består oftest af høreprøver, hvor dit barn sover eller er under narkose, en MR-scanning samt forsamtaler med læge, kirurg og jeres audiologopæd. I samtalerne gennemgår vi resultaterne af høreprøverne, vi fremviser implantat og processor og forklarer om CI-operationen og forløbet efter implantation.

Baseret på den samlede udredning vurderes det, om dit barn kan blive opereret. CI-operationen tager ca. 2-3 timer med en indlæggelse på ca. 1 døgns varighed. Efterfølgende skal dit barn holdes hjemme i ca. 10 dage, til operationsarret er helet.

Dit barn bliver udover audiologopæden tilknyttet en CI-tekniker, som 2-3 uger efter operationen tilpasser og udleverer processoren. Her bliver der også mulighed for at tale om alt det praktiske i hverdagen med CI. Efter udleveringen er dit barn heldagsbruger af CI.

Efter første tilpasning går der ca. to uger til den næste, herefter op til 3 mdr. før næste kontrol. Det første år indkaldes til kontrol ca. hver 3. måned. Efterfølgende indkaldes der ca. hvert halve år og til sidst er der tale om årlige kontroller. Disse fortsætter indtil dit barn fylder 18 år og herefter selv skal henvende sig ved behov og bestille en tid til kontrol. 

Tilpasningsforløbet varierer fra barn til barn. Ved kontrolbesøgene tjekker vi implantatet og processorens indstillinger, og vi spørger ind til, hvordan det går med CI derhjemme og i skole/institution.

Hvis der i tiden mellem to kontroller bliver behov for at få kigget på apparaterne, kan du kontakte dit barns tekniker eller audiologopæd og få en tid til service eller justering. I weekender og helligdage kan CI-firmaet kontaktes direkte for akut hjælp. 

Advanced Bionics vagtordning

Cochlear Danmarks vagttelefon​

AVT er et effektivt redskab i arbejdet med sprogudvikling hos børn med høretab. Det er en internationalt anerkendt metode, der fokuserer på at stimulere barnets auditive sans, høresansen. Metoden har været afprøvet i Danmark på mere end 400 børn med høretab, inden den januar 2023 blev gjort til et fast tilbud. Den bliver i dag tilbudt til:

• børn med behandlingskrævende høretab (med HA, BAHS eller CI) i alderen 0-5 år i op til 3 år

• børn/unge der får CI i alderen 6-18 år i op til 1 år 

Gennem AVT-forløbet vil du og dit barn komme regelmæssigt her på afdelingen. Hyppighed vurderes ud fra dit barns udvikling og behov.

En legende tilgang til udvikling af hørelse og spr​og 
AVT har en legende tilgang og mange forældre taler med deres lille barn om, at nu skal de lege, når de kommer til AVT her på afdelingen. Du får sammen med dit barn tilknyttet en fast AVT-underviser (audiologopæd, der enten er uddannet AVT-underviser eller i gang med uddannelsen). Metoden henvender sig til dig som forælder og har både fokus på hørelse og talesprog. I en AVT-session lærer du teknikker og strategier til, hvordan du bedst støtter dit barn i at udvikle sin hørelse og blive god til at lytte og forstå. Teknikkerne tager udgangspunkt i daglige situationer – f.eks. hvis dit barn skal op af stolen eller tælle 1-2-3 trin, hvis I går op af en trappe. 

AVT har udgangspunkt i den normale sproglige udvikling. For hver session bliver der opstillet mål og givet inspiration og ideer til, hvordan I kan lege og kommunikere hjemme – altid med udgangspunkt i dit barns udvikling og behov. Og altid i samarbejde med dig som forælder. Som et led i AVT-behandlingen bliver der lavet årlige sprogtest og løbende monitorering.

Den sidste dag til AVT er altid festlig, og dit barn modtager både diplom og medalje.

Vigtig adgang til lyd og sprog i de tidlige år

I AVT lærer du, hvordan du kan udvikle dit barns adgang til lyd og sprog gennem leg og nærvær. Det gælder også hvis dit barn er helt lille og endnu ikke har adgang til lyd. I AVT understøtter vi den fine kontakt mellem dig som forælder og dit barn. En kontakt, der for de fleste baserer sig på noget me-get intuitivt og som sprogligt er bundet op på ens modersmål. Sammen med dig som forælder har vi fokus på at sikre, at dit barn får rig, kontinuerlig og alderssva-rende eksponering for sprog, der er tilgængeligt, forståeligt og brugbart. Sprog, som understøtter både kommunikation, tænkning, identitet og sociale relationer – alt det, der er grundlaget for trivsel og udvikling. Vi arbejder både med lyd (auditivt) og med sprog (verbalt). 

Auditivt: 

Her arbejder vi med at give dit barn den bedst mulige adgang til – og anvendelse af – lyd. Det handler både om at kunne høre og om at bruge sin hørelse aktivt til at lytte og forstå. Jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre, fordi dit barns hjerne i de første leveår er særligt plastisk og derfor lettest lærer nyt. 

Vi hører med vores hjerne, og derfor handler det auditive arbejde om at stimulere hjernens evne til at bruge lyd optimalt. Mange børn med høretab har haft en periode uden fuldt auditivt input, og hjernen har måske kompenseret ved at bruge visuelle signaler til at skabe mening. Her er det vigtigt, at vi så tidligt som muligt hjælper hjernen til at bruge de auditive signaler, som hjernen modtager, så det auditive input styrkes og kan danne grundlag for lytning, forståelse og en alderssvarende talesproglig udvikling. 

Verbalt: 

Her arbejder vi med særlige strategier og teknikker, der følger en naturlig talesproglig udvikling – fra de første smålyde til et alderssvarende talesprog. Vi bygger lag på lag, så dit barn får mulighed for gradvist at udtrykke sig mere og mere nuanceret med tale. 

For nogle børn kan der være behov for flere eller andre sproglige teknikker. Måske tager lytteprocessen længere tid, eller måske er der andre vanskeligheder end høretabet, som skaber et behov for også at kunne udtrykke sig på andre måder end tale alene. 

Fordi AVT er diagnostisk, tilrettelægger vi altid indsatsen præcist efter dit barns behov. Vi arbejder derfor ud fra et kommunikationskontinuum, som du kan se herunder. Forskningen viser, at når ønsket er hørelse og tale, er det vigtigt, at fokus ligger her. 

Skulle dit barn være blandt de få børn, der har behov for at supplere det auditive og verbale (tale-sproglige) - har vi redskaber og erfaring med at arbejde med supplerende sproglige teknikker, som f.eks. støttetegn, piktogrammer og talemaskine. Vi arbejder i tæt samarbejde med jeres lokale PPR. Er dit barn blandt de ganske få, der ikke kan få adgang til hørelse og har specifikt behov for tegnsprog (der er uden lyd), vil I blive henvist til fagfolk med ekspertise i tegnsprog, da vi da bevæger os væk fra en auditiv og verbal indsats. På den vis sikrer vi bedst en tidlig og meningsfuld sproglig eksponering. 

På figuren kan du se eksempler på forskellige sproglige tilgange og teknikker.​​

Hvis du har spørgsmå​l 

For yderligere information kan du sende en mail til audiologopæd, cand.mag. Marianne Kyhne Hestbæk: marianne.kyhne.hestbaek@regionh.dk

Derfor arbejder vi med ​​AVT 

I studier af danske børn med CI, der blev tidligt diagnosticeret og brugte høreapparater inden de blev tidligt CI-opereret, så vi, at de ikke i tilstrækkeligt omfang udviklede et alderssvarende sprogligt niveau forud for skolestart.

Data fra udenlandske interventionsstudier viste – at når målet er bedst mulig hørbarhed og talesprogligt udbytte – kræver det en specialiseret auditiv og sproglig rehabilitering i form af AVT. 

I de nyeste data fra Center for Hørelse og Balance ser vi, at gruppen af børn, som har været gennem et 3-årigt AVT-forløb, scorer sammenligneligt med en normalpopulation. Vi ser det samme, når det kommer til trivsel. Det betyder, at de i forhold til omfanget af både deres vanskeligheder og deres sociale styrker scorer sammenligneligt med en normalpopulation.

Børn med høretab og andre vanskeligheder 

Ca. 25% af børn med et høretab, har også andre vanskeligheder. Det kan for eksempel være cerebral parese, forskellige grader af autisme, dyspraksi eller dysleksi. I et langtidsstudie fandt vi, at denne gruppe af børn i et AVT-forløb kunne have en langsommere auditiv og sproglig udvikling, men at de over seks år, udviklede sig inden for normalområdet for sprog. Så deres ordforråd, komplekse sprog og evne til at forstå tale i støj blev bedre med tiden. Har dit barn andre vanskeligheder end sit høretab, oplever du måske netop, at der er en langsommere udvikling. Det er vigtigt fortsat at træne dit barns auditive sans og arbejde individuelt med dit barns muligheder for at udvikle sin evne til at udrykke sig i et modificeret AVT-forløb.

Når modersmålet er et andet end dansk talesprog

AVT er et tilbud til alle forældre uanset sprog. Dansk talesprog er altså ikke en forudsætning for at kunne deltage i AVT-forløbet. Formålet er netop, at du som forælder kan dele dit modersmål og hjertesprog med dit barn - om det er tysk, tyrkisk eller noget helt tredje. Det gælder også for dig som forælder, der har tegnsprog som modersmål, som du deler med dit barn. I de tilfælde vil vi i AVT-forløbet invitere til, at der udover dig som forælder også deltager en anden voksen omkring dit barn, som kan være med til at understøtte den auditive udvikling og talesproget.​

Kvalitetssikring i​​ AVT 

På Center for Hørelse og Balance har vi yderligere oprettet en database, hvor vi blandt andet følger børnenes udvikling indenfor sprog og trivsel på gruppeniveau. Formålet er at sikre, at børnene klarer sig som forventet og at der fortsat er højeste faglige kvalitet i AVT-behandling.

Mere viden om ​​AVT 

Forud for indførelsen af det 3-årige AVT-forløb januar 2023 ligger sammenlagt 8-års forskningsarbejde med at implementere AVT i Danmark, som vi på Center for Hørelse og Balance har været en del af i samarbejde med blandt andet Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital, Høreklinikken på Odense Universitetshospital og patientforeningen Decibel – Landsforeningen for børn og unge med høretab (i dag Høreforeningen).

AVT har givet stort udbytte for børn og forældre og givet børnene mulighed for at gå i den lokale institution og skole. AVT-forløbet giver også store økonomiske samfundsbesparelser på sigt. Du kan læse mere i AVT IMPACT RAPPORT 2022, som også er udført af Decibel (i dag Høreforeningen).

Hvis du gerne vil læse mere om noget af den viden, som ligger til grund for AVT-behandlingen, så har vi samlet en række artikler om hjernens plasticitet, tidlig indsats og AVT​.​

​

Skal dit barn begynde i skole – eller går dit barn allerede i skole – kan du som forælder få bogen – I skole med høretab – udleveret gratis. Bogen er skrevet til lærere og andre fagprofessionelle omkring dit barn, og er tænkt som et fælles fagligt udgangspunkt i skolens hverdag.
Som forælder opfordres du til at dele bogen med dit barns lærere, og du kan med fordel også selv læse den for at styrke dialogen og samarbejdet omkring dit barn.

Bogen giver svar på en række problemstillinger, der kan opstå i skolen på grund af høretab – fra det teoretiske til det praksisnære. Den bygger på ny og opdateret viden om børn med høretab i skolen og peger på indsatser, der virker og understøtter barnets faglige læring og sociale trivsel.

Bogen er baseret på evidensbaseret litteratur, Auditory Verbal Practice, over 500 timers observationer i skoler samt forældre- og lærervurderinger og sproglige og audiometriske tests. Den er en del af det 4-årige forskningsprojekt IHEAR (2017–2021), hvis formål var at beskrive og udvikle praksis omkring børn med høretab i skolen, så de får samme muligheder for læring og trivsel som deres klassekammerater med typisk hørelse.

Forældre, lærere og tale-hørekonsulenter blev inddraget i projektet for at undersøge, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør – i børnenes skolehverdag.

IHEAR-projektet blev gennemført i samarbejde mellem Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Decibel – Landsforeningen for Børn og Unge med Høretab (i dag Høreforeningen), Kommunikationscentret (Region Hovedstaden) og Oticon.

Rigshospitalet har finansieret, at bogen kan udleveres gratis fra alle audiologiske afdelinger i Danmark, der ser børn. Bogen kan også købes hos forlaget Kahrius eller på Saxo.com for 49 kr. (forlagets håndteringspris) samt som e-bog fra forlaget Underskoven for 20 kr. Den er desuden tilgængelig enkelte steder som bibliotekslån og via eReolen.

Har du spørgsmål så kan du henvende dig til en af forfatterne:
jane.lignel.josvassen@regionh.dk, signe.Wischmann@regionh.dk, lone.percy-smith@regionh.dk

Mere viden om IHEAR – I skole med høretab

Film om IHEAR

Vidensnotat – EMU Børne- og Undervisningsministeriet, Viden Om - inkluderende læringsmiljøer, (2020)

Artikler – både videnskabelige artikler og populærartikler fra proje​ktet​

​​I Center for Hørelse og Balance under Afdeling for  Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi tilbydes undersøgelse og behandling af alle typer svimmelhed inkl. komplicerede tilfælde af øresten (= krystalsyge), Menieres syge, virus på balancenerven, tredje vinduessygdom, flyve- og dykkerelateret svimmelhed mv.