Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​

For fagfolk

​Her finder du information om henvisning af endokrinologiske eller nefrologiske patienter til Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet.

Henvisning af endokrinologiske patienter

Alle typer endokrinologiske patienter kan henvises til Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet. ​

​Særligt for osteoporose

Patienter med primær osteoporose henvises til Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital eller til Bispebjerg Hospital. Dette er afhængigt af patientens bopæl.

Henvisning sendes elektronisk. Anfør venligst​:

  • Patientens navn, CPR-nummer, adresse samt telefonnummer (gerne flere)
  • Henvisende læges navn, adresse og telefonnummer (direkte nummer)
  • Henvisningsårsag
  • Prioritering (akut eller elektiv)
  • Befordring (kommer selv, skal hentes)
  • Særlige forhold (f.eks. behov for  tolk, i givet fald hvilket sprog)
  • Kort anamnese/oplæg
  • Medicinstatus
  • Evt. cave​​

Kontakt

Ved ønske om akut eller subakut indkaldelse anbefales kontakt til endokrinologisk vagthavende.

Vagthavende endokrinolog 

Endokrinologisk vagthavende kan træffes på hverdage fra kl. 8.15-15.30 på telefon 3545 8823.

Udenfor ovennævnte tidsrum og i weekenden passes de endokrinologiske patienter af nefrologisk vagthavende, telefon 3545 1014 eller 3545 1015.

​Overflytning af patient til Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme aftales med vagthavende endokrinolog.​

Interne henvisninger fra andre afdelinger på Rigshospitalet sendes elektronisk. 

Tilsyn på Rigshospitalet sendes elektronisk via SP. 

Akutte tilsyn aftales telefonisk med vagthavende.​

Henvisning af nefrologiske patienter

​Henvisningen sendes elektronisk. Anfør venligst:

  • Patientens navn, CPR-nummer, adresse samt telefonnummer (gerne flere)
  • Henvisende læges navn, adresse og telefonnummer (direkte nummer)
  • Henvisningsårsag
  • Prioritering (akut eller elektiv)
  • Befordring (kommer selv, skal hentes)
  • Særlige forhold (f.eks. behov for  tolk, i givet fald hvilket sprog)
  • Kort anamnese/oplæg. Ved henvisning på grund af P-kreatinin forhøjelse er det væsentligt at oplyse om aktuelle og tidligere målinger af P-kreatinin, aktuelle B-hæmoglobin, blodtryk, vægtændringer og resultat af urinstix undersøgelse. Hvis situationen ikke er akut, gerne henvisning til ultralydskanning af nyrer og urinveje m.h.p. nyrestørrelse og afløbsforhold, inden patienten henvises hertil. Fund ved ultralydsundersøgelse bedes beskrevet i henvisningen. Væsentlig comorbiditet (f.eks. hypertensio arterialis, diabetes mellitus type 1 eller 2, morbus cordis ischaemicus og/eller incompensatio, KOL, hypertensio arterialis, tidligere malignitet) bedes anføres.
  • Medicinstatus
  • Evt. cave​

Henvisninger til NyreTX recipientudredning

Alle henvisninger til NyreTX recipientudredning skal opfylde følgende krav:

  1. Henvisningen sendes elektronisk
  2. Oplægget er skabt med henvisningsskabelon
  3. Eventuelle billeder overføres/sendes
  4. Eventuelle beskrivelser sendes


Ad 2.
Henvisningsskabelon til generering af oplæg findes her:
Henvisningsskabelon til NyreTX recipientudredning


Skabelonen benyttes ved følgende henvisningsårsager:
Nyretransplantation, nyreTx-venteliste, nyreTx recipientudredning, nyreventeliste.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden