Mitralprolaps

Klappen mellem venstre for- og hjertekammer kaldes mitralklappen. Ved mitralprolaps  buler klappens ene eller begge flige bagud i venstre forkammer, når klappen lukkes.​

Hyppighed

Mitralprolaps ses hos omkring fem pct. af unge voksne, noget sjældnere hos børn. Kan indgå i forskellige andre sygdomme, fx Marfans syndrom. Mitralprolaps regnes ikke som en egentlig hjertefejl, medmindre der er mitralin­ sufficiens.


Konsekvenser

En let utæthed af klappen har ingen betydning, men ved svær utæthed belastes hjertet for meget. Der er øget hyppighed af godartet hjerterytme­forstyrrelse, fx ekstraslag og anfaldsvis hjerteban­ken.


Symptomer

Flertallet har ingen symptomer. Enkelte mærker en anfaldsvis hjertebanken eller "kolbøttefor­nemmelse" fra ekstraslag, mens nogle klager over brystsmerter.


Undersøgelser

Hjertestetoskopi og ekkokardiografi er tilstræk­kelig til at stille diagnosen og vurdere graden af mitralinsufficiens. Ved mistanke om hjerterytme­forstyrrelser kan der være behov for nærmere un­dersøgelser.


Behandling

Isoleret mitralprolaps med eller uden beskeden mitralinsufficiens  behøver ingen behandling. I enkelte tilfælde tiltager mitralinsufficiensen dog så meget med alderen, at operation bliver nød­vendig. Dette er så godt som aldrig nødvendigt hos børn, medmindre mitralprolapsen er et led i Marfans syndrom. I de fleste tilfælde kan hjertekirurgen reparere klappen, men det kan af og til være nødvendigt at skifte klappen helt.

Generende uregelmæssigheder  i hjerterytmen el­ler smerter i brystet kan i de fleste tilfælde bedres med medicin. Mitralprolaps med insufficiens indebærer en risiko for endokardit​, og de sædvanlige forebyg­gende retningslinjer bør derfor følges.


Dette er et uddrag fra Hjerteforeningens bog om Medfødte Hjertefejl s. 52.
Bragt med tilladelse fra Hjerteforeningen.





Redaktør