Hyppighed
Mitralprolaps ses hos omkring fem pct. af unge voksne, noget sjældnere hos børn. Kan indgå i forskellige andre sygdomme, fx Marfans syndrom. Mitralprolaps regnes ikke som en egentlig hjertefejl, medmindre der er mitralin sufficiens.
Konsekvenser
En let utæthed af klappen har ingen betydning, men ved svær utæthed belastes hjertet for meget. Der er øget hyppighed af godartet hjerterytmeforstyrrelse, fx ekstraslag og anfaldsvis hjertebanken.
Symptomer
Flertallet har ingen symptomer. Enkelte mærker en anfaldsvis hjertebanken eller "kolbøttefornemmelse" fra ekstraslag, mens nogle klager over brystsmerter.
Undersøgelser
Hjertestetoskopi og ekkokardiografi er tilstrækkelig til at stille diagnosen og vurdere graden af mitralinsufficiens. Ved mistanke om hjerterytmeforstyrrelser kan der være behov for nærmere undersøgelser.
Behandling
Isoleret mitralprolaps med eller uden beskeden mitralinsufficiens behøver ingen behandling. I enkelte tilfælde tiltager mitralinsufficiensen dog så meget med alderen, at operation bliver nødvendig. Dette er så godt som aldrig nødvendigt hos børn, medmindre mitralprolapsen er et led i Marfans syndrom. I de fleste tilfælde kan hjertekirurgen reparere klappen, men det kan af og til være nødvendigt at skifte klappen helt.
Generende uregelmæssigheder i hjerterytmen eller smerter i brystet kan i de fleste tilfælde bedres med medicin. Mitralprolaps med insufficiens indebærer en risiko for
endokardit, og de sædvanlige forebyggende retningslinjer bør derfor følges.
Dette er et uddrag fra Hjerteforeningens bog om Medfødte Hjertefejl s. 52.
Bragt med tilladelse fra Hjerteforeningen.