Rigshospitalets Enhed for Medfødte Hjertesygdomme har et tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital om behandling af alle børn og unge med medfødt hjertesygdom i Danmark. Enheden behandler også voksne med en medfødt hjertesygdom. Læger og sygeplejersker i enheden har særlig erfaring inden for behandling, vejledning og støtte af patienter med medfødte hjertesygdomme. Enheden fungerer som et tværgående samarbejde mellem hospitalets centre og afdelinger og er blandt de førende i Nordeuropa.