Gå til hovedindhold

Sygeplejerskeuddannelse i Afdeling for Blodsygdomme

Til nyansatte sygeplejersker har afdelingen et tilrettelagt oplæringsprogram. Efter den første måneds introduktion arbejdes der i programmet frem mod en række delmål, som evalueres efter det første halve års ansættelse.​

​I programmet indgår en række obligatoriske kurser. Hele oplæringsprogrammet kan læses her.

Som en del af strategien for kompetenceudvikling i Center for Kræft og Organsygdomme, tilbyder vi i Afdeling for Blodsygdomme en række kurser under ansættelsen.

Hæmatologiske kurser er koordineret med de øvrige kursusaktiviteter på Rigshospitalet og Center for Kræft og Organsygdomme. Der planlægges både obligatoriske og ikke-obligatoriske kurser til alle sygeplejersker.

Kurserne skal ses som et supplement til den læring, der foregår i klinisk praksis. Vi lægger vægt på at der i de enkelte afdelinger arbejdes målrettet med til stadighed at udvikle læringsmuligheder bl.a.:

  • Kliniske makkerpar
  • Sygeplejefaglige konferencer
  • Tværfaglige konferencer
  • Supervision
  • Faglig vejledning
  • Undervisning i specifikke emner

De pædagogiske metoder der tages i anvendelse, vil være forskellige og individuelle i forhold til den enkelte kollega og det enkelte afsnit.

​Kurser

Ved ansættelsen bliver man automatisk tilmeldt Rigshospitalets og Center for Kræft og Organsygdomme Introduktionsdage. Indenfor 2-4 måneders ansættelse deltager sygeplejerskerne i hæmatologisk basiskursus, og i løbet af det første år er der en række obligatoriske kurser både på Rigshospitalet og i Center for Kræft og Organsygdomme, som sygeplejersken skal deltage i:

  • E-læringskursus i medicinsk kræftbehandling
  • Brandkursus - både teoretisk som e-læring og praktisk
  • Hjertestopkursus

Når man har været ansat to år i Afdeling for Blodsygdomme, har man mulighed for at deltage i Hæmatologisk Kursus for sygeplejersker. Herudover tilbydes der i Center for Kræft og Organsygdomme obligatoriske kommmunikationskurser samt kursus som kontaktsygeplejerske for nyansatte kollegaer. Med over tre års hæmatologisk erfaring tilbydes Kursus for erfarne hæmatologiske sygeplejersker som også tilbydes til sygeplejersker ved de østdanske sygehuse. 

Afdelingen deltager aktivt i udviklingen af diplomuddannelse i kræftsygepleje og specialuddannelse til kræftsygeplejerske, som begge udbydes af professsionshøjskolen Metropol.

Deltagelse i Hæmatologisk Kursus 2 og 3 samt deltagelse i diplomuddannelse og specialuddannelsen drøftes på de årlige MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS).​ 

 
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden