Ungdomsårene er en særlig periode i livet, hvor man på kort tid undergår en vigtig og kompleks bio-psyko-social udvikling. Det betyder bl.a. at unge har særlige behov i forbindelse med sygdom og behandling fx spørgsmål om uddannelse, ansvar for behandlingen, forældrenes rolle, adfærd og livsstil samt fertilitet og seksualitet. Det kræver særlige kompetencer hos den sundhedsprofessionelle at afholde samtaler om disse emner. Dels bør samtalen have fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i den unges liv, dels bør man kommunikere i et sprog, som unge forstår, og som giver dem lyst til at deltage i samtalen og samarbejdet om fx behandlingsplaner. Forskning viser en sammenhæng mellem sundhedsprofessionelles kommunikationsfærdigheder og unges behandlingsadhærens (hvorvidt de passer deres behandling). Der er dermed god grund til at kommunikere på en måde, som appellerer til unge.
Du kan læse mere om Ungdomsmedicinsk Videnscenters kurser i professionel kommunikation med den unge patient og tilmelde dig her
Rammer for samtalen
Samtaler med unge struktureres som hovedregel ved at bruge split visit modellen (se nedenfor), hvor man taler alene med den unge i en del af samtalen, hvilket er med til at sætte den unge i centrum og samtidigt inkludere forældre eller andre pårørende.
Start altid med en forventningsafstemning inklusiv hvor lang tid samtalen kommer til at vare, hvad der er vigtigt for den unge og hvad der evt. er planlagt.
Introducer til tavshedspligt, aktindsigt og informeret samtykke og udlever de relevante pjecer om dette.
Download informationsmateriale her
Når det gælder unge under 18 år, er det vigtigt at forældrenes eventuelle bekymringer også bliver hørt: "Er der noget, I (forældre/ledsagere), særligt har tænkt var vigtigt i dag?"
Aftal med den unge, hvordan og hvornår forældrene skal involveres (inden for rammerne af tavshedspligt, aktindsigt og informeret samtykke)
Split visits
Split visits er én måde at styrke unges kompetencer og støtte den naturlige selvstændighedsudvikling. Split visits er en helt central del af et transitionsforløb og anbefales både internationalt (UpToDate, British Youth Council 2017, AAP 2016, RACP, Suris 2015, Colver 2020, Thomsen 2020) og i danske retningslinjer (Sundhedsstyrelsen 2020, Thomsen 2020).
Undersøgelser viser, at split visit konsultationer kan give den unge mulighed for at spørge og komme ind på mere følsomme emner og at der bliver adresseret flere emner ved split visit konsultationer end ved konsultationer hvor forældrene er med i hele samtalen (Gilbert 2014).
Det er vigtigt, at forældrene og den unge er grundigt introduceret til denne form for samtaler og forstår hvorfor. Nogle unge og/eller deres forældre kan være bekymrede og det er derfor vigtigt at være lydhør overfor den unge/forældrenes bekymringer og skabe tryghed for både den unge og forældrene. Forældrenes bekymringer er ofte, at deres barn ikke kan huske behandlingsplanen eller at de ikke bliver informeret om vigtige oplysninger inkl. behandling. Forældrenes (til unge under 18 år) ret til information er dækket af sundhedslovens § 17. Der er dog også en stor gruppe forældre, der ikke er bekymrede og mange forældre kan se fordele i, at vi taler med de unge alene (Thomsen 2019).
Introduktion til den unge:
"Når du bliver 12 år, begynder vi at se dig som ung og mindre som barn, og derfor begynder vi at have konsultationerne på en ny måde, hvor en del af samtalen er med dig alene. Dine forældre er med til start og/eller slut i samtalen."
Introduktion til forældrene:
"Når dit/jeres barn er i teenageårene, begynder vi at organisere vores samtaler på en ny måde. Vi starter og/eller slutter samtalen med jer som familie, men en del af samtalen vil være med den unge alene. Dette gør vi bl.a. fordi, det
styrker kommunikationen og relationen mellem os (læger og sygeplejersker) og dit/jeres barn
støtter dit/jeres barns normale udvikling og voksende autonomi
er en vigtig del i overgangen fra barn til ung til voksen og fra et pædiatrisk til et voksenorienteret system
er en mulighed for at dit/jeres barn kan formulere egne spørgsmål og diskutere sine eventuelle bekymringer
Man kan som forældre være bekymret for, at ens barn ikke forstår eller ikke kan huske behandlingsplanen eller at man som forældre ikke bliver informeret eller involveret, når vi taler alene med den unge. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på, og derfor bliver tid alene med den unge altid fulgt op med et resume til jer, hvor vi naturligvis gennemgår eventuelle ændringer i behandlingen. Nogle forældre kan også være bekymrede for, at deres barn ikke ønsker at tale alene med lægen eller sygeplejersken. Den unge kan også være bekymret, og derfor starter vi langsomt og gradvist ud, så det er trygt for alle. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du naturligvis altid velkommen til at spørge os eller bede om en uddybning."
Gode råd til ungesamtalen
Lav en fælles dagsorden
Indled konsultationen med at lave en fælles dagsorden med den unge: "Er der noget, du særligt vil tale eller spørge om i dag?"/"Er der noget, der fylder ekstra meget lige nu?"/"hvad er vigtigt at vi når i dag?".
Samtaleværktøjet (se nedenfor) kan være en samtaleåbner, der involverer den unge i samtalen og give den unge mulighed for at overveje emner/spørgsmål, der er vigtige at tale om.
Brug udviklingstilpasset sprog og strukturer samtalen, så den unge føler sig hørt og kan følge med i samtalens forløb
Start med åbne spørgsmål og følg op med mere præcise/lukkede spørgsmål
Brug pauser aktivt, så den unge har tid og mulighed for at reflektere og følge op
Omformuler, præciser og reflekter over den unges udsagn
Brug opsummeringer, så I er enige om, hvad I har talt om og som overgang til nye emner
Lav tydelige emneskift fx via opsummeringer, samtaletempo eller ved direkte at italesætte, at I nu skal tale om noget andet
Husk tid til at besvare den unges spørgsmål og eventuelle bekymringer
Afklar, hvad der skal videregives til forældrene Fx "Er der noget, der er vigtigt, at vi fortæller videre til dine forældre?", "Er der noget, vi ikke skal fortælle videre til dine forældre?" (obs begrænset tavshedspligt og underretningspligt)
Fokuser på den unges styrker
Tag udgangspunkt i og hold fokus på den unges styrker, for eksempel "hvad går godt?", "hvad er du god til?", "hvad kan du lide at lave?"
Positionér de unge som eksperter i deres eget liv, for eksempel "hvordan lykkes du med ….?" eller "du ved meget om (fx fodbold), kan du ikke fortælle mig lidt mere om det?"
Anerkend den unges åbenhed og ærlighed
Spørg åbent og vær påpasselig med at være forudindtaget
Pas på med antagelser (fx om familieforhold)
Anvend normkritisk og kønsneutral samtale om kønsidentitet og seksualitet/intimitet, fx "har du/har du haft en kæreste?" og evt opfølgende "hvad hedder din kæreste?"
Pas på egne værdier og erfaringer som ung og på verbal/non-verbal 'repræsentation' fx når det gælder alkohol. Mange unge, der lever med sygdom, drikker kun lidt eller slet ikke. Og unge kan nemt føle sig 'forkerte', hvis de oplever, at de ikke lever op til 'normen',
Inddrag andres erfaringer, når du taler om adfærd
Brug erfaringer fra andre, når det gælder behandling og bivirkninger, fx "mange af de unge, jeg møder…?"
Spørg til familie og venner, når det gælder adfærd, fx "er der nogen af dine venner/nogen i din klasse….?"
Vær ikke-fordømmende, for eksempel "nogle unge fortæller, at de kan have svært ved at huske at tage deres medicin. Hvor ofte glemmer du at tage din medicin? Og hvordan lykkes det, når du husker den?"
Samtaleemner og redskaber
Samtaleværktøj
Både unge og sundhedsprofessionelle kan opleve, at det kan være svært for unge at spørge eller tale om 'det vigtige/svære/følsomme', og det kan være gavnligt at anvende redskaber som fx Samtaleværktøjet, der er udarbejdet i samarbejde med Rigshospitalets Ungepanel.
Samtaleværktøjet er inspireret af den psykosociale ungeanamnese HEADS (se nedenfor) og indeholder vigtige emner i et ungdomsliv og en del af de spørgsmål, man kan have som ung med en alvorlig eller kronisk sygdom.
Introduktion til den unge:
"Her er nogle af de emner/temaer, der kan blive påvirket, når man lever med sygdom. Under hvert tema, er der spørgsmål, som andre unge har stillet til læger og sygeplejersker. Er der nogle emner, vi særligt skal tale om i dag?/Har du nogle spørgsmål, vi skal nå at tale om?"
Download samtaleredskabet her
Samtaleværktøj inkl. kort med de 12 emner kan rekvireres ved kontakt til ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk
HEADS – en struktureret ungdomsanamnese
HEADS er en struktureret ungdomsanamnese, der omfatter de væsentligste emner i forhold til unges trivsel og omhandler såvel belastninger, sårbarheder og ressourcer. En af HEADS-modellens styrker er, at den forløber naturligt fra forventelige og ikke-truende spørgsmål til mere personlige og følsomme emner. Det giver mulighed for at opnå en relation med den unge, før man stiller spørgsmål om mere følsomme emner. Spørgsmålene tilpasses den enkelte unge inkl. udvikling, modenhed og situation. Unge ændrer vaner og livssituation i takt med deres udvikling, og der er derfor behov for at gennemgå HEADS anamnesen med jævne mellemrum.
HEADS-anamnesen bør foregå uden forældrenes tilstedeværelse (split visit) og efter introduktion til begrænset tavshedspligt og forældrenes aktindsigt for unge under 18 år.
De fleste unge vil gerne fortælle om deres liv og et indledende spørgsmål kan være: "jeg vil gerne lære dig bedre at kende/vide noget om dit liv, det der ikke handler om sygdom. Er det i orden, at jeg stiller dig nogle spørgsmål?"
HEADS er ikke en tjekliste, og unge vil reagere negativt, hvis den bruges som sådan. En fuld HEADS screening tager 30-45 minutter, afhængigt af hvor mange emner der er relevante for den enkelte unge. Hvis tiden er kort, kan man adressere et eller få emner ved hvert besøg/samtale.
Download HEADS med konkrete spørgsmål relateret til hvert emne (pdf åbner i ny fane)
Udvalgte samtaleemner
Sygdom og behandling
Unge udvikler sig og forstår løbende mere om sygdom og behandling. Det kræver gentaget og udviklingstilpasset information om sygdom og opfordring til at stille spørgsmål om sygdom og behandling.
Undersøg, hvad den unge allerede ved om sygdom og behandling fx via spørgsmål som
"Hvad har du fået at vide om din sygdom og behandling?"
"Hvad vil du gerne vide mere om? / Må jeg fortælle lidt mere?"
"Har jeg forklaret det godt nok?/Giver det, jeg har forklaret, mening?"
Øv en kort og præcis formulering om sygdom/behandling/udfordringer med den unge fx via
Brug erfaringer fra andre, når det gælder behandling og bivirkninger, fx
Vær ikke-fordømmende og spørg fordomsfrit om behandling og adhærens fx
"Hvor meget fylder (fx sygdom, behandling, bivirkninger)?" (VAS 0-10 eller cirkeldiagram med 10 'lagkagestykker')
"Er der nogen, der hjælper dig med behandlingen/Hvem støtter dig?
" eller "'Hvem har ansvaret for at huske/klargøre/tage behandlingen?"
"Hvordan passer din behandlingsrutine ind i dine rutiner i hverdage/weekender?"
"Hvor ofte glemte du din behandling i den seneste uge/måned?
"Hvornår er det sværest at huske behandlingen (fx morgen/aften/weekender)"
"Hvordan lykkes det, når du husker behandlingen?"
"Alle kan glemme deres behandling af forskellige grunde fx.. (brug konkrete eksempler på typiske barrierer – se nedenfor). Hvordan er det for dig?"
"Hvordan kan vi støtte dig? Er der noget, vi kan gøre?"
Typiske barrierer, der gør det svært at passe en behandling kan være relation til kammerater (fx "Nogle unge oplever, at det føles akavet at tage medicin, når de er sammen med venner"), konflikter med forældre, glemsomhed, bivirkninger, økonomi, opfattelser af behandlingen, medicinkompleksitet (fx "nogle unge har svært ved at huske deres medicin, hvis de skal tage medicin på meget forskellige tidspunkter").
Brug parathedslister til at undersøge og tydeliggøre, hvad der er brug for i forhold til information og praktiske kompetencer i takt med at den unge bliver ældre.
Se og downloader parathedslisterne her
Mentalt helbred
Unge med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom er i øget risiko for at udvikle mistrivsel og egentlig psykisk sygdom som depression, stress og angst og unge med fysisk-mental multimorbiditet er i særlig høj risiko for mistrivsel (Thomsen EL 2023). Der er derfor behov for jævnlig screening og tidlig opsporing af mental mistrivsel og evt sygdom med henblik på hurtig og relevant henvisning for unge med fysiske sygdomme.
Adresser jævnligt psykisk trivsel/mentalt helbred fx via
og/eller validerede spørgeskemaer fx WHO-5.
WHO-5 indeholder fem spørgsmål og er bredt anerkendt som et redskab til at opspore mistrivsel. WHO-5 anvendes årligt/halvårligt eller ved mistanke om mistrivsel i forbindelse med ungekonsultation, årskontrol eller transitionsforløb.
WHO-5 skemaet er valideret til unge fra 13 år (de Wit et al) og skemaet og vejledning hertil kan bl.a. findes ved at følge dette link
Den unge og forældre (ved unge under 18 år) informeres om formålet med screeningen og om det videre forløb fx med ordene: "Vi vil gerne vide lidt mere om, hvordan du har det, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Mange unge med kronisk sygdom kan opleve at humøret driller og at det er svært i perioder og vi vil derfor bede dig udfylde dette korte spørgeskema så ærligt som muligt. Når du har udfyldt spørgeskemaet, taler vi om, hvordan vi kan hjælpe dig, hvis du har behov for det."
Fortolkning af WHO-5
Pointtallet beregnes ved at tallene i de afkrydsede felter lægges sammen (se bilag), og at summen derefter ganges med fire. Der fås nu et tal mellem 0 og 100. Jo flere points jo højere trivsel. Hvis tallet er under 50, kan den unge være i risiko for depression eller have været udsat for en langvarig stressbelastning. En råscore på under 13 eller en score på 0/1 ved et enkelt felt skal også medføre uddybende spørgsmål og evt. yderligere udredning fx via Major Depression Inventory (MDI). Herudover bør der foretages vurdering af selvmordsrisiko.
Links