Kardiologi: Sundhedsdata skal sikre skræddersyet behandling

Vores viden om hjertekarsygdomme på molekylært og cellulært niveau er vokset markant, men denne nye viden mangler stadig at komme patienterne til gode i form af mere præcis diagnostik og individualiseret behandling. Det skal CAG-forskningssamarbejdet nu forsøge at råde bod på.

En større satsning på kobling af resultater fra detaljerede biologiske undersøgelser skal være nøglen til at forbedre indsigten i de hjertesygdomme, som en halv million danskere lever med. Det er udgangspunktet for en gruppe forskere fra Rigshospitalet, Herlev-Gentofte og Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og fra flere institutter ved Københavns Universitet. De står i spidsen for den CAG (Clinical Academic Group), som Region Hovedstaden og Københavns Universitet har etableret for kardiologien. 

Professor Henning Bundgaard fra Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet, står bag hjerte-CAG'en. De vil benytte udvidede diagnostiske undersøgelser af danske patienter til at øge indsigten i molekylære og cellulære sygdomsmekanikker i hjertesygdomme.

Ifølge Henning Bundgaard var det oplagt at oprette en CAG for kardiologien, da området omfatter et stort antal patienter, som trods behandling fortsat har betydelig sygelighed og dødelighed pga. deres hjertesygdomme.

"Hjertekarsygdomme rammer rigtigt mange patienter, og det er oplagt at arbejde mere målrettet med personaliseret medicin indenfor kardiologien og relaterede specialer som fx endokrinologien. Vi har samtidig nogle rigtigt stærke forskningsmiljøer, hvilket også er en af de primære årsager til, at der er udpeget en CAG for vores område," siger Henning Bundgaard.

Han forklarer, at de nuværende diagnostiske metoder inden for kardiologien generelt fører til upræcise diagnoser, og at mange behandlinger tilsvarende er for upræcise 'one-size-fits-all'-behandlinger.

Tilbydes standardbehandling

For øjeblikket bliver patienterne tilbudt en standardbehandling, som ikke retter sig mod den enkelte patients helt specifikke årsag til sygdommen. Selvom der de seneste årtier er sket en klar forbedring af den hjerterelaterede overlevelse i Danmark, så er den positive udvikling for flere hjertekarlidelser gået lidt i stå. For hjertesvigtpatienter har overlevelsen efter fem år i gennemsnit ligget på omkring 50 % i flere år, selvom der er udviklet en række nye lægemidler til patientgruppen. Samtidig er det f.eks. stadig kun ca. 40 % af patienterne med atrieflimren (hjerteflimmer), der har en positiv effekt af de medicinske behandlinger, som rutinemæssigt tilbydes.

Universitetshospitalerne i Region Hovedstaden udreder og behandler hvert år mange tusinder hjertepatienter. CAG-samarbejdet har det primære formål at udvikle langt mere præcis diagnostik, der hos den enkelte patient identificerer den specifikke årsag eller mekanisme, som har ført til sygdommen. Det næste bliver at finde ud af, hvilke af de nuværende behandlinger, som har en positiv effekt på disse sygdomme – og hvilke der ikke har. Dermed vil der formentlig kunne "sorteres" betydeligt i det antal patienter, der er i behandling. På lidt længere sigt er formålet at udvikle nye behandlinger, der helt specifikt kan rettes mod hver enkelt sygdoms-undergruppe. Forventningen er på den måde at kunne reducere sygeligheden og dødeligheden af hjertesygdomme.

Præcisionsdiagnostik

De ambitiøse mål skal indfries gennem klinisk introduktion af mere præcisionsdiagnostik. Udover resultaterne fra detaljerede molekylære og cellulære undersøgelser ("omics"-teknologier) skal data om bl.a. det specifikke kliniske forløb, tidligere og nuværende sygdomme, familiens sygdomshistorie og medicinforbrug, registerdata, mv. indgå i den præcise karakteristik.

CAG'en-gruppen skal arbejde på at forbedre de modeller, man bruger til at visitere og risikostratificere den akutte patient med hjertesymptomer ud fra. CAG'en indebærer samtidig en stor undervisnings- og formidlingsopgave vedrørende personlig medicin indenfor hjerteområdet.

 

Det er hensigten at inddrage patienter fra Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital. CAG-gruppen vil i første omgang fokusere på patienter med kardiomyopati (sygdom i hjertemusklen), og vil derefter inddrage patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertearytmier, arvelige hjertesygdomme og patienter, der henvender sig i sundhedsvæsenet med akutte hjertesymptomer.

Sundt samarbejde

På en række indledende møder har CAG-medlemmerne søgt at afklare, hvordan de omfattende forskningsmuligheder og ressourcer, der er til rådighed på Københavns Universitet, på Rigshospitalet og på andre hospitaler i Region Hovedstaden, bedst og mest rationelt vil kunne koordineres.

"I de enkelte forskningsmiljøer kan vi godt have en tendens til at være lidt konservative i forhold til, hvem vi etablerer forskningssamarbejder med. Med denne hjerte-CAG er der skabt helt unikke forskningsmuligheder mellem regionens højt specialiserede hjerteafdelinger og institutter på Københavns Universitet, der tilhører den absolutte forskerelite. Dette kan patienterne forvente sig meget af," siger Henning Bundgaard.

Redaktør