Fysisk aktivitet: Viden skal bruges systematisk i klinikken

​Der er store gevinster at hente på bedre behandling og genoptræning, hvis sundhedsvæsenet bliver bedre til at integrere viden om fysisk aktivitet i dagligdagen. Det mener den store gruppe forskere, der står bag Region Hovedstadens CAG (Clinical Academic Group) for fysisk aktivitet.

Manglende fysisk aktivitet og stillesiddende livsstil har vist sig at være den nye store udfordring for folkesundheden og anslås til at være ansvarlig for næsten 40 mio. dødsfald pr. år på verdensplan. Dødsfaldene er primært relateret til fire typer sygdomme: kardiovaskulære sygdomme, kræft, luftvejssygdomme og sukkersyge.

I modsætning til dette vides fysisk aktivitet at have gavnlige effekter i forhold til forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme. Fysisk aktivitet vides endvidere at kunne styrke behandling og genoptræning af patienter, der har været udsat for traumer og skader, samt at forebygge lidelser i bevægeapparatet. På trods af disse veldokumenterede, positive gevinster  bruges fysisk aktivitet kun i meget begrænset omfang i den daglige klinik. Dette skyldes, at fysisk aktivitets rolle ved komplekse sygdomme ikke er fuldt belyst, og at samspillet mellem fysisk aktivitet og farmakologisk behandling af sygdomme er uafklaret. På medicinstudiet undervises der kun sporadisk i den fysiske aktivitets indvirkning på den syge krop, og dette bør integreres mere i uddannelsen.

Sådan lyder udgangspunktet for den gruppe af forskere fra Region Hovedstaden og Københavns Universitet, som står bag CAG'en for fysisk aktivitet. CAG'en ledes af klinisk professor Michael Kjær fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og professor Flemming Dela, der til daglig leder forskningsgruppen Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universiet. Fra Rigshospitalet deltager en række forskere (se nedenfor).

Systematisk samarbejde

Med CAG'en vil forskerne igangsætte translationel forskning om fysisk aktivitet i et direkte samspil mellem eksperimentelle forskere og klinisk forskere. De vil arbejde på: 1) at fremme muligheden for, at teoretiske forskere direkte tilsluttes kliniske afdelinger, 2) en bedre formaliseret akademisk kobling mellem forskningsaktive klinikere og det eksperimentale miljø, 3) medvejledning af Ph.d.-studerende mellem eksperimentale og kliniske forskningsgrupper, 4) at udvide pensum om fysisk aktivitet på medicinstudiet.

Dette arbejde vil samlet set føre til en gensidig inspiration på tværs af hospitaler og universitets fakulteter/institutter og medføre en synergi mellem forskning, klinisk aktivitet og uddannelse i forbindelse med brugen af fysisk aktivitet i forebyggelse, sygdomsbehandling og genoptræning.

Rigshospitalets deltagelse

CAG'en for fysik aktivitet går på tværs af mange discipliner og sygdomsområder, og CAG-gruppen er derfor bredt funderet. Følgende forskere fra Rigshospitalet er en del af CAG-samarbejdet for fysisk aktivitet:

Bente Klarlund Pedersen, Professor og overlæge, Center for Aktiv Sundhed

Peter Schwarz, Professor og overlæge, Medicinsk Endokrinologisk Klinik

Øvrige:

Professor Carsten Lundby, professor Niels H Secher, professor Gerrit van Hall, adjungeret professor Camilla Scheele, gruppeleder Søren Nielsen, gruppeleder Kristian Kartoft, gruppeleder Helga Ellingsgaard, overlæge Rikke Krogh Madsen, gruppeleder Mathias Ried-Larsen, overlæge Kristine Færch, overlæge Thomas Almdal, gruppeleder Pernille Højmann, postdoc Jesper F. Christensen, klinikchef Jens Hillingsøe, professor Lars Bo Svendsen, professor Lis Adamsen og professor John Vissing.

Redaktør