Blodkræft: Personlig medicin til patienter i hele Sjælland

​Patienter med bestemte former for blodkræft er svære at behandle. Med etableringen af et CAG-forskersamarbejde og en stor donation på 100 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden har hæmatologiske forskere nu en unik mulighed for at forske i personlig medicin til patienterne i hele Sjælland.

De seneste par årtier er behandlingen af hæmatologiske kræftsygdomme blevet forbedret markant. Men for patienter med tilbagefald af blodkræfttyperne akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastisk syndrom (MDS) er en lignende forbedring udeblevet, selvom der er gennemført adskillige kliniske afprøvninger af nye behandlinger. Et ambitiøst forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og flere hospitaler skal nu sikre et løft til disse patientgrupper.

Region Hovedstaden har valgt hæmatologien som en af foreløbigt fire CAG'er (Clinical Academic Group), som skal styrke det tværfaglige samarbejde mellem Københavns Universitet og de kliniske afdelinger i Region Hovedstaden. Clinical Academic Group i Translationel Hæmatologi ledes af professor Kristian Helin fra Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Københavns Universitet og professor Kirsten Grønbæk fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

Målet med blodkræft-CAG'en er at forbedre den nuværende diagnostik og behandling af blodkræftpatienter med eksisterende metoder og lægemidler - og finde nye targets til udvikling af ny medicin i samarbejde med lægemiddelindustrien. Sideløbende skal CAG'en styrke den kort- og langsigtede forskning på området og integrere den i undervisningen på de medicinske uddannelser.

Med etablering af CAG'en sikrer forskerne sig et mere integreret samarbejde med de hæmatologiske afdelinger på Herlev Hospital og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. For et område som hæmatologi med relativt små patientgrupper er det altafgørende, at man kan samarbejde om forskning og udvikling af nye behandlinger. CAG'en giver os en unik mulighed for at samarbejde om projektet med kollegerne i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, fremhæver Kirsten Grønbæk.

100 mio. kr. til stamcelleforskning

Etableringen af CAG'en falder sammen med, at Novo Nordisk Fonden har doneret 100 mio. kr. til et særligt program for stamcelleforskning i regi af stamcellecentret Danstem, Københavns Universitet. Programmet hedder Program for Translationel Hæmatologi. Det er et resultat af et flerårigt samarbejde mellem forskere i DanStem, Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Københavns Universitet, Finsenlaboratoriet og Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

Kirsten Grønbæk forklarer, at forskergruppen har forberedt sig til at skrive ansøgningen i fem år. Ansøgningen har været sendt til eksternt review i udlandet to gange og er blevet rettet til. Udgangspunktet var oprindeligt, at man gerne ville etablere et særlig "comprehensive  cancer center". Nu er programmet blevet en del af DanStem. Ifølge Kirsten Grønbæk giver det rigtigt god mening, når forskningen drejer sig om stamcellesygdomme som AML og MDS.

Kimen til tilbagefald

Den kemoterapi, der anvendes i dag, kan fjerne langt størstedelen af patientens syge celler, men en lille gruppe af kræftstamceller undviger ofte kemobehandlingen og kan være kimen til tilbagefald, forklarer hun.

"I PTH-programmet vil vi isolere og teste den enkelte patients kræftstamceller overfor et omfattende panel af op mod 400 forskellige lægemidler og dermed vælge en behandling, som er rettet direkte mod patientens kræftstamceller. Sideløbende vil vi karakterisere kræftstamcellerne i laboratoriet i celleforsøg og musemodeller, forstå funktionen og i samarbejde med bioteknologiske firmaer designe og udvikle ny medicin, som vi efterfølgende vil teste i kliniske forsøg med patienter. Det er vores forhåbning, at programmet på et senere tidspunkt kan udbredes til andre hæmatologiske sygdomme udover MDS og AML", siger Kirsten Grønbæk.

Rent praktisk skal hver patient have taget en knoglemarvsprøve, som bliver brugt til at lave en musemodel for den enkelte patient. Stamcellerne fra knoglemarven bliver transplanteret i mus, og så vil forskerne teste, hvordan stamcellerne reagerer på de forskellige lægemidler. På den måde kan man få en viden om, hvilke stoffer der virker, og hvilke der udelukkende giver bivirkninger for den enkelte patient.

Verdensklasseforskere

I Danmark er der hvert år lige godt 200 nye tilfælde af både AML og MDS. De første patienter, som vil få tilbud om at deltage, er patienter med tilbagefald af en af disse to sygdomme. Men ifølge Kirsten Grønbæk er det håbet at inkludere så mange som muligt - og karakterisere patientprøverne med avancerede molekylære metoder, således at man vil få mulighed for fremadrettet at følge den enkelte patients sygdom.

"Vi gør brug af, at vi har verdensklasseforskere i epigenetik og stamceller, og når vi kobler det til det kliniske set up vi har på Rigshospitalet, så kan det blive rigtigt godt. Vi dækker hele paletten, og Kristian Helin har allerede bevist, at man i samarbejde med industrien kan udvikle nye behandlinger til en gruppe patienter, som kan være svære at hjælpe," siger Kirsten Grønbæk.

Ifølge Kirsten Grønbæk har anvendelsen af personlig medicin på dette område potentialet til at forbedre overlevelsesraterne markant.

Redaktør