Ductus Arteriosus Persistens (PDA)

- Når blodkaret​ Ductus Arteriosus forbliver åben efter fødslen

​​​​​​​​​​​​

Om Persisterende Du​ctus Arteriosus

Ductus arteriosus er et normalt blodkar, som alle fostre har. Hvis dette blodkar persisterer efter fødslen, dvs. at det forbliver åben, kaldes det Persisterende Ductus Arteriosus (PDA) (figur 1).

Ductus Arteriosus forbinder lungepulsåren med kropspulsåren. I fostertilstanden er lungerne ikke udfoldet, og blodet føres derfor fra lungepulsåren uden om lungerne og direkte til hovedpulsåren via ductus arteriosus

I forbindelse med fødslen folder barnets lunger sig ud, hvorved blodtrykket i lungepulsåren falder, og det iltede blod fra kropspulsåren vil nu løbe baglæns gennem ductus arteriosus​ over i lungepulsåren. Dette får normalt ductus til at lukke sig. Hvis ductus ikke lukker, kaldes det Persiste​rende Ductus Arteriosus (PDA).  PDA er således ikke en medfødt hjertemisdannelse, men derimod at den normale omstilling fra fosterkredsløb til almindeligt kredsløb ikke forløber normalt.
 

Hyppigh​​​ed

Hvert år fødes ca. 50 børn i Danmark med PDA (10 ud af 10.000 fødsler). Typisk er PDA den eneste hjertemisdannelse, barnet har, men den kan også forekomme sammen med andre hjertemisdannelser.  Da alle fostre SKAL have en åben Ductus før fødslen, er der ingen mulighed for at diagnosticere en PDA ved skanningen af fosteret.

Der er forskellige faktorer, der øger risikoen for, at Ductus ikke lukker sig efter fødslen. Risikoen for at få en PDA stiger, jo tidligere barnet er født før terminen.
Hvis barnet fødes i uge 32, er risikoen 20 %, og i uge 28 er risikoen 60 %. Andre risikofaktorer for PDA hos den nyfødte er infektioner og iltmangel ved fødslen.
I mange tilfælde kender man ikke årsagen til, at Ductus forbliver åben efter fødslen.
 

Symptom​​er

Symptomerne, når man har en PDA, afhænger helt af, hvor meget blod der løber gennem PDA’en.
Hos det nyfødte barn med for eksempel svært syge lunger eller visse typer af medfødt hjertesygdom, kan det være en fordel, at der er en PDA (eksempel TGA). I så fald kan man give medicin, der holder Ductus åben. Sådan et barn vil ofte være blåt.

Hos for tidligt fødte børn med lungesygdom, vil der ofte være en stor PDA, men da lungerne er syge, vil trykket i lungepulsåren være så høj, at der næsten ikke løber noget blod igennem PDA’en.  Når trykket i lungepulsåren falder, strømmer der mere blod gennem PDA’en, og barnet får symptomer i form af vejtrækningsproblemer.

Hos nyfødte børn uden lungesygdom, falder modstanden i lungepulsåren hurtigt, og børn med en stor PDA vil få symptomer allerede få uger efter fødslen. Det vil vise sig ved, at selv let fysisk aktivitet medfører åndenød og påfaldende sved, kaldet hjertesvigt. Det betyder, at barnet ikke har kræfter til at die, bliver svedende og forpustet efter kort tid og må slippe brystet. Det fører til utilstrækkelig vægtøgning på trods af hyppige måltider.
Forældrene er typisk ikke i tvivl om, at der er noget galt, hvilket får dem til at gå til lægen.
 
Ved en mellemstor PDA kan der gå måneder eller år efter fødslen, før man opdager, at der er et hul. Symptomerne vil typisk være let nedsat udholdenhed, men ikke noget der er påfaldende. Ofte er lægen den første, der får tanken om hjertesygdom på grund af mislyd ved hjertet.
 
En lille PDA giver ingen symptomer, men der høres en mislyd ved hjertet.
 

Unders​​​øgelser

Ved hjælp af ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) er det let at undersøge, hvor stor PDA’en er, og hvordan den er placeret. Man kan også ved ultralydsundersøgelsen vurdere, om hjertet er belastet unødigt.
 

Beha​ndling

Hvis en PDA er så lille, at den ikke giver symptomer eller mislyd, skal den ikke behandles. Det er typisk PDA’er, der tilfældigt findes i forbindelse med ekkokardiografi​ af hjertet. Mindre PDA’er, hvor der høres en mislyd, men hvor der kun er lette eller ingen symptomer, skal behandles, fordi der på sigt er risiko for betændelse i PDA’en (endocardit​). Behandlingen af mindre PDA’er er ikke akut, og behandlingen kan i nogen tilfælde uden problemer udskydes i op til år.

Ved større PDA’er, med tydelige symptomer, kan det være nødvenligt at behandle inden for dage til uger.

Medicinsk behandling
I de første 3-4 uger efter fødslen, kan medicinsk behandling ofte få en PDA til at blive mindre eller helt lukke sig. Hvis der på trods af medicinsk behandling fortsat er symptomer, kan det være nødvendigt med operation.

Operation​
Operation udføres, hvis barnet har symptomer på grund af PDA’en og er for lille til at få foretaget lukning ved hjertekateterisation. Ved operationen åbner kirurgen ind til PDA’en langs den nederste kant af venstre skulderblad. PDA’en lukkes med metal-clips eller med en tråd (figur 2).

Eventuelt andre hjertemisdannelser bliver typisk korrigeret under samme operation.
id="hjertekateterisation​"

Hjertekateterisation​
Hos større børn og voksne kan en PDA i de fleste tilfælde lukkes med kateterteknik, hvor et tyndt kateter føres til hjertet via en blodåre i lysken.
Herved kan et metaldevice fastgøres og lukke hullet. Devicet har typisk form som en spiral (figur 3) eller som en champignon og er beklædt med et stoflignende materiale.
 

At leve med​​​ PDA

Er PDA’en lukket 6 til 12 måneder efter behandlingen, er man rask.
Kun i meget sjældne tilfælde, hvor en stor PDA ikke er opdaget i tide, kan der være sket skade på lungerne, som skal følges resten af livet.
Som beskrevet ovenfor er en meget lille PDA, et ligegyldigt fund, der ikke kræver behandling. Man er rask og opfølgende kontroller er ikke nødvendige.
 

 
Af:
Overlæge Betina Nørager
og
Overlæge Jesper Reimers​


© Copyright Rigshospitalet, 
Enheden for Medfødte Hjertesygdomme.​​
Redaktør