Gå til hovedindhold

Tristhed og depression

Læs om symptomer på depression, behandlingsmuligheder og hvordan man kan rådgive forældre.

Depression hos børn og unge kan præsentere sig på samme måde som hos voksne. Hos mindre børn vil depression ofte præsentere sig anderledes og kan især påvirke barnets adfærd.

Symptomer​

De depressive kernesymptomer består af nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og nedsat energi. Afhængigt af depressionens sværhedsgrad er der også et varierende antal ledsagesymptomer.

Jo yngre barnet er, jo sværere kan det være at sætte ord på de depressive symptomer, hvorfor det primært kommer til udtryk igennem barnets adfærd.

Depression hos børn og unge kan vise sig ved:

  • Irritabilitet/vredesudbrud.
  • Aggressivitet.
  • Udadreagerende adfærd.
  • Nedsat energi.
  • Nedsat lyst til at lege. 
  • Regredierende adfærd.
  • Påvirket søvn- og spisning.
  • Smerteklager, for eksempel hoved- og mave.
  • Separationsangst og andre former for angst.
  • Adfærdsproblemer (tyveri, pjækkeri, slagsmålstendens).
  • Misbrug af alkohol eller stoffer.
  • Pludselig tilbagegang i skolen.
  • Lavt selvværd.
  • Isolationstendens fra kammerater.

Hos unge med depression kan der herudover udvikles misbrug og selvskadende adfærd. Let deprimerede børn og unge kan som regel fortsætte med deres sædvanlige aktiviteter, hvorimod børn og unge med moderat til svær depression har vanskeligheder med at fortsætte deres sædvanlige aktiviteter.

Læs mere om depression hos børn og unge på sundhed.dk

Ved disse symptomer kræves der akut handling​​:

  • Akut øget selvmordsfare
  • Psykotiske symptomer

Behandlingsmuligheder depression

Depression hos børn og unge behandles tværfagligt i en "Stepped Care"-model. Læs mere om modellen på denne hjemmeside (rigshospitalet.dk). Aktørerne vil som regel være skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kommunen, egen læge og eventuelt børne- og ungdomspsykiatrien. Behandlingen kan bestå af:

  • Psykoedukation
    Forældre og barn undervises i symptomer, årsagsforhold, behandlingsmuligheder og prognose. Derudover rådgives de om støttende tiltag i dagligdagen, samt handlemåde ved selvmordstanker.
  • Reduktion af eventuelle belastninger i barnets liv
    Forældre og barn gennemgår belastninger i hjemmet (f.eks. højt konfliktniveau, uhensigtsmæssig familiedynamik, misbrug eller sygdom) eller i skolen (f.eks. faglige vanskeligheder, overkravssituationer, mobning) og der ses på, hvordan disse kan reduceres.
  • Psykoterapi
    Individuelt eller i gruppe. Kognitiv adfærdsterapi er den bedst undersøgte terapiform.
  • Medicin
    Ved utilstrækkelig effekt af psykosociale tiltag, svær depression, dårligt funktionsniveau eller selvmordsfare, kan der afprøves medicinsk behandling fortrinsvis SSRI ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Rådgivning af forældre

Ved mistanke om depression hos et barn eller en ung er det vigtigt, at forældrene involveres.

Forældrene kan anbefales at tale med pædagogerne og/eller lærerne i barnets daginstitution eller skole om vanskelighederne. Ofte kan pædagogerne og lærerne hjælpe med at vurdere barnet og igangsætte initiativer, der kan støtte barnet. Hvis barnet går i daginstitution eller grundskolen, kan de herudover tage kontakt til PPR.

Forældrene kan ligeledes anbefales at kontakte egen læge. Hvis barnet går i daginstitution eller grundskole kan de også selv kontakte PPR. Egen læge og PPR kan vurdere de depressive symptomer, tage stilling til behov for viderehenvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og eventuelt i samarbejde med kommunen igangsætte relevante tiltag for at reducere eventuelle psykosociale belastninger. Egen læge kan desuden tage stilling til, om der kan være en somatisk forklaring på vanskelighederne. Hos unge, der går på en ungdomsuddannelse, kan der anbefales kontakt til studievejleder, der ofte kan vejlede om eventuelle skånetiltag, der kan søges gennem skolen. 

Forældrene kan også anbefales at kontakte kommunen. Forinden kan det dog være hjælpsomt at søge råd og vejledning hos en socialrådgiver for eksempel via Hjerteforeningen. Vejledning hos en socialrådgiver kan hjælpe til at afklare, hvilken støtte familien kunne have behov for at søge hos kommunen.​

Som fagperson har du en skærpet underretningspligt til kommunen.

Find g​ode råd til, hvordan forældrene selv bedst kan støtte deres barn (rigshospitalet.dk). Du kan også give forældrene et link til denne hjemmeside.

Ved akut øget selvmordsfare eller ved psykose kan egen læge/vagtlæge eller børne- og ungdomspsykiatrisk vagthavende kontaktes døgnet rundt.

​Læs om vejen gennem systemet, når børn og unge har psykiske vanskeligheder (rigshospitalet.dk).​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden