Alle børn og unge har dage, hvor de er kede af det, tænker dårligt om sig selv eller ikke har lyst eller energi til at lave noget. Hvis de triste tanker og følelser varer ved igennem længere tid, kan det være tegn på en depression. Det er vigtigt at reagere, så dit barn kan få hjælp.

Børn og unge med en medfødt hjertesygdom har, ifølge studier, muligvis en lidt større risiko for at få en depression end børn og unge uden. Men langt de fleste børn unge med en medfødt hjertesygdom får ikke en depression.

Symptomer på depression​

Der er flere symptomer på depression, og det er forskelligt fra person til person hvor mange og hvilke symptomer, man har. Overordnet set er det sådan, at jo flere symptomer man har, og i jo højere grad symptomerne hæmmer ens dagligdag, jo sværere er depressionen.

De primære symptomer på depression er:

• Tristhed eller irritabilitet, der varer ved.
• Nedsat lyst eller interesse til ting, som barnet/den unge tidligere har kunnet lide. For eksempel nedsat lyst til at være sammen med venner eller komme afsted til fritidsaktiviteter. Nogle unge isolerer sig.
• Mindre energi eller øget trætbarhed. Det kan for eksempel være sværere at komme ud af sengen om morgenen, og aktiviteter der før var lette, kræver nu mange kræfter.

Andre symptomer kan være:

• Sværere ved at koncentrere sig i skolen.
• Svært ved at falde i søvn, eller vågner alt for tidligt uden at være udhvilet. Nogle sover meget mere end de plejer.
• Tanker om ikke at være noget værd.
  
• Skyldfølelse eller selvbebrejdelser.
  
• Ændret appetit.
  
• Tanker om død eller ikke at ville leve længere.
  
• Klager over smerter (for eksempel i hovedet eller i maven).
  
• Nogle unge selvskader eller begynder at misbruge stoffer.
  

For mindre børn, kan det være svært at sætte ord på de triste følelser og tanker. Derfor kan depression for nogle børn især komme til udtryk igennem adfærden. For de yngre børn kan symptomerne også være:

• Mere irritabilitet, aggressivitet og udadreagerende adfærd.
  
• Mindre energi end tidligere og mindre lyst til at lege.
• Fremtræde yngre end sin alder, og udvikle problemer med at sove og spise.​
  

Hvis børn og unge har mange problemer derhjemme, i skolen eller et helt tredje sted, kan de i nogle tilfælde få de samme symptomer, som dem depressive børn og unge har. Det kalder man en "belastningsreaktion".​

Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn er trist eller deprimeret?​

Der er en del ting, man kan gøre for at mindske risikoen for at et barn eller en ung udvikler en depression.

Gode råd til hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis det har udviklet symptomer på en depression:

• Opmuntrer dit barn til fortsat at lave de aktiviteter, som barnet/den unge godt kan lide eller tidligere godt har kunnet lide.
• Støt dit barn til at opretholde en så normal hverdag som muligt.
• Hjælp dit barn til at få tilstrækkelig søvn, sund mad og til at få bevæget sig. Det er ok, at barnet/den unge har mindre energi, og det skal der tages hensyn til.
• Undersøg om der er nogle forhold i dit barns hverdag, der ikke fungerer. Kontakt for eksempel skolen, pædagogisk psykologisk rådgivning ​(PPR) eller kommunen.
• Sørg for selv at blive aflastet, så du har overskud til at hjælpe dit barn.
  

Hvilke muligheder er der for hjælp og behandling?

De fleste depressioner går over, når man får behandling. For at få stillet diagnosen "depression", skal man tale med en børne- og ungepsykiater. Har dit barn "lettere" symptomer på en depression, kan behandlingen ofte varetages hos en psykolog, egen læge eller igennem kommunen.

Muligheder for hjælp og behandling:

• ​Aflastning
  Der kan i en kortere eller længere periode være brug for at nedsætte de krav, der stilles til barnet/den unge i hjemmet eller i skolen. Hvordan dette gøres bedst, afklares ofte i samråd med skolen, egen læge og/eller PPR.  Det er vigtigt, at barnet/den unge fortsat holder sig lidt i gang, og så vidt muligt kommer i skole. Det handler om at finde den rette balance imellem barnets ressourcer og de krav, der stilles.
• Undervisning hos en psykolog eller en børne- og ungepsykiater.
  Formålet med undervisningen er at fremme forældrenes og barnets/den unges sygdomsforståelse – hvad er depression, hvad der er særligt svært for barnet, hvordan kan forældrene bedst hjælpe,​ og hvad kan barnet/den unge selv gøre.
• Samtaler
  Støttende samtaler eller egentlig psykoterapi hos en psykolog eller en børne- og ungepsykiater.
  
• Medicinsk behandling
  I sværere tilfælde hvor aflastning, undervisning og terapi ikke er nok, kan man behandle depression med medicin. Det skal udskrives af en børne- og ungepsykiater. Den medicin man bruger til at behandle depression hos børn og unge, kan man som regel godt få, selvom man har en medfødt hjertesygdom. Nogle gange vil børne- og ungepsykiateren kontakte en børnehjertelæge, så de sammen kan finde den medicintype, der passer bedst.