Forud for oprettelse af Dansk Hovedpinecenter (2001) har der, i det tidligere Københavns Amt, været en stor gruppe forskere, der har arbejdet med migræne og anden form for hovedpine i den internationale frontlinie gennem næsten 25 år.
De læger, der nu leder centret, har også været ledere og/eller aktive medvirkende i denne forskergruppe og har derfor alle meget stor erfaring både med hovedpineforskning og hovedpinebehandling. Endvidere er der ved centret specialuddannede fysioterapeuter, psykologer og sygeplejersker, der også deltager i forskningen i et tværfagligt team.
Vigtighed af forskning
Efter oprettelse af Dansk Hovedpinecenter er forskningen yderligere udbygget. Da vi ikke kan helbrede migræne eller anden form for hovedpine, er det meget vigtigt, at forskningen kører videre, så man til stadighed kan forstå disse sygdomme bedre og bl.a. derved hjælpe patienterne, samfundet og medicinalindustrien til at finde frem til bedre og mere effektiv medicin til de hovedpineramte. Resultaterne bliver løbende publiceret i internationale tidsskrifter og/eller offentliggjort på Dansk Hovedpinecenters hjemmeside.
Forskningstyper
En del af forskningen foregår rent eksperimentelt på rotter, isolerede blodkar eller i reagensglas. Denne forskning sigter på at klarlægge de meget basale mekanismer. En anden del af forskningen foregår under medvirken af patienter fra Dansk Hovedpinecenter. Der er dels tale om afprøvning af ny medicin, dels om undersøgelse af de forandringer, der sker for eksempel med hjernens smerteopfattelse og blodgennemstrømning under et hovedpineanfald.
Primære forskningsområder og resultater
Migræne
Ca. 16% af befolkningen i Danmark lider af migræne. På Dansk Hovedpinecenter forskes i mekanismerne bag migræne. Fokus for vores studier er klinisk forskning, hvor vi blandt andet udløser migræneanfald hos patienter for at følge og forstå de processer, som starter et migræneanfald. Denne forskning kan skabe basis for en ny fremtidig behandling af migræne.
Migræne – arvemassens betydning
Vi arbejder på at forstå, hvordan variationer i arvemassen hos mennesker er med til at øge risikoen for at udvikle neurologiske sygdomme som f.eks. hovedpinesygdomme (migræne, trigeminusneuralgi, klyngehovedpine), multipel sklerose og nervebetændelse (neuropati). Vi prøver samtidig at forstå, hvordan arvemassen også kan beskytte mod neurologiske sygdomme eller, hvilken betydning den har for menneskets generelle hjernefunktion. Det betyder, at vi undersøger, hvordan genvarianter kommer til udtryk og påvirker for eksempel de signalstoffer (metabolitter), hormoner og proteiner, vi har i kroppen. Vi undersøger, hvordan de ændrer sig f.eks. under et hovedpineanfald, gennem en menstruationscyklus eller efter en medicinsk behandling.
Vi bruger den viden til at forudsige, hvilken behandling en patient vil have størst gavn af, eller om der er særlige forhold, som man skal holde øje med i forbindelse med en behandling.
Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH)
Forskningen betyder, at man ved idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) har påvist en ny, atraumatisk metode til at registrere en påvirkning af synsnerven på og dermed medvirke til forhindring af svære synstab. Derudover er der identificeret interessante biokemiske forandringer i blodet i den akutte fase af sygdommen, som normaliseres efter behandling, en såkaldt biomarkør for sygdomsaktivitet, ligesom der inkluderes patienter i et nyt behandlingsprojekt.
Klyngehovedpine (Horton)
Klyngehovedpine er en meget smertefuld hovedpine, hvor anfaldene er ledsaget af f.eks. tåreflod og næseflod på samme side som hovedpinen samt rastløshed. Forskningen i klyngehovedpine ved Dansk Hovedpinecenter omhandler bl.a. forskning i årsagerne til klyngehovedpine og ny behandling til klyngehovedpine. For nuværende undersøger vi effekten af CGRP-antistof samt occipital nerve stimulation (ONS). Herudover har vi i igangsat en større undersøgelse af det naturlige forløb af klyngehovedpine.
Få flere oplysninger om vores forskningsforsøg
herTrigeminus neuralgi (TN)
Forskningen er primært baseret på kliniske resultater indsamlet fra patienter i Dansk Hovedpinecenter.
Forskningen har givet mange vigtige informationer bl.a. om, hvorledes trigeminus neuralgi viser sig og forløber over tid, hvilken betydning tryk på trigeminus nerven fra kar har for smerternes opståen, hvorledes man bør udrede patienter med trigeminus neuralgi, og hvilken effekt der er af både medicinske og kirurgiske behandlingstilbud.
Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)
Medicinoverforbrugshovedpine er en meget hyppig sygdom, hvor der sker en forværring af for eksempel migræne, spændingshovedpine eller andre hovedpiner på grund af hyppig brug af hovedpinemedicin. Det kan for eksempel ske ved brug af Treo mere end 9 dage pr. måned gennem nogle måneder eller Paracetamol i mere end 14 dage pr. måned. Ved Dansk Hovedpinecenter forskes der i de underliggende mekanismer ved MOH samt, hvordan man bedst muligt stopper forbruget af hovedpinemedicin.
Posttraumatisk hovedpine (PTH)
Posttraumatisk hovedpine er en hyppig hovedpinesygdom, som kan opstå efter et slag i hovedet. Hos de fleste forsvinder hovedpinen efter kort tid, men hos ca. 20% vil hovedpinen vare længere. Ved Dansk Hovedpinecenter forskes der i de underliggende mekanismer bag udviklingen af PTH, og hvordan sygdommen kan behandles med medicin, samt om der er gavn af information, fysioterapi og psykologisk behandling.
Signalstoffer har ansvar for smerter
Gennem forskning har vi vist meget karakteristiske ændringer i hjernens blodgennemstrømning under et migræneanfald med aura. Under anfald af migræne uden aura er blodgennemstrømningen uændret, men de store pulsårer er udvidede. Signalstoffet Nitrogen Oxid også kaldet NO og et andet signalstof, calcitonin gen-relateret peptid også kaldet CGRP, har et stort ansvar for smerterne under et migræneanfald. Det har ført medicinalindustrien på sporet af nye migrænemidler.
Årsag til kronisk spændingshovedpine
Endvidere har man vist, at når patienternes spændingshovedpine bliver kronisk, det vil sige, at de har hovedpine mere end halvdelen af tiden, så skyldes det, at visse nervebaner i hjernen bliver mere følsomme end normalt.
Klassificering af hovedpine
Gruppen har stået bag den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme, hvor man har identificeret over 200 forskellige årsager til hovedpine og har beskrevet det på en sådan måde, at patienterne kan få den samme diagnose over hele verden.
Medicinudvikling
Forskergruppen har været med til utallige afprøvninger af ny medicin, og har derved bidraget til udvikling af ny behandling af især migræne, men også til spændingshovedpine, Horton’s hovedpine og trigeminus neuralgi.
Mere viden om hovedpineforskning
Dansk Hovedpinecenter har en engelsk hjemmeside med mere detaljeret information om de enkelte forskningsprojekter.
Read more about research on our English website.
Opdateret: 18-06-2024