​For at kunne finde den rette behandling til dig, skal vi kende typen, størrelsen og placeringen af din tumor. Undersøgelsen for tumorer i bugspytkirtlen foregår med en CT-skanning, der er en computerstyret røntgenundersøgelse.

Hvis vi har brug for at lave ekstra undersøgelser, foregår det enten som en MR-skanning (magnetskanning) eller ultralydsskanning. Vi taler med dig om, hvilken skanningsform, der er relevant for dig.

Du er vågen ved alle tre former for skanning, og vi er meget opmærksomme på at gøre det til en tryg oplevelse for dig.

Ultralysskanning (UL) kan foretages gennem bugvæggen eller ved at føre en kikkert gennem spiserøret til mavesækken (endoskopisk ultralyd skanning), hvor igennem man kan se kirtlen og tage en vævsprøve (biopsi).

I tilfælde af gulsot kan det inden operationen være nødvendigt at aflaste tumorens tryk mod galdevejene. Det gøres ved at føre en kikkert gennem mavesækken og ud i tarmen (ERCP), hvorved man kan lægge et rør op i galdevejene. Hvis dette ikke er teknisk muligt, kan man lægge et rør ind i galdevejene gennem huden og leveren.

• Læs mere om CT-skanninger her
• Læs mere om MR-skanninger her
• Læs mere om ultralydsskanninger her
  

Behandling for tumorer i bugspytkirtlen er som udgangspunkt operation, og ved kræfttumorer er det den eneste mulighed for helbredelse. Hvis din tumor er en neuroendokrin tumor eller en cyste, kan det dog være nok at gå til kontroller for at holde øje med, om den vokser eller med tiden spreder sig som kræft til andre organer.

Bugspytkirtlen består af hoved, krop og hale. Typen af operationen afhænger af, hvor tumoren sidder.

Hvis den sidder i kirtlens hovede, fjernes hoved, tolvfingertarm, nederste del af mavesækken, galdeblære og galdevejene (Whipples operation). Ved tumorer i kirtlens krop og halen fjernes kirtlens krop og hale samt milten. I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne hele bugspytkirtlen.

Vi taler med dig om, om en operation er en mulighed for dig, samt hvad du kan forvente dig af livet efter operationen – fx i form af bivirkninger. 

Når operation ikke er mulig

Det er ikke alle patienter med tumorer i bugspytkirtlen, der kan opereres. Det gælder fx, hvis kræftsygdommen har spredt sig eller er vendt tilbage, efter du allerede er blevet opereret.

Hvis operation enten ikke er mulig, eller du selv har fravalgt at blive opereret, tilbyder vi i stedet kemoterapi og lindrende behandling. Behandlingen er i udgangspunktet ikke helbrederende, men kan forsinke sygdommens udvikling og lindre dine smerter. ​​

​Efter udskrivelsen vil man blive fulgt af læger og sygeplejersker i afdelingens ambulatorium.

Hvis du har fået fjernet hele bugspytkirtlen, skal du behandles med insulin og fordøjelsesenzymer resten af livet. Insulinen tages via indsprøjtninger, ligesom diabetikere, mens enzymerne er i form af tabletter.

Hvis du har fået fjernet bugspytkirtlens hoved, er det sjældent nødvendigt med insulinbehandling. Til gengæld får de fleste behov for enzymbehandling, for at undgå diarré i forbindelse med måltider.

Hvis du har fået fjernet bugspytkirtlens krop og hale, er enzymbehandling som regel ikke nødvendig, men 30 procent har behov for insulin behandling.

Efter operationen gives udførlig vejledning af en diætist fra afdelingen, og ved insulinbehandling, bliver man tilknyttet en afdeling med speciale i diabetes på ens eget hospital.

Patienter med kræft i bugspytkirtlen bliver tilbudt supplerende kemoterapi efter operationen, hvilket øger sandsynligheden for helbredelse. Efter operation af NET er der som hovedregel ikke behov for efterbehandling og aldrig efter operation for cyster, hvis disse er godartede.

Hvis sygdommen har spredt sig, er kirurgi som hovedregel ikke mulig. Det gælder også, hvis sygdommen efter operation vender tilbage. Man vil i stedet blive tilbudt medicinsk kræftbehandling, der almindeligvis ikke er helbredende.

Kirurgisk sygeplejeklinik følger dig telefonisk de første uger efter udskrivelsen. Vi har bl.a. fokus på appetit, kvalme, mavetarmfunktion og smerter. Du har mulighed for at kontakte os, hvis du oplever gener som følge af operationen.

Afhængig af din operationstype kan der være konsultation med speciallæge og diætist.

Hvis det drejer sig om en kræfttumor, henvises du til en afdeling for kræftbehandling i din region. Ved andre diagnoser end kræft, bliver du henvist til den afdeling som er relevant for dit videre forløb. Sygeplejeklinikken følger dig indtil du har en kontakt.

Når din kræftbehandling er færdig, tilbydes du opfølgningsforløb i sygeplejeklinikken eller kontrolforløb i speciallægeambulatoriet. Forløbet er tilrettelagt ud fra Sundhedsstyrelsen anbefalinger.

Formålet med samtalerne er at støtte dig i tiden efter kræftbehandlingen, hjælpe dig med at håndtere mulige senfølger og at holde øje med eventuelle symptomer hvis kræften vender tilbage (alarmsymptomer). Vi kan ved behov henvise dig til kommunal kræftrehabilitering.

Når der er gået to år efter din operation, afsluttes opfølgningen hos os. Herefter skal du i udgangspunktet kontakte din egen læge.​