Gå til hovedindhold

Vigtig information fra Afdeling for Blodsygdomme i forbindelse med coronavirus


Influenzavaccination

Vi anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis du har en blodsygdom. 

Vaccinationen er gratis for alle, der er fyldt 65 år, og borgere, som lever med kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.​

Bestil tid til vaccinationen hos lægen eller der, hvor du plejer at blive vaccineret.

​[til toppen]


​​Tilbud om covid-vaccina​tion i efteråret 2025

Alle patienter over 65 år tilbydes automatisk covid 19-vaccination eller -booster via indkaldelse i e-Boks eller brev. Hvis du er patient og under 65 år, vil du kun blive tilbudt vaccination, såfremt du vurderes til at være i gruppen af særligt sårbare patienter. Patienter under 65 år skal selv bestille tid til vaccine. Du kan læse herunder, hvilke patientgrupper der vurderes som særligt sårbare. 

Sådan bestiller du selv din vaccine

Du skal bestille din covid-19-vaccine på www.vacciner.dk, hvis du er særligt sårbar patient under 65 år. Tidsbestillingen åbner d. 3 oktober. 

Hvis du har brug for hjælp til tidsbestillingen, kan du ringe til din region. Se telefonnumrene her:

  • ​Region Hovedstaden: 38 64 99 00
  • Region Sjælland: 70 20 42 33
  • Region Syddanmark: 99 44 07 17 (tast 1)
  • Region Midtjylland: 70 23 24 15
  • Region Nordjylland: 97 64 84 63 

Hvilke patienter er særligt sårbare?

Her kan du se de patientgrupper, der vurderes, som særligt sårbare. Hvis du er i tvivl, om du er i målgruppen for en covid-19-vaccine eller booster, er du velkommen til at kontakte os via Min Sundhedsplatform. 

Patienter med sygdommene:

  • Akut leukæmi eller kronisk myeolomonocytær leukæmi
  • Myelodysplastisk syndrom
  • Kronisk lymfatisk leukæmi
  • Myelomatose
  • Lymfom
  • Myelofibrose
  • Aplastisk anæmi
  • T-celle large granular leukæmi
  • Allogent knoglemarvstransplanterede
  • Primær immundefekt, fx DiGeorge syndrom, Wiskott- Aldrich syndrom
  • HIV-infektion med udtalt immundefekt (CD4 < 200/µL) 

Patienter i behandling med:

  • Rituximab (behandling inden for 6 måneder før første dosis)
  • Ocrelizumab (behandling inden for 6 måneder før første dosis)
  • Alemtuzumab
  • ATG
  • Ciclosporin
  • Tacrolimus
  • Mycophenolat
  • Immunglobulin-substitution

​Patienter med tilstandene:

  • Stamcelletransplantation (NB! Der tilbydes som noget nyt to doser mRNA-vaccine til denne patientgruppe 2 til 3 måneder efter stamcelletransplantation)
  • Hæmodialyse​
  • Patienter behandlet med CAR-T-celler ​​​
​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden