Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hjertesygdomme, sengeafsnit 3143

​Velkommen til Hjertesygdomme, sengeafsnit 3143​

Afsnittet ligger i opgang 3 på 14. sal og er et sengeafsnit med både planlagte og akutte patienter. Vi modtager fortrinsvis patienter med:​​

Hos os møder du patienter fra 18 år og opefter i såvel planlagte som akutte forløb, når de indlægges til behandling af hjerterytmeforstyrrelser og medfødte hjertesygdomme.​

Det er vigtigt for os at levere sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet. Vi går langt for at finde individuelle løsninger i samarbejde med hver enkelt patient og pårørende.

Vores afsnit er normeret til 12 sengepladser. Derudover varetages flere specialistfunktioner og sygeplejeambulatorier. Vi arbejder i teams, som er bygget op omkring afsnittets to hovedspecialer, hjerterytmeforstyrrelser og medfødte hjertesygdomme.​


Hvis du står overfor at skulle indlægges hos os, så kan du læse vores velkomstpjece her:​​​​​

​​

Besøgstid for pårørende​

Pårørende er altid velkomne på afsnit 3143. Vi opfordrer til, at dine pårørende deltager i stuegang eller samtaler med sygeplejerskerne for at skabe det bedst mulige patientforløb for både patient og pårørende. Pårørende er også velkomne til at kontakte personalet, men vi opfordrer dog til, at information foregår mellem patie​nt og pårørende. Information fra plejepersonalet til pårørende kan kun ske med accept fra patienten. ​

Besøgstiden er fri. Vi beder dog om at respektere middagshvilerummet mellem kl. 12-14. I dette tidsrum kan gæster evt. opholde sig på reposen ved elevatorerne. Besøgende bedes tage hensyn til medpatienters ønske om ro på stuen. Besøg efter kl. 21 skal foregå i fællesområdet. Hvis personalet skal hjælpe dig, vil dine pårørende i visse tilfælde blive bedt om at forlade stuen. 

Du og dine gæster kan også blive bedt om at forlade stuen, hvis din medpatient behøver hjælp eller blot har behov for ro.


Personale

Vi tilstræber, at det samme sundhedspersonale følger dig under indlæggelsen for at opnå størst mulig sammenhæng. I nogle tilfælde vil du dog møde flere ansigter, idet vi arbejder i flerholdskift.

Personalet informerer dig løbende om, hvad der skal ske under indlæggelsen. Har du behov for yderligere information, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet, der meget gerne vil hjælpe dig.

Afdelingens personale deltager på og er repræsenteret i nationale såvel som internationale råd, kongresser og udvalg. Vi er hermed med til at udvikle den moderne pleje og behandling af patienter med medfødt hjertesygdom og hjerterytmeforstyrrelser. Dette sikrer, at vores patienter altid får den bedst mulige pleje og behandling.

Afsnittet ledes af overlæge Michael Rahbek Schmidt, overlæge Michael Vinther og oversygesygeplejerske Kim Mechta Nielsen. Herudover har afsnittet to kliniske sygeplejespecialister, Birgitte Lykkeberg og Mette Kirstine Wagner.


Michael Rahbek Schmidt
Overlæge
michael.rahbek.schmidt@regionh.dk
 
Michael Vinther
Overlæge
michael.vinther@regionh.dk
 
Kim Mechta Nielsen
Oversygeplejerske
Kim.mechta.nielsen@regionh.dk​
 
Birgitte Lykkeberg
Klinisk sygeplejerske specialist
birgitte.lykkeberg.01@regionh.dk
 
Mette Kirstine Wagner
Klinisk sygeplejerske specialist
mette.kirstine.wagner@regionh.dk​​​​​​


Forsknings- og undervisningsforpligtigelse

Rigshospitalet har som universitetshospital pligt til at forske og uddanne personale. Derfor vil mange patienter blive spurgt om deltagelse i forskningsprojekter og/eller møde personale under uddannelse. 

Vil du læse mere om forskning i Afdeling for Hjertesygdomme, kan det gøres her
​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden