Åbningsdebat: Hvordan ser fremtidens hospital ud?
Se dobbeltinterviewet med hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang og hans kollega hospitalsdirektør Poul Blaabjerg fra Aarhus Universitetshospital.
Findes der overhovedet hospitaler i 2040? Hvordan er det at være patient? Konkurrerer Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet stadig om de højt specialiserede funktioner? Og kan man overhovedet tale om det, når behandlingen bliver mere individualiseret på alle områder – og ofte ikke foregår på hospitalet?
Hør hospitalsdirektørernes bud på blandt andet, hvordan hospitalerne bliver mere attraktive arbejdspladser, hvordan de nye teknologiske muligheder bedst kan anvendes, og hvilke kompetencer og samarbejder der er brug for fremover. Interviewer: Michael Daugbjerg fra Implement.
Debatter
Varighed: 1 time 29 minutter
Paneldebat: Sundhed - ikke kun for sundhedsvæsnet
Se debatten mellem
-
Katrine Krogh Andersen, dekan på KU Science
-
Anders Bjarklev, rektor på DTU
-
Andreas Pihl, medicinsk leder for Roche Diagnostics
-
Rasmus Møgelvang, hospitalsdirektør for Rigshospitalet
Læs mere
Får de sundhedsprofessionelle flere kolleger med IT og dataekspertise, og bliver patientforløb designet i fællesskab mellem offentlige og private aktører?
Fremtidens udfordringer kalder på nye tilgange til at drive og udvikle sundhedsvæsenet i Danmark. Der er mangel på arbejdskraft, en aldrende befolkning, klimakrise, stigende ulighed og mental mistrivsel. Mere af det, vi plejer, er ikke nok. Og vi kan ikke løse det selv.
Kan nye og anderledes partnerskaber og samarbejder på tværs af grænser skabe større værdi? Kan vi have et tæt fællesskab med private, der skal skabe økonomisk overskud? Kan fremtiden designes, så enorme mængder ny viden også omsættes til bedre muligheder til patienterne?
Moderator; Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker, Altinget.
Paneldebat: Er godt helbred bæredygtigt?
Se debatten mellem
-
Maria Gaden, leder, Center for Bæredygtige Hospitaler;
-
Anders Perner, intensivlæge og næstformand i Lægevidenskabelige Selskaber;
-
Rasmus Møgelvang, hospitalsdirektør Rigshospitalet;
-
Charlotte Kistrup Vallys, fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Rigshospitalet
Læs mere
Er det bedste for patienten også det bedste for planeten? Hospitaler er storforbrugere af ressourcer - hvordan arbejder vi med prioritering, når det handler om sundhed?
De sundhedsfaglige vurderinger er lige nu omdrejningspunktet, når behandlinger planlægges og engangsudstyr rulles frem på sengestuer og operationsstuer. Men energiforbrug og klimaaftryk vil være vigtige temaer for fremtidens borgere og ansatte.
Kan hensynet til kloden trumfe hensynet til den enkelte patient? Skal årsregnskabet have en kolonne om, hvor mange overbehandlinger vi udfører? Skal patientinformation have et afsnit om, hvor meget affald fra et typisk forløb bliver genbrugt?
Vært og ordstyrer; politisk kommentator, Noa Redington
Varighed: 1 time 33 minutter
Paneldebat: Udfordrende ulighed
Se debatten mellem
-
Rasmus Møgelvang, hospitalsdirektør Rigshospitalet
-
Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør, Amager Hvidovre Hospital
-
Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
-
Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse
-
Maria Kristiansen, Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet
Læs mere
Vi kender til social og geografisk ulighed, men fremtiden rummer tendenser, der peger mod endnu mere ulighed: Teknologisk og digital ulighed vokser, og der bliver større ulighed i valgmuligheder, når flere og flere betaler sig til behandling i privat regi.
Betyder vores prioriteter i dag, at uligheden øges i fremtiden? Kan vi indrette en fremtid, så vi reelt mindsker ulighed i sundhed? Har sundhedsansatte ressourcer til at tage sig af de ressourcesvage? Og kan vi strukturere os ud af (noget af) uligheden?
Vært: Emma Holten, aktivist og debattør.
Fremtidslaboratorium: Samarbejde og partnerskaber
-
Case: ved cheflæge Mads Klokker og innovationskonsulent Rikke Brøndum Schriver Nielsen, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi.
-
Vært: Centerdirektør Martin Magelund HovedOrtoCentret.
Læse mere
Dette fremtidslaboratorie besøger de stærkeste udviklingstendenser, der vil former og udvikle fremtidens samarbejder og partnerskaber på sundhedsområdet. Vi undersøger, hvad der vil blive samarbejdet om, og hvordan nye samarbejdsformer og partnerskaber vil præge fremtiden.
Varighed: 1 time 2 minutter
Fremtidslaboratorium: Patienter og pårørendes behov
-
Case: Luft til livet. Peter Jensen, far til Victor på 10 år, klinisk sygeplejespecialist Louise Desiree Thomsen og cheflæge Rune Vedelsdal fra Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte fortæller.
-
Vært: Centervicedirektør Pernille Welinder, Neurocentret
Læs mere
Nogle menneskelige behov er så grundlæggende at de ikke vil ændre sig. Tryghed og tillid til hospitalet er afgørende, når man rammes af sygdom og det kontroltab, der følger med. Men den omverden, som behovene kommer til udtryk i, vil i fremtiden forandre sig drastisk. Det er en af de afgørende pointer i en antropologisk undersøgelse af patienter og pårørendes behov, som præsenteres på dette fremtidslaboratorium.
Til toppen
Fremtidslaboratorium: Behandling, forskning og uddannelse
Case: Behandling on demand. Sygeplejerske Anna Krøyer Petersen og sygeplejerske Danijela Nørlov, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.
Vært: centervicedirektør Jeanne Devantier, HovedOrtoCentret
Læs mere
Dette fremtidslaboratorie besøger de stærkeste udviklingstendenser, der allerede nu og endnu mere i fremtiden vil ændre på den måde, vi behandler, forsker og uddanner i sundhedsvæsenet.
Robotteknologi, Artificial Intelligence, kvantecomputere, blandede virkeligheder og biokonvergens er nogle af de emner, vi kommer omkring. Vi undersøger sammen hvad de betyder og hvordan tendenserne vil påvirke sundhedsvæsenet og Rigshospitalet frem mod 2040.
Fremtidslaboratorium: Medarbejdere og ledelse
Case: chefbioanalytiker Majbritt Wagner-Eckert, Afdeling for Patologi. Hør, hvordan Afdeling for Patologi går fremtiden i møde ved at hjemtage laboratorieopgaver fra speciallægepraksis.
Vært: Lene Ørnstrup, centervicedirektør, Diagnostisk Center
Læs mere
I dette fremtidslaboratorie besøger vi udviklingstendenser, der har betydning for, hvordan det vil være at være medarbejder i fremtidens sundhedsvæsen og på Rigshospitalet. Vi drøfter også, hvad fremtidens medarbejdere forventer af Rigshospitalet som arbejdsplads. Det omfatter blandt andet dialog om fremtidens ledelsesformer, og hvad fremtidens ledelse må forventes at kunne skabe og levere, for at medarbejderne ønsker at være en del af fremtidens Rigshospital.