​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Fremtidsdage på Rigshospitalet

Hvordan skal det være at være patient i 2040? Hvordan sikrer vi omsorgen, når mere og mere foregår digitalt? Kom til Fremtidsdage på Rigshospitalet, lyt, byd ind og tag et kig i krystalkuglen.

Vil mødet mellem patienter og læge i 2040 først og fremmest foregå virtuelt? Hvad betyder øget brug af data for forebyggelsen af sygdomme? Opdages sygdomme af en computer og ikke en læge?

Fremtidsdage på Rigshospitalet skaber indsigt, inspiration og samtaler om fremtidens sundhedsvæsen.

Med Fremtidsdagene sætter vi fokus på tendenser inden for øget brug af data, kunstig intelligens og nye teknologier i sundhedsvæsnet og hvilke muligheder de skaber for at diagnosticere, behandle og forebygge sygdomme i fremtiden. ​

Samtaler om fremtidens sundhedsvæsen

Du kan blive klogere på den nyeste viden om fremtidstendenser inden for patientbehandling, teknologisk udvikling, partnerskaber og meget mere ved tre Fremtidsdage, der byder på ny indsigt, inspiration og samtaler om fremtidens sundhedsvæsen.

Dagene bliver fulde af inspirerende oplæg, aktiviteter og debatter med aktører fra hele sundhedsvæsnet. Der bliver også smagsprøver fra nogle af de afdelinger, hvor fremtiden allerede er flyttet ind – både på Rigshospitalet og andre steder.

Fremtidsdage 29.-30. marts 

Fremtidsdage på Rigshospitalet holdes den 29.-30. marts og finder sted på Rigshospitalet i Blegdamsvej og i Glostrup.

Aktiviteterne foregår løbende over de to dage og i nogle tilfælde flere gange, så det er muligt at sammensætte sit eget program efter interesse og tid. ​ Programmet kan ses her på siden i februar måned. 



Redaktør