Gå til hovedindhold

Bachelor i ernæring og sundhed

​Her kan du læse om klinisk undervisning inden for faget bachelor i ernæring.

​​Rigshospitalets Centralkøkken tilbyder praktikplads, når det valgte speciale er:

  • Cateringledelse
  • Serviceledelse
  • Produktudvikling
  • Sundhedskommunikation

Praktikken er ikke lønnet - studerende kan få SU under hele studiet.​

Vores vision er, at Rigshospitalets Centralkøkken skal være det førende hospitalskøkken i Danmark. Denne vision arbejder vi målrettet henimod, ved at arbejde med kvalitetssikring ud fra Sundhedsstyrelsens model for kvalitetsudvikling.

​Praktikforløb for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

En praktikplads i centralkøkkenet, Blegdamsvej giver dig et forløb med kombination af storkøkkenproduktion og måltidsværtskab. 


Du får indblik i og får lov at arbejde med blandt andet:

  • Opvarmning, anretning og servering af hovedmåltider for patienter på sengeafsnit
  • Vejledning i måltidssituationen i forhold til den enkelte patients ønsker og behov
  • Tilbyde mellemmåltider til ernæringstruede patienter
  • Bestilling af varer til afsnitskøkken
  • Føre daglig egenkontrol i køkkenet
  • Produktion og udportionering af mad

Du vil i din praktik fungere som bindeled mellem vores store centralkøkken, hvor vi producerer al vores patientmad, og hospitalets sengeafsnit, hvor du fungerer som måltidsvært til hovedmåltiderne. 

Du kommer til at samarbejde bredt og tværfagligt med blandt andet kokke og ernæringsassistenter i centralkøkkenet og sygeplejersker og ergoterapeuter på sengeafsnit.

Læs mere om hvad det vil sige at være Måltidsvært

​​Konta​​ktinformationer

Har du spørgsmål kontakt venligst elevkoordinator i Enhed for Mad og Drikke

Sonja Rath Olsen

Telefon 30 33 43 71

Email: emd-elev.rigshospitalet@regionh.dk


Mere information

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden