I et nyt CAG-forskningssamarbejde har professor Magdalena Fossum fra Rigshospitalet og professor Eva Hoffmann fra Københavns Universitet sat sig for at forbedre livskvalitet og overlevelse for patienter med misdannelser i kønsorganer og urinveje. Forskningssamarbejdet har navnet CAG SURF, hvilket står for ’Clinical Academic Group (CAG) on Regenerative Medicine for Urogenital Surgery and Fertility (SURF).
Målet med forskningssamarbejdet er at udvikle nye kirurgiske strategier og metoder til at forbedre vævsheling og -regenerering med henblik på at hele eller erstatte beskadigede og syge organer, væv og celler i urinveje og kønsorganer fx en blære. Erstatningen af det beskadigede eller syge væv eller organ skal ske ved fremstilling af kunstige organer, vævsrekonstruktion samt brug af terapeutiske stamceller.
Infertilitet er psykologisk traumatisk
Børn og unge med medfødte misdannelser eller genetiske sygdomme i urinveje og kønsorganer kan have høj risiko for nedsat frugtbarhed i voksenalderen. Men også behandling af kræftsygdomme kan føre til infertilitet, fordi kemoterapi og stråling kan ødelægge eller forringe kønscellerne. Særligt drenge, der overlever børnekræft, har en høj risiko for infertilitet på omkring 23-30%, da de før puberteten ikke er i stand til at producere modne sædceller, som kan deponeres. Overlevende efter børnekræft kan risikere at blive permanent ufrugtbare.
Infertilitet er generelt et voksende problem i Danmark såvel som i andre lande, og WHO skønner, at mere end 48 millioner par og 186 millioner individer lever med infertilitet globalt. Manglende evne til at få børn kan have stor betydning for den enkeltes identitet og medføre stress, sorg, skyld og depression. Tab af fertilitet kan være psykologisk traumatisk for mennesker, da langt de fleste af dem ønsker at få biologiske børn. Derfor er en indsats nødvendig. Hos mænd er infertilitet oftest forårsaget af problemer med sædproduktionen. Hos kvinder kan infertilitet skyldes abnormiteter i æggestokkene, livmoderen, æggelederne og det endokrine system.
Urogenitale misdannelser kan have alvorlige negative effekter på blærefunktionen, herunder urininkontinens, risiko for urinvejsinfektioner og nyresvigt. Patienterne har ofte nedsat livskvalitet. De kan have nedsat mobilitet og opleve tab af autonomi ved behov for hjælp i en følsom og intim kropsregion.
Medfødte alvorlige misdannelser af f.eks. blære, penis, testikler og vagina er eksempler på tilstande, hvor mangel på urogenitalt væv kan give anledning til alvorlig sygdom og gentagne forsøg på kirurgiske rekonstruktioner med såvel menneskelige som sundhedsøkonomiske omkostninger.
CAG-samarbejdet fokuserer på genopbygning af de urogenitale organer og genetablering af fertiliteten hos både børn og voksne. Begge områder deler et uopfyldt klinisk behov for avanceret viden på cellulært niveau.
Eksperter fra mange discipliner
I CAG SURF samarbejder eksperter inden for børnekirurgi, pædiatri, urologi, mandlig og kvindelig infertilitet, føtalmedicin, biomekanik, biomateriel videnskab, cellebiologi og genetik. Forskerne repræsenterer således en række videnskabelige discipliner og medicinske ekspertområder, som sammenlagt kan gøre en forskel for patienter med urogenitale sygdomme.
For at dele viden om nye forskningsresultater og sikre implementering i klinisk praksis oprettes organisatoriske og uddannelsesmæssige platforme suppleret med samarbejdsaktiviteter med industripartnere inden for produktfremstilling. Ligeledes sikres det, at ny viden er tilgængelig for studerende, sundhedspersonale og patienter bl.a. via teoretiske og kliniske kurser, webinarer, publikationer.
Styrket forskning, formidling og udvikling af teknikker inden for regenerativ medicin kan lede til betydelige forbedringer af organfunktion, behandling og livskvalitet til gavn for mange patienter med forskellige sjældne sygdomme.
FAKTA:
Om Greater Copenhagen Health Science Partners
Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmulighederne mellem klinisk forskning og grundforskning.
Værdien af at bringe forskere sammen på tværs af hospitaler og universiteter er, at de lærer af hinanden og skaber nye videnskabelige resultater, som hurtigere fører til nye og bedre behandlinger til patienterne.
De første CAGs blev udnævnt i juni 2017, og i efteråret 2021 tæller GCHSP-samarbejdet 18 CAGs.
Samarbejdet giver mulighed for at styrke basal, translationel og klinisk forskning, innovation og klinisk udvikling i Greater Copenhagen. I fællesskab kan de fire partnerorganisationer understøtte større projekter og prioriteringer inden for sundhedsforskning og dermed fremme sundheden for patienter og borgere i Danmark.