Program for Grand Round om børneparathed
1. Børn og unge i akutmodtagelser og akutberedskaber
Børneansvarlig overlæge Lasse Høgh Andersen og børneansvarlig sygeplejerske Louise Grau Præstiin fra Rigshospitalets Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet fortalte om de typiske kliniske problemstillinger, behandlingsrammer og -kultur for behandling af børn og unge i danske akutmodtagelser og ambulancetjenester.
2. Hvad er børneparathed?
Børneansvarlig overlæge Lasse Høgh Andersen fortalte om begrebet børneparathed, som handler om, at organisationen skal etablere de nødvendige rammer, der gør det nemt for personalet at gøre det rigtige. En børneparat medarbejder har kompetence til at vurdere og behandle børn og unge og bidrager til at opretholde en børne- og familieorienteret behandlingskultur.
3. Akut Barn-app’en
Overlæge Morten Bøttger, fagligt ansvarlig børneanæstesiolog i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter, fortalte om videreudviklingen af Akut Barn-app’en, som støtter personalet i ambulancetjenesterne og akutmodtagelserne, så de altid har kliniske retningslinjer tilgængelige på en mobiltelefon i lommen eller på en computer. På app’en kan personalet for eksempel nemt udregne medicindoser til et barn.
4. National vejledning om børneparathed
Helle Christiansen, ledende overlæge i Børne- og Ungemodtagelsen, på Amager og Hvidovre Hospital, fortalte om udviklingen og indholdet er den tværfaglige, nationale vejledning om børneparathed i danske akutmodtagelser og præhospitale akutberedskaber.
5. Fremtidsplaner v/ børneansvarlig overlæge Lasse Høgh Andersen
Børneansvarlig overlæge Lasse Høgh Andersen fortalte om Projekt Børneparats fremtidsplaner, der blandt andet omfatter udvikling af e-learning om akutbehandling af børn og unge, videreudvikling af apps og en årlig national børneparathedskonference.
6. Paneldiskussion
Paneldeltagere:
- Moderator: Overlæge Casper Claudius, cheflæge, Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter
- Overlæge Kaare Engell Lundstrøm, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
- Overlæge Thomas Leth Frandsen, lægelig senior projektchef, Mary Elizabeths Hospital.
Video fra Grand Round om børneparathed