Hvis du gennem en længere periode har været ked af det, energiforladt eller mistet interessen for de ting, du plejede at kunne lide, er det vigtigt du reagerer, så du kan få hjælp.
Forskning har vist, at unge med en medfødt hjertesygdom muligvis har en lidt større risiko for at få en depression end andre unge. Men langt de fleste unge med hjertesygdom får ikke en depression.
Symptomer på depression
Man kan godt have en eller flere symptomer på depression uden at have en egentlig "depression". Det kan ske, hvis der er mange ting omkring én, der ikke fungerer, så man blive "belastet". Man kan for eksempel blive belastet, hvis man bliver mobbet i skolen. Hvis man har mange konflikter med sine forældre. Eller hvis der bliver stillet større krav til én, end man kan overkomme.
De typiske symptomer på en depression:
- Tristhed, der varer ved.
- Nedsat lyst eller interesse for ting, som man tidligere godt har kunnet lide. Hos nogle unge kan en depression for eksempel vise sig ved, at de isolerer sig mere og mere.
- Mindre energi eller man bliver hurtigere træt. Det kræver flere kræfter at lave ting, der før var lette.
Andre symptomer kan være:
- Svært ved at koncentrere sig i skolen
- Svært ved at falde i søvn, eller man vågner alt for tidligt uden at være udhvilet. Nogle sover mere end de plejer.
- Tanker om ikke at være noget værd eller ikke at kunne finde ud af noget. Nogle føler også, at de er til besvær eller ligefrem fortjener at have det dårligt.
- Ændret appetit – nogle spiser mindre, andre spiser mere.
- Tanker om død eller ikke at ville leve længere.
- Selvskade eller misbrug af stoffer.
- Smerter fra kroppen for eksempel i hovedet eller maven.
Hvis du har en depression, er det vigtigt for dig at vide, at:
- det ikke er din skyld
- depression er en sygdom, og ikke noget man selv kan gøre for
- der er hjælp og få, og du er ikke alene.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er trist over længere tid?
Først og fremmest, er det vigtigt, at du ikke går rundt med dine triste tanker alene. Det er vigtigt, at du taler med nogen, så du kan få den rette hjælp.
Hvis der er nogle forhold i din hverdag, der belaster dig, er det også vigtigt, at voksne omkring dig hjælper med at få dig aflastet. Det er de voksnes ansvar, at du er i nogle ordentlige rammer, både derhjemme og i skolen, som du kan trives i.
Gode råd, der kan hjælpe dig i gang:
- Brug dine venner. Hvis du går og har det dårligt, skal du ikke gå med det selv. Hvis du har nogle venner, du stoler på, så tal med dem om det
- Tal med en voksen. Opsøg en voksen, du er tryg ved, så I sammen kan finde ud af, hvordan du bedst kan få hjælp. Det kan være dine forældre, bedsteforældre, en lærer eller en anden voksen
- Gør ting, du godt kan lide.
- Sørg for at få sovet. Prøv at gå i seng og stå op på et fast tidspunkt hver dag. Det hjælper kroppen til at vide, at det er nu, den skal sove.
Mindhelper.dk er et elektronisk univers, hvor du kan lytte, læse eller blive guidet til, hvad du kan gøre, for at få det bedre. Du kan blandt andet få gode råd og se video af andre unge, der fortæller deres historier:
Hvilke muligheder er der for hjælp og behandling?
De fleste depressioner går over, når man får behandling. For at få stillet diagnosen ”depression”, skal du tale med en børne- og ungepsykiater.. Hvis du ”kun” har lettere symptomer, kan du få hjælp hos din egen læge, en psykolog eller fra din skole. Her kan du se, hvor du kan henvende dig for at få hjælp (rigshospitalet.dk).
Muligheder for hjælp og behandling:
-
Aflastning
Der kan i en periode være brug for at nedsætte kravene til dig derhjemme og i skolen. For nogle er det en aflastning at have pauser i løbet af dagen. Det kan være, du skal have hjælp fra en voksen til at planlægge og overskue skoledagen eller have en periode med færre timer i skolen.
Hvis der er problemer med vennerne eller derhjemme, er det vigtigt, at de voksne hjælper med at finde en løsning. Aflastning betyder ikke, at man skal holde helt op med at lave ting. Det handler om at finde den rigtige balance for dig i en periode. -
Undervisning
Her lærer du og dine forældre om, hvad depression er for noget. Sammen kan I blive klogere på, hvad der er svært for dig, hvordan dine forældre bedst kan hjælpe dig, og hvad du selv kan gøre for at blive rask igen. -
Samtaler
Det kan også være en mulighed at få støttende samtaler eller egentlig terapi hos en psykolog eller en læge. -
Medicinsk behandling
I sværere tilfælde hvor aflastning, undervisning og terapi ikke er nok, kan man behandle depression med medicin. Det skal udskrives af en børne- og ungepsykiater. Den medicin man bruger til at behandle depression hos børn og unge, kan man som regel godt få, selvom man har en medfødt hjertesygdom.
Nogle gange vil børne- og ungepsykiateren kontakte en børnehjertelæge, så de sammen kan finde den medicintype, der passer bedst.