Gå til hovedindhold

​​​​

Hvor kan man søge hjælp, hvis man har psykiske vanskeligheder?

​​Der er flere steder man kan søge hjælp, når et barn eller en ung har psykiske vanskeligheder. Nedenfor er et udsnit af mulighederne.

Hvis et barn eller en ung har det svært, er det vigtigt at tage det op med pædagogerne og/eller lærerne i barnets daginstitution eller skole. Ofte kan pædagogerne og lærerne hjælpe med at vurdere barnet og igangsætte tiltag, der kan støtte barnet/den unge. Hvis barnet går i daginstitution eller grundskolen, kan de herudover selv tage kontakt til PPR (se nedenfor).

I grundskolen er der desuden mulighed for at tale om psykisk trivsel med skolesundhedsplejersken. Går den unge på en ungdomsuddannelse, vil uddannelsesstedet ofte have mentorer og psykologer tilknyttet. Du kan forhøre dig om mulighederne på skolen hos en lærer eller studievejleder.




Hos Hjerteforeningen er der mulighed for rådgivning fra fagpersoner med specifik viden omkring børn og unge med medfødte hjertesygdomme. Her kan man tale med en børnehjertesygeplejerske, en socialrådgiver og en psykolog.  Både forældre og unge kan ringe til​ børnehjertelinjen for at få råd og vejledning (hjerteforeningen.dk)​.  Læs om hjerteforeningens øvrige tilbud (hjerteforeningen.dk)​.​


Der findes flere muligheder for at få hjælp hos en psykolog. Afhængigt af barnets/den unges alder, skoletilbuddet og bopælskommunen, er der forskellige steder, man kan henvende sig.

PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (skolepsykologen)​​​​​

Hvis et barn/ung mistrives psykisk, fagligt eller socialt i sin daginstitution eller i grundskolen, kan man søge rådgivning hos Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR). PPR er en kommunal tværfaglig instans, og det varierer fra kommune til kommune, hvad der tilbydes. PPR-bistand kan søges igennem barnets daginstitution eller skole, barnet selv eller barnets forældre. PPR kan rådgive og vejlede skole og forældre inden for det pædagogiske og psykologiske område, foretage yderligere undersøgelser af barnets/den unges ressourcer og vanskeligheder, visitere til specialpædagogisk bistand og tage stilling til om, der er behov for en viderehenvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

​​​Psykologhjælp hos din kommune​

Nogle kommuner tilbyder gratis psykologhjælp til børn og unge, eventuelt i et samarbejde med PPR. I nogle kommuner tilbydes der for eksempel angstbehandlingsforløb (som Cool Kids) til børn, og mulighed for psykologsamtaler ved mistrivsel hos børn og unge. Hvad den enkelte kommune tilbyder, kan undersøges ved at kontakte dem telefonisk eller ved at søge på internettet.

Privatpraktiserende psykolog​​

Det er også muligt at få hjælp hos privatpraktiserende psykologer, hvilket dog som regel koster penge. På den enkelte psykologs hjemmeside fremgår det typisk hvor meget en samtale koster og om der kan fås tilskud.

Psykolog igennem børnehjerteafdelingen​

Nogle børnehjerteafdelinger har en psykolog tilknyttet. Du kan tale med din børnehjertelæge, om dette er tilfældet på din afdeling.​



Når et barn har psykiske vanskeligheder, kan der være behov for at inddrage kommunen. Kommunen har mulighed for at igangsætte hjælp til barnet selv eller til hele familien. Det varierer fra kommune til kommune, hvad der tilbydes. Man kan selv henvende sig til kommunen og bede om at tale med en socialrådgiver. Barnets skole eller praktiserende læge kan også sende en underretning til kommunen, hvori de beskriver deres bekymring. Derefter skal kommunen vurdere, om der er behov for en kommunal indsats.

Her kan du læse mere, om hvilken støtte du kan søge ved kommunen, hvis dit barn har det svært.​​

Som forældre til et barn med psykiske vanskeligheder, kan man komme i en situation, hvor det er svært at få enderne imellem arbejdsliv og familieliv til at mødes. Nogle forældre til børn, der har brug for ekstra støtte i dagligdagen, kan komme til at bruge feriedage, omsorgsdage, egne sygedage eller selvbetalt orlov, på at hjælpe deres barn. Hvis man står i den situation, er det vigtigt at vide, at man ikke står alene. Tværtimod, er der i den situation flere muligheder for at søge støtte.

Det kan være tidskrævende at søge offentlig støtte, og det er derfor vigtigt hurtigst muligt at indlede en dialog med kommunen. Forinden, kan det dog være hjælpsomt at søge råd og vejledning hos en socialrådgiver – for eksempel igennem Hjerteforeningen. Hvis barnet/den unge er i et forløb på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, vil der ofte også her være tilknyttet en socialrådgiver, som man kan sparre med. Denne første vejledning hos en socialrådgiver, kan hjælpe til at afklare hvilken støtte, man som familie kunne have behov for at søge hos kommunen.

Hvis man har et barn med psykiske vanskeligheder, der er så indgribende, at der er behov for specielle hensyn, er der således en lang række støttemuligheder. Nogle af mulighederne er nævnt her:​

  • Orlov ved alvorligt sygt barn (Barselsloven):  Forældre til børn, der undergår hospitalsbaseret behandling, kan søge om orlov. Orloven søges ved at udfylde et ansøgningsskema (Dokumentation for indlæggelse/behandling eller pleje i hjemmet – barselsloven §26) hos Udbetaling Danmark, og der skal vedlægges et tilsagn fra den behandlende læge, hvor lægen beskriver, hvorfor forældrene har behov for orlov.

  • Tabt arbejdsfortjeneste (Serviceloven): Hvis barnets psykiske vanskeligheder nødvendiggør, at du som forældre må blive hjemme for at støtte dit barn, kan du søge tabt arbejdsfortjeneste. Tabt arbejdsfortjeneste søges i den kommune hvor barnet er registreret, og efter en individuel vurdering vil kommunen afgøre, om man er berettet til hjælpen. Man kan søge støtte til det konkrete behov – for eksempel til at kunne ledsage barnet til behandling, eller som støtte til at kunne være hjemme ved barnet svarende til det konkrete behov.

  • Merudgifter (serviceloven): Såfremt familien oplever økonomiske merudgifter på baggrund af barnets psykiske vanskeligheder, kan der i nogle tilfælde søges om hjælp til merudgifter hos kommunen. Merudgifter kan for eksempel være til transport til dagtilbud eller behandling, tilskud til udgifter til kost og logi for forældre i forbindelse med et barns indlæggelse, tilskud til kurser, aflastning og anden praktisk bistand.

Foruden ovenstående, kan der være flere andre relevante kommunale eller regionale støttemuligheder. Socialstyrelsen har på deres hjemmeside en "Hjælpemiddelbase" (hmi-basen.dk)​, hvor man kan læse mere om hvilke praktiske hjælpemidler man kan bruge, hvis ens barn for eksempel har autisme eller ADHD.

Såfremt du har søgt om støtte ved kommunen, er det vigtigt at vide, a​​t du har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse samt en klagevejledning, såfremt du har fået afslag.



Praktiserende læger kan hjælpe med konkret rådgivning i forbindelse med psykiske vanskeligheder hos børn og unge. I samråd med familien kan praktiserende læger desuden tage stilling til, om der er behov for en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Ofte vil den praktiserende læge tilråde, at PPR inddrages inden en eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, men i visse tilfælde vil den praktiserende læge vurdere, at barnet/den unge bør henvises direkte.​



Hvis et barn mistrives psykisk, og der ikke er en tilstrækkelig effekt af den hjælp, der er iværksat i barnets omgivelser, for eksempel via PPR, kan barnet henvises til en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering. Henvisningen kan laves af barnets praktiserende læge eller af PPR, og man kan enten henvises til en privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater eller til børne- og ungdomspsykiatrien på et hospital. På de enkelte børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers hjemmesider fremgår kriterierne for henvisning til den specifikke afdeling til brug for henvisende læge eller PPR-psykolog. I børne- og ungdom​spsykiatrien vil barnet ofte blive yderligere udredt, og der vil blive taget stilling til, om barnet har en psykiatrisk lidelse, som kræver behandling. Efterfølgende kan der gives råd og vejledning til, hvordan barnet kan hjælpes yderligere i sine omgivelser, og/eller der kan iværksættes yderligere psykologisk eller medicinsk behandling.​



Det er forskelligt, hvilke tilbud de forskellige børnehjerteafdelinger har. Nogle steder kan man bruge de erfarne børnehjertesygeplejersker til at tale om psykisk trivsel, og om hvordan det er, at være barn/ung med en medfødt hjertesygdom. Andre steder er der psykologer tilknyttet, som man kan tale med. Forhør dig hos din børnehjertelæge- eller sygeplejerske om, hvilke tilbud der er på din afdeling.​




Der er flere muligheder for at få rådgivning online eller over telefonen. Der er mulighed for at være anonym. Her er et par eksempler.

Mindhelper.dk er en hjemmeside, hvor man kan få viden om mental sundhed og konkrete råd til at håndtere forskellige psykiske problemer. Herudover er der en brevkasse, hvor fagpersoner svarer på spørgsmål fra unge, og der er vejledning til at få yderligere hjælp. Læs mere på Mindhelper - Guider Unge Gennem Hårde Tider (mindhelper.dk).

Børnetelefonen kan kontaktes ved at ringe eller skrive en SMS til 116111. Telefonen er åben hele døgnet. På børnetelefonens hjemmeside, kan man læse om deres andre tilbud. For eksempel kan man bruge deres brevkasse, hvor der er mulighed for at skrive om svære tank​er og følelser med andre børn og unge. Læs mere på BørneTelefonen - ring, chat, sms eller skriv et brev og få hjælp (bornetelefonen.dk).

Headspace er et tillbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Man kan ringe, sms’s, chatte eller dukke op hos den lokale Headspace og tale om alt det, der fylder. Læs mere på Ring, sms, chat eller duk op (headspace.dk)​.

Ungdommens Røde Kors er målrettet unge i alderen 13 til 30 år. Man kan enten tale i telefon, Ung på Linjen. Tlf: 70121000, eller chatte online med andre unge. Læs mere på Ung På Linje og Ung Online | URK.dk.

Cyberhus er et online tilbud til børn og unge i alderen 9-23 år. På cyperhus.dk er der mulighed for at få støtte og råd. Cyperhus har en brevkasse, man kan bruge, og der er mulighed for at chatte med en voksen eller en anden ung. Læs mere på Cyberhus.dk | Online rådgivning for børn og unge (cyberhus.dk)​.




​​Hjælp ved selvmordstanker eller krise​​

Det er vigtigt at sige det til nogen, hvis man har selvmordstanker eller krise. Udover at tale med dine forældre eller en anden voksen, er der mulighed for at ringe til:

Livslinien: Tlf. 70 201 201 (åbent alle dage 11-05).

Læs mere om Livslinjens tilbud på deres hjemmeside.

​Ved akut behov for hjælp, skal man i dagstid kontakte sin egen læge. Efter klokken 16 samt i weekender og på helligdage skal man kontakte vagtlægen:​​

Region Hovedstaden: Tlf. 1813

Region Sjælland: Tlf. 70150700

Region Midtjylland: Tlf. 7011 3131

Region Nordjylland: Tlf. 70150300

Region Syddanmark: Tlf. 70110707



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden