Alle børn er urolige, larmer af og til og kan have svært ved at sidde stille. Som forælder kan man hurtigt komme til at spekulere på, om barnets opførsel er normal.
Nogle forældre til børn med medfødt hjertesygdom har hørt, at børn med medfødt hjertesygdom hyppigere får vanskeligheder med at sidde stille og med at koncentrere sig i skolen. Den viden kan give usikkerhed og bekymringer – men den kan også øge opmærksomheden på barnets trivsel og bidrage til at en eventuel opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) opdages og behandles hurtigere.
Danske forskningsstudier viser, at unge voksne med en let medfødt hjertesygdom har flere symptomer på ADHD end jævnaldrende hjerteraske. De oplever, at de har sværere ved at koncentrere sig og være i ro end jævnaldrende uden en hjertesygdom.
Børn og unge med medfødt hjertesygdom har også flere vanskeligheder med deres styringsfunktioner (eksekutive funktioner), hvilket blandt andet påvirker evnen til igangsætte, planlægge og organisere komplekse opgaver. Disse vanskeligheder kan både være et led i ADHD, men man kan også have disse vanskeligheder uden at have ADHD.
Det er vigtigt at huske, at ADHD er noget man er født med. Det er ikke noget, man kan gøre for. Og de vanskeligheder man har, skyldes hverken dovenskab, dumhed eller dårlig opdragelse.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor ADHD hyppigere ses hos unge med en hjertesygdom. Formentlig skyldes det en kombination af flere ting. Blandt andet ens gener og påvirkningen af hvor meget blod og ilt, der kom op til den udviklende hjerne under graviditeten.
Symptomer på ADHD
Jo ældre man bliver, jo flere krav stilles der både derhjemme og i skolen. Man skal kunne sidde stille i længere tid, kunne overskue flere opgaver på en gang og i højere grad selv planlægge opgaver og tage ansvar. Det kan især være svært for børn/unge med ADHD. ADHD er kendetegnet ved betydelige vanskeligheder inden for 3 områder:
Fastholdelse af opmærksomhed
- Svært ved at fastholde sin opmærksomhed.
- Distraheres let - også af små lyde.
- Kommer ofte til at lave skødesløse fejl.
- Svært at få afsluttet projekter.
- Forsøger ofte at undgå opgaver, der kræver vedholdenhed.
- Svært ved at følge instruktioner.
- Nogle er glemsomme, og mister eller glemmer ofte deres ting.
- Svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden.
- Svært at have opmærksomhed rettet mod mere end én opgave ad gangen.
Hyperaktivitet
- En indre følelse af rastløshed og øget kropslig uro.
- Svært ved at blive siddende på sin plads.
- Dele af kroppen er ofte i bevægelse – for eksempel vrikken med fødderne eller "dimsen" med noget i hænderne.
Impulsivitet
- Svært ved at vente på tur.
- Svarer på spørgsmål før de er afsluttet.
- Kommer til at afbryde andre. Nogle taler rigtig meget.
For nogle giver ADHD også vanskeligheder med at få eller fastholde venner. De oplever, at de igen og igen bliver afvist socialt, let kommer op at skændes med andre eller kommer til at overskride andres grænser uden helt at forstå hvorfor. Nogle kommer let i slagsmål med andre eller bliver udadreagerende, når noget er svært. Disse vanskeligheder kan give en følelse af at være forkert eller ensom. Andre er populære, fordi de er iderige og fantasifulde.
Nogle børn/unge med ADHD bruger meget energi på at leve op til de krav og forventninger, der er til dem. Det kan gøre dem trætte og udmattede, og det kan efterlade dem med en følelse af ikke at være gode nok. Børn og unge med ADHD har en øget risiko for at udvikle blandt andet angst, depression og problematisk adfærd, hvis de ikke får den rette støtte fra omgivelserne. Flere børn/unge med ADHD har desuden problemer med sproget, med at sove og med at lære.
For at få stillet diagnosen ADHD skal vanskelighederne have været synlige allerede før skolealderen.
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn har symptomer på ADHD?
Der er flere steder, hvor du kan finde råd og vejledning til, hvordan du bedst kan hjælpe dit barn, hvis det har ADHD. På sundhed.dk kan du for eksempel finde tips, tricks og teknikker:
Igennem ADHD-foreningen kan du få rådgivning og konkrete redskaber til at hjælpe dit barn med ADHD. Der er blandt andet adgang til et online forældretræningsprogram og mulighed for at få et netværk med andre forældre.
Socialstyrelsen har på deres hjemmeside en "Hjælpemiddelbase", hvor man kan læse mere om, hvilke praktiske hjælpemidler man kan bruge, hvis ens barn for eksempel har autisme eller ADHD.
Andre muligheder for hjælp og behandling
- Hvis et barn eller en ung har betydelige vanskeligheder med at fastholde opmærksomhed, er hyperaktiv og impulsiv, i en grad, så det skaber betydelige problemer i barnets hverdag, bør man søge hjælp.
Læs om de forskellige steder, man kan søge hjælp (rigshospitalet.dk).
- For at få hjælp af en professionel til dit barn, kan du henvende dig til skolen/daginstitutionen, egen læge eller PPR. Pædagogerne og lærerne i skolen/daginstitutionen, vil som regel afprøve om barnet/den unges vanskeligheder, kan afhjælpes af pædagogiske tiltag i skolen. Dette vil nogle gange foregå i et samarbejde med skolepsykologen.
- Hvis de pædagogiske tiltag ikke hjælper, og egen læge og/eller PPR mistænker ADHD, vil de henvise dit barn til en børne- og ungepsykiater. En børne- og ungepsykiater kan udrede barnet/den unge, og tage stilling til om det er ADHD eller om vanskelighederne skyldes andre forhold.
- Mange af de problemer børn og unge med ADHD oplever, skyldes, at de ikke får den rigtige støtte fra omgivelserne.
Undervisning hos læge eller psykolog
- Her vil forældre og barn lære om og få indsigt i, hvad ADHD er, og hvordan I bedst kan skabe rammer i hjemmet og i skolen, der er positive for barnet/den unges udvikling og trivsel. Hvis det er relevant, laver man nogle gange træningsforløb til at styrke barnet/den unges hukommelse, opmærksomhedsfunktion og sociale kompetencer.
- Der findes flere "forældretræningskurser", hvor forældrene undervises i, hvordan de bedst kan støtte og rumme barnet/den unge. Forældretræningskurser kan både være igennem private foreninger, for eksempel ADHD-foreningen, eller kommunen.
Specialpædagogiske tiltag
Der er en række tiltag, man kan gøre for at tilgodese barnet/den unges vanskeligheder med koncentration, uro og impulsivitet:
- Få hjælp til at have overblik over ugen, dagen og skoleopgaverne.
- Få hjælp til at dele store projekter op i mindre opgaver.
- Få en plads i klasselokalet, hvor der ikke er lige så mange forstyrrelser.
- Få læreren til, ved kollektive beskeder, at sikre sig at barnet/den unge har hørt og forstået beskeden.
- Få specialundervisning
Hvis der er mange udfordringer derhjemme, kan der også være brug for støtte hertil fra kommunen. Hvilke støttemuligheder der er brug for afklares ofte i et fællesskab mellem barnet/den unge, forældrene, skolepsykologen (PPR), kommunen og eventuelt egen læge og børne- og ungdomspsykiatrien.
Medicin
I nogle tilfælde vælger man at behandle ADHD med medicin. Man giver kun medicin, hvis der ikke er nok effekt af undervisning og specialpædagogiske tiltag. For at få medicin, skal man henvises til en børne- og ungdomspsykiater.
ADHD-medicin kan påvirke hjertet og give en lidt højere puls og blodtryk. Før i tiden har man været bekymret for, om det var sikkert at give ADHD-medicin til børn og unge med en medfødt hjertesygdom. I dag ved man, at langt de fleste godt kan få medicin for ADHD.
Det er dog en god idé at fortælle børne- og ungdomspsykiateren om hjertesygdommen, så han eller hun sammen med en børnehjertelæge kan finde ud af, hvilken medicintype der skal vælges, og om der skal holdes lidt ekstra øje med hjertet i den første tid af den medicinske behandling.
Hvis barnet/den unge har udviklet angst, depression eller andre vanskeligheder oveni sin ADHD, kan man behandle disse vanskeligheder med terapi hos en psykolog eller en læge.