Børn og unge med autisme har en "forstyrrelse af hjernens udvikling", som betyder at de opfatter verden på en lidt anden måde.
Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og inddeles diagnotisk i flere enkeltdiagnoser, herunder infantil autisme, atypisk autisme, rett syndrom og aspergers syndrom.
Symptomer
Autisme er kendetegnet ved, at den normale udvikling er forstyrret på flere områder. Vanskelighederne ses hovedsageligt inden for det sociale samspil, kommunikation og adfærd.
I det sociale samspil kan barnet/den unge for eksempel have:
- Afvigende mimik, gestik og blikkontakt.
- Nedsat situationsfornemmelse, empati og evne til at udvikle fælles interesser med andre.
- Nedsat legeevne, herunder evnen til rolleleg.
- Nedsat inddragelse af andre i interesser og aktiviteter
- Nedsat respons på andres henvendelser.
De kommunikative udfordringer kan vise sig ved:
- Nedsat forståelse for ironi og sarkasme.
- Nedsat brug af non-verbal kommunikation.
- Et særligt sprogbrug (for eksempel gammelklog tale, ekkolali (gentagelse af ord) eller neologismer (nydannelser af ord)).
- En mangelfuld eller forsinket sprogudvikling.
Barnets adfærd kan være påvirket ved:
- En intens optagethed af en eller flere interesser.
- Særlige bevægemønstre (for eksempel rokken med kroppen eller basken med armene).
- Fastholden af bestemte rutiner og ritualer.
Blandt børn og unge med autisme er der en høj forekomst af både somatisk og psykiatrisk komorbiditet. Somatisk ses en øget forekomst af blandt andet epilepsi og mental retardering. En mindre del af børnene diagnosticeres med genetiske syndromer som tuberøs sklerose, fragilt X syndrom og neurofibromatose. Blandt børn med 22q11 deletions-syndrom er der både en højere forekomst af medfødt hjertesygdom og autisme.
Psykiatrisk ses der en øget forekomst af blandt andet ADHD, angst, depression og OCD.
Læs mere om autisme hos børn og unge på sundhed.dk
Behandlingsmuligheder
Der findes ikke behandling, der kan helbrede autisme. Der er i stedet tale om en tværfaglig indsats, som har til formål at fremme barnets udvikling, trivsel og funktionsniveau. Aktørerne vil som regel være skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kommunen, egen læge og børne- og ungdomspsykiatrien. Behandlingen skal tilpasses det enkeltes barns vanskeligheder og kan bestå af:
- Psykodedukation
Forældre og barn undervises i symptomerne på autisme, samt hvordan forældrene bedst kan støtte barnet og tilrettelægge hverdagen på en hensigtsmæssig måde. Der findes flere forældretræningsprogrammer. -
Social støtte
I institution og skole bør der anvendes specialpædagogik. Der kan være behov for, at barnet kommer på en specialinstitution eller specialskole, samt behov for aflastning i hjemmet. På sigt kan der være behov for bostøtte, særlige botilbud og særligt tilrettelagt uddannelse og beskæftigelse. -
Medicin
Medicin kan være indiceret ved komorbide psykiatriske vanskeligheder. Der ses ofte flere bivirkninger og dårligere effekt.
Komorbide psykiatriske lidelser behandles som udgangspunkt som anbefalet for børn/unge uden autisme, såfremt der er tilstrækkelig kognitiv og sproglig formåen hertil. Diæter med elimination af casein, gluten og såkaldt "neurofeedback" frarådes.
Rådgivning af forældre
Såfremt barnet/den unge har sociale vanskeligheder eller andre vanskeligheder der vækker mistanke om autisme, kan forældrene anbefales at tale med pædagogerne og/eller lærerne i barnets daginstitution eller skole om vanskelighederne. Ofte kan pædagogerne og lærerne hjælpe med at vurdere barnet og afprøve, om pædagogiske tiltag kan afhjælpe vanskelighederne. Hvis barnet går i daginstitution eller grundskole, kan de herudover tage kontakt til PPR.
Forældrene kan tillige anbefales at kontakte egen læge. Hvis barnet går i daginstitution eller i grundskolen, kan forældrene også selv kontakte PPR. Egen læge og PPR kan vurdere symptomerne, tage stilling til behov for viderehenvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og eventuelt i samarbejde med kommunen igangsætte relevante tiltag for at reducere eventuelle psykosociale belastninger. Egen læge kan desuden vurdere, om der kan være en somatisk forklaring på barnets vanskeligheder.
Forældrene kan også anbefales at kontakte kommunen. Forinden kan det dog være hjælpsomt at søge råd og vejledning hos en socialrådgiver for eksempel igennem Hjerteforeningen. Vejledning hos en socialrådgiver kan hjælpe til at afklare, hvilken støtte familien kunne have behov for at søge hos kommunen.
Som fagperson har du en skærpet underretningspligt til kommunen.
Du kan også give dem et link til denne hjemmeside, hvor forældrene kan få mere viden om, hvor de kan opsøge hjælp og råd til at støtte deres barn med sociale vanskeligheder.
Læs om vejen gennem systemet, når børn og unge har psykiske vanskeligheder (rigshospitalet.dk)