Angstlidelser kan præsentere sig forskelligt afhængigt af barnets alder og udvikling, herunder som separationsangst, fobiske angsttilstande, panikangst og generaliseret angst. Fælles for angsttilstandene er, at angsten påvirker barnets tanker, følelser, krop og adfærd.

Symptomer​​

Angst påvirker børns tanker. De vil ofte overvurdere, hvor sandsynligt det er, at noget vil ske samt hvor store konsekvenserne i givet fald vil være. Samtidig undervurderer de ofte deres egne evner til at klare situationen. Barnet kan få bekymringstendens, tanker om at være ved at blive sindssyg eller frygt for at dø under angstanfald. Derudover kan angst påvirke barnets kognitive funktioner og give koncentrationsbesvær.

Barnets følelser kan påvirkes således, at det for eksempel oplever:

• Vedvarende ængstelse.
  
• Tristhed.
• Irritabilitet.
• Vrede.​

I forbindelse med angst er der ofte symptomer fra det autonome nervesystem (hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, rødmen), fra bryst og mave (åndenød, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, kvalme), og tensionssymptomer (muskelspænding, synkebesvær). Det er så ubehageligt at opleve, at de fleste vil forsøge at undgå situationer, der udløser angsten.

Læs mere om angst hos børn og unge på sundhed.dk​

Behandlingsmuligheder​

Angst hos børn og unge behandles tværfagligt i en "Stepped Care"-model. Læs mere om modellen på denne hjemmeside (rigshospitalet.dk). Aktørerne vil som regel være skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kommunen, egen læge og eventuelt børne- og ungdomspsykiatrien. Angstbehandling kan bestå af:

• ​Psykoedukation
  Barn og forældre lærer om, hvordan angsten påvirker barnets tænkning, følelser, krop og adfærd. Forældrene undervises i, hvordan de bedst kan fremme barnets selvstændighed og tro på egne evner, samt i hvordan uhensigtsmæssig forældreadfærd (overinvolvering og accept af undgåelsesadfærd) kan virke som en vedligeholdende faktor. Der kan også være behov for rådgivning og vejledning til barnet/den unges skole, samt en kommunal indsats i forhold til reduktion af belastende faktorer i skole og hjem.
• Psykologiske behandlingsforløb
  Der er bedst evidens for brug af kognitiv adfærdsterapi til behandling af angst hos børn og unge, enten individuelt eller i gruppe. Her arbejdes der med barnets tænkning (at kunne genkende, udfordre og omstrukturere tankerne) og barnets adfærd (eksponering og problemløsning). Den psykologiske behandling kan suppleres med motion, vejrtræknings- og afspændingsøvelser.
• Medicinsk behandling
  Benyttes kun ved utilstrækkelig effekt af ovenstående tiltag, og må kun iværksættes af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Der anvendes fortrinsvis SSRI.

Rådgivning​ af forældre

Forældrene kan anbefales at tale med pædagogerne og/eller lærerne i barnets daginstitution eller skole om barnets vanskeligheder. Ofte kan pædagogerne og lærerne hjælpe med at vurdere barnet og igangsætte støttende initiativer. Hvis barnet går i daginstitution eller grundskole, kan de herudover tage kontakt til PPR, hvis der er behov for det. Såfremt den unge går på en ungdomsuddannelse, kan der anbefales kontakt til studievejleder, der ofte kan vejlede om eventuelle støttetiltag, der kan søges gennem skolen. 

De fleste børn og unge med angst behandles i primærsektoren, og forældrene kan tillige anbefales at kontakte egen læge. Hvis barnet går i daginstitution eller i grundskolen, kan forældrene også selv kontakte PPR. Egen læge og PPR kan vurdere symptomerne, tage stilling til behov for viderehenvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og eventuelt i samarbejde med kommunen igangsætte relevante tiltag for at reducere eventuelle psykosociale belastninger. Egen læge kan desuden tage stilling til, om der kan være en somatisk forklaring på vanskelighederne.

Forældrene kan også anbefales at kontakte kommunen. Forinden kan det dog være hjælpsomt at søge råd og vejledning hos en socialrådgiver for eksempel igennem Hjerteforeningen. Denne første vejledning hos en socialrådgiver kan hjælpe til at afklare, hvilken støtte familien kunne have behov for at søge hos kommunen.​

Læs hvordan forældrene bedst kan støtte deres barn (rigshospitalet.dk). Du kan også give dem et link til denne hjemmeside.​

Læs om vejen gennem systemet, når børn og unge har psykiske vanskeligheder (rigshospitalet.dk).​​