Gå til hovedindhold

Patient- og Brugerservice

​Patient- og Brugerservice er de første du møder, når du træder ind i forhallen på hospitalet. Vi betjener informationen, styrer telefonomstillingen og løser en lang række andre opgaver, der hjælper hospitalets patienter og understøtter personalet. Derudover har vi ansvar for Patienthotellet, som er et alternativ til indlæggelse. 

​Patient- og Brugerservice har en bred vifte af opgaver, som på forskellig måde hjælper og understøtter patienter, pårørende og medarbejdere.

Vi betjener informationen i forhallen, styrer omstillingen af telefonerne og sørger for at posten kommer ud til afdelingerne. Vi kører det underjordiske personaletog mellem Blegdamsvej og Tagensvej og transporterer dagligt ca. 1.000 prøver til analyse. 

Vi driver Patienthotellet, der er et alternativ til indlæggelse og et gratis tilbud til patienter, som kommer langvejs fra, som ikke må være alene efter deres behandling, eller patienter, som skal til daglige behandlinger over en længere periode.

​​​​Vores kopicentral trykker pjecer, plakater og afhandlinger. Vi håndterer flytninger og styrer journalarkivet. Og når en patient afgår ved døden, sørger vi for en respektfuld og værdig afsked i Kapellerne.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden