​​​​​​

Kapel

​Patienter, der afgår ved døden på Rigshospitalet, føres til kapellet. I kapellet kan du tage afsked med den afdøde, og det er muligt at afholde en højtidelighed.

Rigshospitalet har to kapeller


Ønsker du at tage afsked med den afdøde, skal du kontakte personalet i kapellet og lave en aftale. De ansatte i kapellet kan vejlede omkring forløbet. 

Dødsfaldet skal meldes til kirkekontoret i afdødes bopælssogn og du kan eventuelt træffe aftale med en bedemand om at stå for det praktiske i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. Kirkekontoret eller bedemanden aftaler med kapellet, hvornår den afdøde skal afhentes, og hvordan det skal foregå.

Højtidelighed og bisættelse i kapellet på Blegdamsvej

Kapelsalen på Blegdamsvej kan benyttes, hvis du ønsker at holde en højtidelighed af max ½ times varighed i forbindelse med afhentning af afdøde. 

Det er også muligt at holde bisættelse i kapellet.

Alle trossamfund har mulighed for at holde en højtidelighed efter deres skikke og regler. Levende lys eller røgelse må af brandhensyn ikke benyttes i kapellet. 

Organist og kor kan bestilles via vagtmesterkontoret. Du skal selv betale alle udgifter i forbindelse med højtideligheden.


Kapel – Rigshospitalet, Blegdamsvej 
Frederik V’s Vej 11
2100 København Ø
Tlf: 35 45 53 03​
Telefontid: Mandag- fredag kl. 07.30-14.00

Vis på kort

Kapellet holder lukket d. 24/12 og d. 31/12​

​Vagtmesterkontorets åbningstid:
Mandag – fredag fra kl. 07.30-14.00

​Højtidelighed og bisættelse i kapellet i Glostrup

Kirkesalen i Glostrup kan benyttes, hvis du ønsker at holde en højtidelighed i forbindelse med afhentning af afdøde. Det er også muligt at holde bisættelse i kapellet.
Højtidelighed og bisættelse kan ske kl. 10.00 eller kl. 13.00 mandag til fredag.

Alle trossamfund har mulighed for at holde en højtidelighed efter deres skikke og regler. Levende lys eller røgelse må af brandhensyn ikke benyttes i kapellet. 

Organist og kor bestilles via bedemanden. Du skal selv betale alle udgifter i forbindelse med højtideligheden.


Kapel – Rigshospitalet Glostrup
Valdemar Hansens Vej 10
NB! Indkørsel fra Kindebjergvej
2600 Glostrup
Tlf: 38 63 25 62
Telefontid Mandag - fredag kl. 08.00-14.00

Vis på kort​

Åbningstider:
Mandag - fredag kl. 9.00-14.00
Kapellet er lukket weekend og helligdage.
Kapellet holder lukket d. 24/12 og d. 31/12​


Redaktør