Neurorehabilitering i Danmark: Rygmarvsskade

Læs beskrivelse af rehabiliteringsforløbet og organiseringen på rygmarvsskadeområdet i Danmark.

En rygmarvsskade er en beskadigelse af rygmarven og kan forårsages af en traumatisk eller en ikke-traumatisk skade.

Årsagen til traumatiske rygmarvsskader er typisk, at rygsøjlen brækker som følge af fald eller ulykker, mens ikke-traumatiske rygmarvsskader er forårsaget af sygdom som for eksempel aldersbetingede forandringer i rygsøjlen som diskusprolaps eller spinalstenose, en blodprop, infektion eller kræftsygdom.

Se tal og statistik for rygmarvsskade i vidensbasen

Konsekvenser af rygmarvsskade

Rygmarvsskaden kan give forskellige symptomer afhængig af, hvor rygmarvsskaden er, og hvor omfattende den er. Skaden kan påvirke følesans, muskelkraft, vejrtrækning, seksualfunktion, blære- og tarmfunktionen samt blodtryks- og temperaturregulationen. Det kan medføre omfattende funktionstab og have både psykiske og sociale konsekvenser.

Behov for rehabilitering

I mange tilfælde er der behov et langvarigt rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer, som involverer mange forskellige faggrupper.

Læs om tværfagligt samarbejde i neurorehabiliteringen

Rehabiliteringsforløbet efter rygmarvsskade

Når man har fået en rygmarvsskade, er det vigtigt, at man får den rigtige hjælp til at lære at leve sit liv på de nye vilkår. Rehabiliteringen skal startes så hurtigt som muligt, gerne på første dag, man er indlagt. Målet med rehabiliteringen er, at den ramte bliver mest mulig selvhjulpen og får bedst mulig livskvalitet. Det betyder, at man ved træningen lærer at klare flest mulige dagligdagsaktiviteter, med den skade man har.

Det akutte forløb

I det akutte forløb på hospitalet er den sundhedsfaglige indsats rettet mod akut udredning, behandling af den tilgrundliggende sygdom og følgevirkninger samt at forebygge komplikationer som infektioner og tryksår. Desuden påbegyndes den tidlige rehabiliteringsindsats.

Rehabilitering under indlæggelse

Rehabilitering under indlæggelse i form af højt specialiseret neurorehabilitering foregår i hospitalsregi på ét af de to rehabiliteringscentre for rygmarvsskade i Danmark: Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg (VCR) og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet (HRS). Under indlæggelsen er der i stigende grad fokus på genoptræning og rehabilitering.

I rehabiliteringsforløbet begynder også planlægningen af, hvad der vil ske efter udskrivelse.

For nogle vil det være aktuelt at vende tilbage til et tidligere job. For andre vil det være aktuelt at finde en ny type af arbejde eller starte en uddannelse. Alt efter omfanget af rygmarvsskaden, kan det være nødvendigt at tilpasse hjælpemidler og foretage boligtilpasninger i større eller mindre grad, for at kunne fungere optimalt i eget hjem. Dette sker i samarbejde med hjemkommunen.

Ved udskrivelse

Ved udskrivelse vurderes behovet for videre genoptræning og rehabilitering. Patienterne vil som regel få udarbejdet en genoptræningsplan i forbindelse med udskrivelse, og der udarbejdes en plejeforløbsplan, der beskriver patientens plejebehov. De fleste patienter vil få en almen genoptræningsplan til videre genoptræning i kommunalt regi. Nogle patienter henvises til videre genoptræning og rehabilitering ved Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Læs mere om genoptræningsplanen i værktøjskasssen

Kontrol

Personer med rygmarvsskade tilbydes livslang ambulant opfølgning i forhold til at forebygge og behandle komplikationer.

Vedligeholdende træning

Et genoptræningsforløb i kommunalt regi er tidsbegrænset, og kommunen kan derfor ved behov tilbyde vedligeholdende træning. Den vedligeholdende træning ligger derfor typisk i forlængelse af et genoptræningsforløb og er rettet mod fastholdelse af den erhvervede funktionsevne.

Organiseringen af rygmarvsskaderehabilitering

I Danmark er rygmarvsskaderehabilitering under indlæggelse centraliseret og fordelt på to rehabiliteringscentre:

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet (HRS)
- har landsdelsfunktion og modtager patienter fra Østdanmark samt Færøerne og Grønland.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg (VCR)
- har landsdelsfunktion med særligt ansvar for patienter i Vestdanmark.

Genoptræning og rehabilitering efter en rygmarvsskade foregår også på ét af de to højt specialiserede centre.

De to højt specialiserede centre varetager den samlede behandling og ambulant opfølgning, det vil sige behandling i den subakutte fase, genoptræning-/rehabiliteringsfasen og opfølgningsfasen.

Begge rehabiliteringscentre tilbyder intensiv og tværfaglig neurorehabilitering til patienter med rygmarvsskade, som har moderate til svære multifacetterede symptomer. Det vil sige, at patienten er ramt på mere end ét område, for eksempel både lammelse, føleforstyrrelser og smerter, der er opstået som følge af både traumatiske samt ikke-traumatiske årsager. Patienterne vil typisk være diagnostisk afklaret via en neurologisk, rygkirurgisk eller neurokirurgisk afdeling, inden de kommer til et af disse to rehabiliteringscentre.

Personen med rygmarvsskade vil blive tilknyttet centrets ambulatorie og blive fulgt livslangt. Formålet med rehabilitering på de to højt specialiserede centre er at hjælpe patienterne til en hverdag, der er så selvstændig og meningsfuld som muligt. Desuden har begge centre en vigtig opgave i at rådgive og vejlede det øvrige sundhedsvæsen.

Andre muligheder for genoptræning og rehabilitering

Personer med rygmarvsskade har mulighed for at blive henvist af hospitalsafdeling eller egen læge til vurdering og rehabilitering på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter i henholdsvis Rødovre og Aarhus. Specialhospitalet tilbyder ambulant og tværfaglig genoptræning og rehabilitering.

Personens hjemkommune visiterer til og varetager den kommunale genoptræning på baggrund af en genoptræningsplan, som rehabiliteringscentret udarbejder.

Personer med rygmarvsskade er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi.

Referencer

1. Redegørelse: para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol. Sundhedsstyrelsen, 1994.

Sidst opdateret: 17. juni 2026

Redaktør

Webgruppen på Rigshospitalet