Personer med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade kan i flere tilfælde have brug for genoptræning og rehabilitering i det videre forløb efter indlæggelse.
Det skal fremgå af genoptræningsplanen, om patienten/borgeren henvises til almen genoptræning, specialiseret genoptræning eller specialiseret rehabilitering. Ved behov for almen genoptræning (på basalt eller avanceret niveau) eller specialiseret rehabilitering foregår behandlingen i kommunalt regi, mens behandlingen ved behov for specialiseret genoptræning foregår på sygehuset.