Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kommunikationsvanskeligheder

​I vores værktøjskasse finder du redskaber, som fagprofessionelle i neurorehabiliteringen kan anvende ved kommunikationsvanskeligheder hos personer med erhvervet hjerneskade.



Kommunikation er en kompleks færdighed, og evnen til at kommunikere afhænger af en række processer i hjernen i et samspil mellem sensoriske, motoriske og kognitive funktioner. Disse processer kan blive påvirket efter en erhvervet hjerneskade.​

Fælles for alle typer af kommunikationsvanskeligheder efter en hjerneskade er, at det kan have store konsekvenser. Vanskeligheder med sprog, tale og kommunikation kan begrænse deltagelse i meningsfulde aktiviteter og inddragelse i beslutninger om eget liv. Det kan også øge risikoen for emotionelle reaktioner som angst og depression samt social isolation og ensomhed. 

Det er afgørende med tidlig udredning, som følges op med en sammenhængende indsats - både i ​hospitalsregi og i forbindelse med den efterfølg​​​ende rehabilitering.​​​


Overordnet findes der fire typer af kommunikationsvanskeligheder, som ses efter en erhvervet hjerneskade. De forskellige typer af kommunikationsvanskeligheder skyldes skader, lokaliseret forskellige steder i hjernen og kommer til udtryk på forskellige måder. 

De fire typer er: Afasi, dysartri, verbal apraksi og kognitive kommunikationsforstyrrelser.

Som fagprofessionel er det vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige typer af kommunikationsvanskeligheder.​

Læs mere om den forskellige typer af kommunikationsvanskeligheder i vores faktaark.


​En egentlig udredning og intervention bør foretages af en logopæd, der er uddannet til at identificere og behandle kommunikationsvanskeligheder.

Det er vigtigt at skelne mellem tale, sprog og kognition i produktion og forståelse af mundtlig kommunikation. Det er derfor nødvendigt, at der foretages en grundig logopædisk udredning af kommunikationsvanskeligheder, da det vil have betydning for den efterfølgende indsats og støtte. 

Logopædens udredning vil ofte være en del af en tværfaglig udredning i samarbejde med i særdeleshed neuropsykologer, men også terapeuter og medicinsk personale.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden