Det er ikke raketvidenskab, men implementeringen halter ofte, siger Jytte Isaksen.​

​- Jeg plejer at sige, at kommunikation er hovedingrediensen i al sundhed. Det er et værktøj til, at den primære behandling lykkes, siger Jytte Isaksen, ph.d. og lektor i audiologopædi ved Syddansk Universitet.

Udfordringen er dog stor ved kommunikationsvanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade. 

- Vi har en forpligtelse i sundhedsvæsenet til at få patienten medinddraget i beslutninger, der vedrører deres behandlinger og rehabiliteringsforløbet, men i studier med for eksempel afasiramte ser vi, at omkring halvdelen har svært ved at give udtryk for simple behov som at kunne fortælle, hvor det gør ondt, at de ligger dårligt, eller at kunne bede om hjælp til at komme på toilettet, siger Jytte Isaksen.

- At tale med vores patienter, så de føler sig hørt og forstået, og at vi som sundhedsprofessionelle lærer at kommunikere forståeligt, er grundstenen i alt, hvad vi gør for vores patienter. Hvis det ikke er på plads, er det svært at udøve alt fra pleje og rehabilitering til diætist- og psykologhjælp. Har patienten givet sit samtykke - og ved vedkommende i så fald, hvad der er sagt ja til? Det er vi faktisk ikke altid helt klar over, selvom vi har gjort vores bedste for at forsøge at forklare det, siger Jytte Isaksen.  

Tæt på, men langt fra i mål

Ifølge Jytte Isaksen, er vi nået langt i Danmark, når det gælder udbredelsen af programmer til samtalestøtte, også kaldet kommunikationspartnertræning - en metode, der er udviklet til at støtte kommunikation med patienter med afasi.  Hun har tidligere sammen med en kollega fra Københavns Universitet gennemført et spørgeskemastudie, der viste, at op mod 1500 ansatte beskæftiget inden for den akutte neurologi på danske hospitaler havde modtaget undervisning i samtalestøtte.

- Siden er endnu flere kommet til, fortæller Jytte Isaksen og peger på, at mange sundhedsprofessionelle ved ansættelse på hospitaler får introduktion til samtalestøtte, og en del får egentlig træning i metoden. Hun mener dog ikke, vi er i mål endnu.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade fra 2020, bliver det nævnt, at der ’så tidligt som muligt i en patients forløb bør igangsættes taletræning’, og samtidig bør den ramtes ’mulighed for at kommunikere sikres’. 

- Det er et godt skridt på vejen, påpeger Jytte Isaksen, men det kunne med fordel vægte endnu tungere og skrives ind i de kliniske retningslinjer. Hun  understreger, at god kommunikation er alles ansvar og en del af den gode behandling, uanset hvor i organisationen, man er.

- Alle sundhedsprofessionelle bør som minimum have et kursus i samtalestøtte, når de bliver ansat. Det er ikke kun noget en logopæd skal tage sig af, og det er heller ikke kun relevant på hjerneskadeområdet og ved afasi. Mange af de værktøjer og strategier, vi har inden for samtalestøtte, kan anvendes på forskellige patientgrupper og som støtte i arbejdet med personer med et andet modersmål end dansk. 

- Det er simple strategier, hvor man sætter tempoet ned, bruger et simpelt sprog, og tjekker, at man har forstået hinanden undervejs. Det er ikke raketvidenskab, men implementeringen halter ofte, og jeg ville ønske, at der i højere grad blev fulgt op på, hvordan man bruger redskaberne i praksis, siger Jytte Isaksen.

Denne artikel har været bragt i nyhedsbrevet fra Videnscenter for Neurorehabilitering, juni 2023
Læs hele nyhedsbrevet med tema om kommunikationsvanskeligheder

Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering

​