"Det er vigtigt at vide, at der er altid er håb om bedring - selv efter ét år, to år og tre år, men det kræver træning, og det kræver tid," siger professor Christina Kruuse fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet. Fotograf: Amalie Westergren Nielsen
3 skarpe om rehabilitering på World Stroke Day
Flere og flere personer overlever stroke - takket været en øget opmærksomhed og en hurtigere og bedre behandling. Men mange strokeramte lever bagefter med alvorlige fysiske og/eller mentale handicap. Det fører ofte til et omfattende og langvarigt rehabiliteringsforløb.
Videnscenter for Neurorehabilitering har stillet tre skarpe til professor Christina Kruuse fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet om rehabilitering efter stroke for at markere World Stroke Day den 29. oktober. Årtes slogan er: 'Be Greater than Stroke'.
Hvad bør alle vide om rehabilitering efter stroke?
- At alle, der har behov for rehabilitering, har krav på rehabilitering. Ved følger efter stroke udarbejder hospitalet en genoptræningsplan, og her er det vigtigt at inddrage familien. Nogle gange er følgevirkninger dog mere skjulte og erkendes først, når patienterne kommer hjem fra hospitalet - i de tilfælde skal man vide, at der er mulighed for at blive kigget på igen og at få tilbudt den rehabilitering, man har brug for. Det er også vigtigt at vide, at der er altid er håb om bedring - selv efter ét år, to år og tre år, men det kræver træning, og det kræver tid. Og nogle former for træning kræver ekstra meget tid - for eksempel træning ved kommunikationsvanskeligheder som afasi og andre skjulte handicaps - det kan tage længere tid rehabiliteringsmæssigt end de fysiske funktioner, siger Christina Kruuse.
Hvad er vi rigtig gode til i Danmark - og hvad kan vi blive dygtigere til?
- I forhold til andre lande er vi gode til at have genoptrænings- og rehabiliteringstilbud ude i kommunerne - tæt på patienterne. Vi har også en god mulighed for kommunikation fra hospitalerne og ud i kommunerne. Det er ret unikt. Det er samtidig også det, vi kan blive endnu bedre til. At styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af sektorer og skabe bedre patientforløb. Vi kan også blive bedre til at være opmærksomme på hele mennesket og hele familien - og inddrage dem mere i forløbet. Det kan godt være, at de ramte ikke nødvendigvis har samme mål som terapeuten. Måske har de mere brug for først at kunne klare at tage tøj på selv og gå på toilettet, end at kunne gå op og ned ad trappen, siger Christina Kruuse.
Hvad er dit ønske til rehabiliteringsindsatsen fremadrettet?
- Helt optimalt skal vi sørge for flere kvalificerede fagprofessionelle med speciale i patienter med erhvervet hjerneskade, deres symptomer og vanskeligheder, så de kan få specialiseret hjælp, både sprogligt, kognitivt og fysisk. Vi skal sørge for at dele viden på tværs af faggrupper og sektorer og invitere hinanden til at dele den viden. På hospitalerne kan vi for eksempel invitere hjerneskadekoordinatorer fra kommunerne indenfor og vise, hvordan vi arbejder, og omvendt kan det være, at de ser en masse, når de arbejder med borgerne ude i hverdagen, som vi bliver blinde for. Kommuner med få specialiserede forløb kan med fordel samarbejde på tværs om at ansætte terapeuter med specialviden om hjerneskader, herunder logopæder og neuropsykologer, siger Christina Kruuse.
Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering