Akut myeloid leukæmi (AML)AML opstår i sjældne tilfælde hos mennesker med MDS. Sygdommen diagnosticeres, når der er mere end 20 pct. umodne blodlegemer eller blaster, som de også kaldes, i blodet eller knoglemarven. Det gør, at der ikke er plads til, at normale blodceller – som fx røde blodlegemer og blodplader – kan udvikle sig. Det er også antallet af umodne blodlegemer i knoglemarven, der giver en indikation af, hvor mild din MDS er. Jo færre, jo bedre.
|
AnæmiAnæmi kaldes også for blodmangel. Det betyder, at antallet af røde blodlegemer er under det normale, og iltniveauet i kroppens væv derfor kan blive for lavt. Det er normalt at opleve anæmi, når du lever med MDS – faktisk ses det hos 80 pct. ved sygdomsstart. Symptomerne på anæmi er ofte træthed, svaghed og åndenød.
|
AzacitidineHvis MDS er fremskreden, kan man give en slags kemoterapi, der hedder Azacitidine. Kemoterapien gives som en kur af fem dages varighed hver fjerde uge. Man er ikke indlagt, men behandles i ambulatoriet.
|
BivirkningEn bivirkning er en uønsket virkning af et lægemiddel eller en behandling.
|
BlasterVed MDS-sygdomme er en procentdel af blodets celler umodne. De umodne celler kaldes blaster.
|
BlodpladerBlodplader er celler i blodet, der bl.a. er med til at sikre, at vores blod størkner ved blødninger. De kaldes også trombocytter.
|
BlodprøverUd fra dine blodprøver kan lægen vurdere antallet af de forskellige celler i blodet: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Lægen kan også undersøge cellernes form og størrelse og få en indikation på, hvordan forskellige organer fungerer – fx nyrerne og leveren.
|
BlodtransfusionFor MDS-patienter med lave blodtal kan det hjælpe at få transfusioner med jævne mellemrum. En transfusion er en procedure, hvor du får tilført blod eller dele af blodets komponenter ind i blodbanen. Du kan fx få transfusion med røde blodlegemer i tilfælde af anæmi (blodmangel) eller trombocytopeni (blodplademangel).
|
CytopeniCytopeni betyder, at du har for få modne celler i blodet. Det kan være for få røde blodlegemer, for få hvide blodlegemer og/eller for få blodplader.
|
DifferentieringNår cellerne i blodet modnes normalt, kalder man det for differentiering. Det gælder både røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
|
DysplasiMan bruger termen dysplasi om blodceller, der er unormale i form og udseende.
|
Erythropoietin (EPO) EPO produceres i vores nyrer, men kan også gives som medicin i forbindelse med anæmi (blodmangel). EPO hjælper knoglemarven til at producere røde blodlegemer og er på den måde med til at tilføre kroppens væv mere ilt.
|
Hvide blodlegemerDe hvide blodlegemer bliver produceret i knoglemarven og er bl.a. vigtige for vores immunsystem, der forhindrer og bekæmper infektioner.
|
Hæmoglobinniveau (Hb)Hæmoglobinniveauet er en betegnelse for mængden af røde blodlegemer i blodet. Hos mænd er det normalt at have et hæmoglobinniveau over 8,3, mens det hos kvinder typisk er over 7,3. Når mennesker med MDS oplever anæmi (blodmangel), måles det bl.a. ud fra et vedvarende lavt hæmoglobinniveau.
|
HæmatologHæmatologer er de læger, der har specialiseret sig i blodsygdomme som fx MDS.
|
IPSS / IPSS-RDer findes flere sværhedsgrader af MDS, og man kan bruge IPSS-systemet (International Prognostic Scoring System) til at kategorisere disse.
|
JernophobningHvis du får mange blodtransfusioner med røde blodlegemer, kan der ophobes jern i kroppen. Du kan løbende blive kontrolleret for det med en blodprøve, og du vil blive behandlet, hvis du oplever jernophobning
|
KemoterapiNogle MDS-patienter behandles med kemoterapi, som dræber blodcellerne. Det har til formål at dræbe de unormale celler i blodet, så der bliver plads til, at flere normale blodceller kan vokse.
|
KnoglemarvI kroppens større knogler findes et svampelignende væv, der kaldes knoglemarven. Den fungerer som en fabrik for produktion af hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader. Har du MDS, er det ofte knoglemarvens ’mekanik’, der ikke fungerer og derfor ikke producerer nok normale blodceller.
|
KnoglemarvsprøveNår du får diagnosticeret MDS, sker det ofte ved hjælp af en knoglemarvsprøve. Her tager man en prøve af flydende knoglemarv og et lille stykke af knoglens indre ud, som sendes til undersøgelse. Indgrebet foregår under lokalbedøvelse.
|
KnoglemarvstransplantationHos yngre mennesker med MDS kan knoglemarvstransplantation i enkelte tilfælde være en behandlingsmulighed. Forud for transplantationen gives høje doser af kemoterapi eller strålebehandling, som dræber den syge knoglemarv. Herefter tilfører man sund knoglemarv fra en donor.
|
Myelodysplastisk syndrom (MDS)Myelodysplastiske syndromer (MDS) er den samlede betegnelse for en gruppe af knoglemarvssygdomme. Man kan dele ordets betydning op i to: Mennesker med MDS producerer ikke nok normale blodceller i knoglemarven. De manglende blodceller kan både være røde blodlegemer, hvide blodlegemer og/eller blodplader.
|
LeukopeniLigesom du kan mangle røde blodlegemer, kan du også mangle hvide blodlegemer, når du lever med MDS. Det kaldes leukopeni.
|
Pædiatrisk MDSDe fleste mennesker med MDS får diagnosen, når de er 60 år eller ældre, men i sjældne tilfælde kan børn også få den. Det kaldes pædiatrisk MDS.
|
PetekkierOplever du små flade røde eller lilla pletter på huden på størrelse med et nålehoved, kan det være små blødninger, der kan være et tegn på et lavt antal blodplader.
|
Røde blodceller (RBC)De røde blodceller sørger for ilt til kroppens væv. Har du MDS, kan du have for få røde blodceller og derfor opleve træthed, svaghed og åndenød.
|
Sekundær- eller terapirelateret MDSMDS kan i nogle tilfælde skyldes tidligere stråle- og kemobehandling for kræft andre steder i kroppen. Det kaldes sekundær- eller terapirelateret MDS.
|
TransfusionsuafhængighedHvis du ikke længere har behov for blodtransfusioner regelmæssigt, har du opnået transfusionsuafhængighed.
|
TrombocytopeniLigesom du kan mangle røde og hvide blodlegemer, kan du også mangle blodplader, når du lever med MDS. Det kaldes trombocytopeni.
|
| |
|