Adam Viktor er klar i mælet:

- Meget sundhedspersonale har en idé om at der er børn, og at der er voksne, og ikke noget midt i mellem. På et tidspunkt er man bare færdig med hospitalsklovne og lyserøde bamser. Men man vil heller ikke have en sur læge, der bare kommer og leverer et budskab i voksensprog, og så er man ude igen. 

Derfor er han glad for at være en del af Rigshospitalets frivillige ungepanel under Ungdomsmedicinsk Videnscenter, så han kan være med til at ”opdrage hospitalets personale lidt”, som han siger med et skævt smil.

- Jeg føler, at jeg er med til at præge tingene. Vi har været inde og holde foredrag for sundhedspersonalet herinde, og uddeler Ungeprisen til en som møder os som netop ung og ikke som hverken voksen eller barn, siger Adam Viktor.

Adam er født med rygmarksbrok, er lam fra navlen og ned og har derudover ”en lang liste af sygdomme”, som han tørt udtrykker det. Han er kommet på Rigshospitalet siden han var helt lille, og som patient føler han sig godt inddraget i sin sygdom.

- De har været gode herinde til at forstå, at jeg har et liv ved siden af min sygdom og hjælper med at få lagt behandlinger og undersøgelser, så det ikke støder sammen med skoleaktiviteter, fortæller Adam. - De er gode til at fortælle mig, hvad der skal ske og hvorfor, især på børneafdelingen, så jeg er er forberedt på, hvad der skal ske, når jeg skal igennem en behandling, fortæller Adam. 

Men med det sagt, så syntes han ikke overgangen fra barn til voksen var så smidig, som den kunne have været. - Det var som om, at den overflytning bare skete fra den ene dag til den anden. En mere glidende overgang havde været nyttig, mener Adam.

'Jeg vil have en uddannelse'

- Jeg er stadig i midten af den overgang, og jeg er ikke helt tilfreds. Jeg føler, at der har manglet noget kommunikation mellem dem, der står for børneregi og voksenregi.  Nogen gange er det som, at de to afdelinger slet ikke har snakket sammen, siger Adam. - Der var lovet et møde mellem den gamle afdeling og den nye om mig, hvor jeg selv skulle være der, så jeg kunne lære dem at kende. Men det møde er aldrig kommet, siger Adam.

Det betyder, at han nogle gange har været lidt forvirret over, hvad der skal ske.

- Jeg har noget med blæren, hvor jeg skal have fjernet nogle blære- og nyresten. Der er to forskellige måder at gøre det på i børne- og i voksenafdelingen. Der har været noget snak og noget tvivl om, hvorvidt det skulle være på den ene eller anden måde. Nogle siger, at ”han er for ung ” til voksenmetoden, andre siger, ”det kan han sagtens”. Det ville være rart, hvis de lige kunne afklare det, siger Adam, der i øvrigt er meget glad for Rigshospitalet.

- Jeg er kommet på mange hospitaler, men Rigshospitalet er yndlingssteder at komme også på grund af HR BERG. Det er ligesom at have en ven inde på hospitalet. Det har givet mig rigtigt meget at kunne komme her og møde ligesindede og et personale, der interesserer sig for mig som person, siger Adam, der især er glad for hjælpen og opbakningen til at få skolelivet til at fungere.

For Adam ville det være nemmere, hvis han bare gik ud af gymnasiet og indstillede sig på et passivt liv som invalidepensionist, hvilket en kommunal sagsbehandler har sagt lige ud til ham. Men det vil han ikke høre tale om.

- Jeg vil have en uddannelse, og jeg har altid forestillet mig, at jeg ville have med mennesker at gøre i stedet for bare sidde på et kontor og taste. Jeg vil være socialpædagog, og det er der ikke umiddelbart noget til hinder for, så det tør jeg godt love, at jeg bliver, fastslår Adam.