Allerede fra Andrea Kahr Højland var helt lille, havde hun en klar holdning til, hvilke læger og sygeplejersker hun kunne lide og ikke lide.
- Mine forældre har fortalt mig, at jeg havde en læge, der aldrig kiggede mig i øjnene, men kun talte til dem, som om jeg ikke var der. Jeg pegede på hende og sagde ”Dum!”, griner Andrea. Hun har Pompes sygdom – en stofskiftesygdom, der gør, at hendes muskler langsomt svækkes, og hun skal have medicin i en timelang seance hver uge på Rigshospitalet. Heldigvis er det med lægerne og sygeplejerskerne blevet meget bedre siden, hun havde den dumme læge som barn.
- De fleste er rigtigt søde. De gode sygeplejersker forstår, når jeg er ked af det. Der er nogle få, der siger ”Slap nu bare af” og ikke altid fatter, at det kan være nemmere sagt end gjort, mener Andrea.
- Jeg har mødt mange læger, og en god læge, er en, der tager sig tid til patienten, en der ikke ser dig som endnu et nummer i rækken eller en, der bare skal læsses noget information på. En der kigger en i øjnene. Jeg vil være et menneske og ikke bare en, der passerer forbi den dag, siger Andrea. - De må gerne spørge hvordan det går med mig og ikke kun bare omkring min sygdom. Det hele behøver ikke at handle om hospital og sygdom.
- Når jeg skal til undersøgelse er de oftest rigtigt gode til at forklare, hvad der skal ske. ”Her er nogle elektroder, de måler ditten og datten”. De taler til mig og ikke kun til min far eller mor, men inddrager også mig, siger Andrea.
Vigtigt at være med, selv om det er svært
Selv om hun er syg, prøver Andrea, så vidt muligt at deltage i det sociale liv i og uden for skolen.
- Jeg prøver at gå med, når der for eksempel er en sleepover, også selv om jeg må tage hjem og sove hos mig selv i den sidste ende. Det er hårdt, når man går glip af noget. Sidste år var der en fødselsdag, hvor de spillede Laser Tag, hvor jeg ikke kunne komme med. De talte om det et halvt år efter, siger Andrea. - Jeg tager med, selv om jeg måske bliver ekstra træt dagen efter. Det er det værd, jeg er altid glad, når jeg har været med.
- Når man er indlagt er det vigtigt at have noget du kan se frem til. Finde en film, tage chips med, aftale et besøg. At der er små belønninger undervejs gør det hele lidt nemmere.
Andrea Kahr Højland
Andrea er også fast inventar i HR BERG.
- Jeg er kommet her i to år og her er bare rart at være. Du kan snakke om alt også helt normale ting og folk glor ikke på din el-scooter, som om de aldrig har set sådan en før, men siger måske ”Sådan en har jeg også haft”, siger Andrea.