Laura Havskov Sørensen blev virkelig overrasket. Sammen med de andre syge unge i Projekt LIFE under Ungdomsmedicinsk Videnscenter skulle hun lave en øvelse, hvor deltagerne fortalte om deres liv som kronisk syg.
- Selv om sygdommene var vidt forskellige, så havde vi mange af de samme begrænsninger og problemer. Fra trætheden og smerterne til, at man var ked af at undvære turene med skolen. Det var helt fantastisk at opdage, at jeg ikke var alene med de tanker, siger Laura.
Som barn var hun på grund af sygdommen meget væk og havde en svær tid i skolen.
- Jeg var bare den syge. Jeg havde rigtigt svært ved at finde ind i et fællesskab. I 5. klasse begyndte det rigtigt at gå ned ad bakke. Til sidst kunne jeg ikke være i skole lang tid ad gangen. Jeg gik glip af mange sociale ting, pyjamasparties, shoppeture. Jeg var bare ikke med, fortæller Laura.
- I LIFE fik jeg for første gang et ønske opfyldt et ønske om at være en del af et fællesskab. Vi er vidt forskellige mennesker med hver vores baggrund, men vi er virkelig en stærk gruppe, og vi ses stadigvæk. Det er dejligt at være en del af, siger Laura.
Som nyretransplanteret barn, der stadig går til tjek som voksen, har hun mærket overgangen fra børne- til voksenafdeling – og som ung fanget midt i mellem..
- Jeg har nogle dårlige erfaringer fra den tid. Eksempelvis med blodprøvetagning, hvor jeg bliver nemt nervøs. Nogle sygeplejersker taler ned til én. Enten som om, man er et lille barn eller også som en voksen: “Det er bare en blodprøve. Nu må du tage sammen”, fortæller Laura.
'Jeg er blevet stærkere og mere moden'
Hun har ind i mellem ønsket sig nogle lidt mere lyttende læger og sygeplejersker.
- Mange siger, at når man har fået en ny nyre, så er man stort set rask, og kan det samme som alle andre. Det kan jeg bare ikke. Jeg føler mig nogle gange utroligt træt, og så siger de: ”Du er bare teenager”. De havde bedre tid til at lytte på Børneambulatoriet, siger Laura.
- Jeg havde en rigtigt god læge fra starten. Da jeg blev 13, lavede vi en lille aftale. Jeg kunne komme ind til hende alene og snakke lidt med hende, uden at mine forældre fulgte med ind. Det er bare en alder, hvor man ikke vil have, at ens forældre ved alt.
Laura Havskov Sørensen
Hun drømmer om at få en uddannelse – gerne som musikterapeut, men tager et skridt af gangen.
- Lige nu går jeg på gymnasiet, og jeg har været tæt på at droppe ud flere gange. Der er ikke mange med en kronisk sygdom der har gennemført det, siger Laura, der stadig kommer i HR BERG. - Det giver et pusterum fra sygdom og hverdagen. Jeg har virkelig gode samtaler med dem hernede og kan kun opfordre alle syge unge til at gå herned.
- Projekt LIFE og HR BERG har givet mig så meget. Jeg er blevet stærkere og mere moden, fået mere empati. Og en tro på mig selv. Jeg måler mig ikke med andre længere, og det gjorde jeg ellers ret meget tidligere.