Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Børneonkologisk Laboratorie (BONKOLAB)

​Forskningen på BONKOLAB dækker alle områder inden for pædiatrisk onkologi – fra genetik, farmakokinetik og toksikologi til eksperimentel behandling og de psykosociale konsekvenser af børnekræft og dens behandling. BONKOLABs forskning omfatter både hæmatologiske kræftformer samt faste og bløde tumorer, herunder sjældne kræftsygdomme.

​​Den psykosociale forskningsgruppe​​​

Den psykosociale forskningsgruppe på Børneonkologisk Laboratorie (Bonkolab)​​ er en tværfaglig forskningsgruppe, der arbejder for, at alle børn med kræft og deres familier kan leve et så helt og normalt liv som muligt med den højest mulige livskvalitet under og efter sygdoms- og behandlingsforløbet. Gennem vores forskning forsøger vi at skabe sammenhæng i patienternes og familiernes liv samt at minimere følgevirkningerne af sygdom o​g behandling.

Vores forskning har et børnecentreret perspektiv og bygger på tidlig tværsektoriel og tværfaglig interventionsforskning. Vi arbejder med en bred vifte af metoder og tilgange – fra kortlægning af støttebehov og undersøgelser af specifikke udfordringer for bestemte diagnoser til udvikling og afprøvning af interventioner rettet mod både patienterne, deres familier og øvrige sociale relationer.

Forskningen i psykosocial rehabilitering hos BONKOLAB fokuserer på fire hovedområder:​

  1. Hvordan børn og unge med kræft kan bevare deres sociale bånd og interaktion med venner.
  2. Hvordan de kan fortsætte deres uddannelse og forblive en del af skolemiljøet.
  3. Hvordan de kan være fysisk aktive og deltage i aktiviteter sammen med jævnaldrende og familie.
  4. Hvordan behandling og pleje kan struktureres, så familiens behov imødekommes bedst muligt i alle faser af kræftbehandlingsforløbet, herunder også i palliativ og terminal pleje.

I øjeblikket udføres interventionsstudier inden for alle fire områder. Eksempler herpå inkluderer inddragelse af børn og unges klassekammerater i hospitalsbehandlingen, undervisning via telepresence-robotter i skolerne, deltagelse i fysiske aktiviteter under intensiv behandling samt støttende indsatser rettet mod børn, unge, søskende og forældre, herunder organisering af hjemmebaseret behandling. Derudover gennemføres studier, der beskæftiger sig med social ulighed, palliativ og livsafsluttende pleje og fertilitet. Studierne anvender både kvalitative og kvantitative metoder, fysiske tests samt kohortestudier.​

SchoolCare er et forskningsprojekt målrettet børn og unge i skolealderen med kræft eller kræftlignende sygdomme, der kræver stamcelletransplantation

Projektet undersøger, hvordan vi bedst kan støtte skolegangen for børn og unge ved hjælp af skolenavigation og skolerobotter. SchoolCare bygger ovenpå det tidligere projekt "Tilbage i skole med robotteknologi", som ved eksplorative studier viste at skolerobotter potentielt kan hjælpe børn og unge med at fastholde kontakte til skoleklassen. SchoolCare varer 8 måneder og er designet som et randomiseret kontrolleret studie, hvor halvdelen af de inkluderede børn og unge får tilbudt interventionen.

Som en del af interventionen får børn og unge med kræft tilknyttet en skolenavigator på hospitalet, som følger barnets skolegang i interventionsperioden. Skolenavigatoren vil facilitere et tele-teaching program, som introducerer barnet, forældre, lærere og klassekammerater til skolerobotten. Derudover vil skolenavigatoren assistere med robotbrugen, hvis der er tekniske udfordringer og månedligt have kontakt med forældre i forhold til, hvordan det går med barnets skolegang.

Gennem SchoolCare undersøger vi, om skolerobotter og skolenavigation:

  • Øger skoledeltagelse, social trivsel og fagligt niveau for børn og unge med kræft
  • Styrker det tværfaglige samarbejde på tværs af hjem, hospital og skole
  • Forbedrer mulighederne for børn i forhold til at deltage i skolen og sociale fællesskaber

Projektet anvender både kvalitative og kvantitative metoder til at evaluere interventionens betydning og mulige effekt.

SchoolCare løber fra 2026-2028. Projektet er på København, Aarhus og Aalborg Universitetshospital, hvilket betyder, at alle berørte børn i skolealderen på disse hospitaler tilbydes deltagelse. Der er ansat en skolenavigator i Øst- og Vestdanmark.

Vores håb er, at forskningsprojektet vil vise positive og overbevisende resultater og at interventionen på sigt kan blive et fast tilbud.

Link til video om SchoolCare

Se publikationer om skolerobotter til børn med kræft

Konta kt:

Ph.d.-studerende og daglige l edere af SchoolCare:

Fritz Troensegaard & Kasper Dausel

Mail: fritz.troensegaard@regionh.dk & kasper.lykke.dausel@regionh.dk

Tlf.nr.: 51301212 & 22277952​



SUPREME – SUPport and s​​ocial REhabilitation programME for siblings

SUPREME er et forskningsprojekt målrettet søskende til børn og unge med kræft, kræftlignende sygdomme eller sygdomme, der kræver stamcelletransplantation.

Projektet undersøger, hvordan vi bedst kan støtte søskende i skolealderen gennem en kombineret skole- og hospitalsbaseret intervention.

Som en del af interventionen får søskende tidligt i forløbet tilknyttet en sygeplejerske på hospitalet. Sygeplejersken tilbyder en rundvisning på hospitalet, samtaler om trivsel samt et undervisningsforløb i søskendes klasse. Derudover står sygeplejersken til rådighed for spørgsmål under hele sygdoms- og behandlingsforløbet.

Gennem SUPREME-interventionen undersøger vi, om vi kan:

  1. Øge søskendes viden om deres brors eller søsters sygdom og behandling.

  2. Understøtte søskendes sociale og skolerelaterede trivsel.

  3. Forbedre hele familiens trivsel.

Projektet anvender både kvalitative og kvantitative metoder til at evaluere interventionens betydning og mulige effekt.

SUPREME har været i gang siden november 2023 og er foreløbigt finansieret indtil udgangen af 2025. Projektet er nationalt, hvilket betyder, at alle berørte søskende i skolealderen i Danmark tilbydes deltagelse. Der er ansat en SUPREME-sygeplejerske på hvert af landets fire børneonkologiske centre.

Vores håb er, at projektet vil vise så positive og overbevisende resultater, at interventionen på sigt kan blive et fast tilbud.

Link til video om SUPRE​​​​​ME​​

Se publikationer i forbindelse​​​ med SUPREME​

Konta​​kt:

Ph.d.-studerende og daglig l​​​eder af SUPREME:

Minna Devantier

Mail: minna.devantier@regionh.dk

Tlf.nr.: 20367525

Lektor og forskningskoo​​​rdinator:

Hanne Bækgaard Larsen

Mail: hanne.baekgaard.larsen@regionh.dk

Tlf.nr. 22284269​



SPARK – Social and Ph​​ysical Activity as Rehabilitation for preschool Kids with cancer)

Kræftbehandling kan for børn medføre fysiske bivirkninger og mere tid i sengen med stillesiddende aktiviteter, som mindsker deres motivation for at være fysisk aktive og reducerer deres motoriske færdigheder og fysiske funktion. Børnene oplever også at omgang med jævnaldrende og deltagelse i fælles aktiviteter bliver mindre, hvilket kan have indvirkning på social og personlig udvikling.

SPARK er et forskningsprojekt målrettet børn i førskolealderen (1-5 år) med kræft.
Projektet undersøger hvorvidt struktureret fysisk aktivitet i form af gruppe-baseret struktureret aktiv leg undervejs i behandlingen kan fastholde og forbedre barnets grovmotoriske funktion og understøtte udviklingen af deres sociale færdigheder.
 
SPARK gennemføres i løbet af de første 12 måneder af barnets behandling og er designet som et randomiseret kontrolleret studie hvor man bliver tilfældigt udvalgt til én af to interventionsgrupper.
Den ene interventionsgruppe modtager gruppe-baseret struktureret aktiv leg på hospitalet.
Den anden gruppe modtager både gruppe-baseret struktureret aktiv leg på hospitalet, et forældreuddannelsesprogram og online gruppe-baseret struktureret aktiv leg i hjemme.
 
For at undersøge effekten af struktureret aktiv leg i forhold til barnets grovmotoriske funktion, skal alle børn i begge grupper gennemføre grovmotoriske test igennem forløbet og I, som forældre, skal svare på nogle spørgeskemaer. Hertil vil der blive foretaget observationer af den strukturerede aktive leg og forældre i begge grupper kan blive inviteret til at deltage i interview.
 
SPARK projektet løber fra 2026-2030 på Rigshospitalet.
 
Kontakt:
Postdoc og daglig projektansvarlige i SPARK
Anna Pouplier
Mail: anna.pouplier@regionh.dk
Tlf.: 23642751



Den Æti​ologiske Forskningsgruppe

Den Ætiologiske Forskningsgruppe på Børneonkologisk Forskningslaboratorium (BONKOLAB) undersøger, hvorfor børn får kræft. Børnekræft adskiller sig fra voksenkræft ved ofte at stamme fra stamceller, have få drivermutationer og udvikle sig uden påvirkning af miljøfaktorer. For at forstå de unikke årsager til børnekræft er det nødvendigt at studere børn med sygdommen.

Vores forskning kombinerer epidemiologiske analyser med biokemiske og genetiske undersøgelser. Vi anvender data fra landsdækkende registre, undersøger neonatale biomarkører og gennemfører omfattende genetiske studier.

Forskningen i ætiologi ved BONKOLAB fokuserer på fire hovedområder:

  • Identifikation af genetiske faktorer, der bidrager til børnekræft.
  • Udvikling af nye analytiske strategier til genetisk risikovurdering.
  • Undersøgelse af biomarkører for tidlig sygdomsopsporing.
  • Implementering af genetisk viden i klinisk praksis, herunder muligheder for befolkningsscreening for kræftdisponerende syndromer.​

STAGING - Sequencing of Tumor And Germline DNA – Implications and National Guidelines

Bonkolab står i spidsen for STAGING-projektet, en dansk landsdækkende udforskning af hele germline genomer fra børn med alle former for kræft eller behandlingskrævende tumorer i centralnervesystemet. Data fra STAGING indsamles og bruges i forskning, der har til formål at forbedre både behandling og forebyggelse af børnekræft. For eksempel har data fra STAGING vist at 5-10% af alle børn med kræft eller en hjernetumor har en medfødt genvariant, som har bidraget til udvikling af tumoren. Denne viden har ført til at alle nydiagnosticerede børn med kræft i dag bliver tilbudt genetisk udredning. Data fra STAGING er ligeledes blevet brugt til at undersøge nye genetiske analytiske strategier, en der har identificeret nye forbindelser mellem genetiske varianter og risiko for børnekræft, og en anden der gav en 20-dobbelt sænkning af omkostningerne ved at identificere sjældne genetiske varianter i store kohorter. Sidstnævnte gør befolkningsscreening for udvalgte sjældne tilstande, der medfører høj risiko for udvikling af kræft i barnealderen økonomisk gennemførlig - en udsigt med omfattende etiske og kliniske konsekvenser.

Fakta o​m projekt STAGING:

  • Periode: 2016-
  • Bevillingsgiver: Børnecancerfonden, Region Hovedstaden, Rigshospitalets forskningpuljer, Kræftens bekæmpelse, Novo Nordisk, Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og Interreg. Öresund-Kattegat- Skagerrak
  • Partnere: DTU (DK), Antropologi KU (DK), Bioinformatik KU (DK), Oslo Universitetssykehus (NO), Skåne Universitetssjukhus (SE), Lunds Universitet (SE)
  • Lead partner: Rigshospitalet​

Kont​akt:

Karin Wadt, Professor, MD, Rigshospitalet, karin.wadt@regionh.dk
Ulrik Stoltze, MD, Rigshospitalet, ulrik.stolzte@regionh.dk


Exploring Leukemia: Education Genetics And Technology; New Option for Rare diseases Toward​​​s Health ​​(ELEGANT NORTH)

ELEGANT NORTH (EN; Exploring Leukemia: Education Genetics and Technology; New Option for Rare Diseases Towards Health) er et innovativt forsknings- og samarbejdsprojekt, der har til formål at forbedre behandlingen af sjældne sygdomme gennem avanceret datahåndtering og ny teknologi. Projektet fokuserer på akut lymfoblastær leukæmi (ALL) som en modelsygdom og arbejder på at udvikle en sikker, grænseoverskridende platform til deling og analyse af kliniske og genetiske data.

Sjældne sygdomme er ofte komplekse og kræver en personlig tilgang til behandling. Derfor samler EN hospitaler, forskere og virksomheder i Øresund-Kattegat-Skagerrak-regionen for at skabe nye løsninger inden for personlig medicin. Projektet vil styrke samarbejdet mellem sundhedssektoren og private aktører, udvikle innovative bioinformatiske metoder og sikre, at patienter får mere præcis og effektiv behandling.

Ved at kombinere avanceret genetisk analyse, digital teknologi og juridisk sikre datadelingsmetoder vil EN bane vejen for bedre diagnosticering, behandling og livskvalitet for patienter med sjældne sygdomme.

Projektet er delvist finansieret af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.

 Fakta om projek​t ELEGANT NORTH

  • Periode: 1. September 2023 – 1. september 2026.
  • Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og Interreg. Öresund-Kattegat- Skagerrak
  • Partnere: Oslo Universitetssykehus (NO), Skåne Universitetssjukhus (SE), Lunds Universitet (SE), Abzu (DK), Danmarks Tekniske Universitet (DK), og Rigshospitalet (DK).
  • Lead partner: Rigshospitalet

Kontakt​

Kjeld Schmiegelow, Professor, MD, Rigshospitalet, kjeld.schmiegelow@regionh.dk

M
ette Mathiesen Janiurek, koordinator, Rigshospitalet, mette.mathiesen.janiurek@regionh.dk



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden