Patienten har en (tidsbegrænset) bevilling om tilskud til tandbehandling efter sundhedsloven § 166, stk. 1, nr. 8
Ansøg om tilskud til protetik (kroner, broer, implantater m.m.), CBCT-scanninger, større operative indgreb samt rodbehandlinger der skal udføres i specialklinikker
Med et aktuelt protetisk behandlingsbehov der ikke er påbegyndt eller udført
Udspecificeret pris- og behandlingsoverslag
Individuel forebyggelsesplan
Udtalelse fra tandlægen der underbygger overslaget
Tandlægejournal med tanddiagram tilbage fra vi modtog sidst og frem til d.d.
Røntgen der er aktuelle for ansøgningen (nyere bitewings samt apikale røntgen af tænderne der søges tilskud til)
Vedhæft venligst kun de røntgenoptagelser, der er relevante for den aktuelle ansøgning. For at overholde reglerne om dataminimering beder vi dig undlade at sende hele patientens historiske billedarkiv.
Ansøg om forlængelse ved udløb af tidsbegrænset bevilling
Inden din bevilling udløber, kontakter vi dig via Digital Post eller fysisk brev for at høre, om du fortsat har mundtørhed og ønsker at søge om forlængelse.
Krav til dokumentation
Du skal have en ny konsultation hos din psykiater eller læge. Vi skal bruge:
• Nyt lægenotat med aktuel vurdering: Lægen skal foretage en aktuel vurdering af, om du aktuelt lider af en svær psykisk lidelse.
• Beskrivelse af funktionsniveau: Lægen skal specifikt vurdere og beskrive dit aktuel-le funktionsniveau og din generelle helbredstilstand.
• Dokumentation for psykofarmaka: Notatet skal bekræfte uafbrudt behandling med psykofarmaka i mindst 6 måneder på ansøgningstidspunktet.
• Aktuel medicinliste (FMK): Skal dokumentere behandlingen de seneste 6 måneder.
• Klinikoplysninger: Navn og CVR-nr. på din tandklinik.
Vejledning: Hvor finder jeg mine oplysninger?
Du skal altid have en ny konsultation hos din læge, før du kan ansøge.
• Hospital: Hent nyt notat og FMK-medicinliste på sundhed.dk med MitID under "Jour-naler" og "Medicinkortet".
• Praksislæge: Du kan ikke se journalnotater fra din egen læge på sundhed.dk. Du skal bede lægen om en kopi af det nye notat fra din journal efter din konsultation.
• Fritaget for Digital Post: Bed din læge om fysiske udskrifter af både lægenotat og medicinliste (FMK).
Besvar vores henvendelse i Digital Post, vedhæft dokumentationen og oplys:
• Bekræftelse: Skriv at du fortsat har mundtørhed og ønsker at søge om forlængelse af din bevilling.
• Klinikoplysninger: Navn og CVR-nr. på din nuværende tandklinik.
• Samtykke: Skriv at du giver samtykke til, at Tilskudsordningen må indhente hospitalsnotat med testresultater fra Afdeling for Kæbekirurgi efter din spytprøve.
Er du fritaget for Digital Post, skal dokumentationen sendes til os pr. post eller afleveres per-sonligt (se adressen i kontaktboksen øverst til højre på siden).
Vurdering og afgørelse
Vi indkalder dig herefter til en spytprøve (sialometri) på Rigshospitalet. Din tandklinik kan ikke henvise dig dertil. Du og din klinik modtager svar ca. 2 uger efter prøven.