Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Pacemaker og ICD, klinik 3143

​Velkommen til Pacemaker og ICD, klinik 3143.

​Klinikken ligger i opgang 3 på 14. sal.

Vi behandler og udreder patienter, der har forstyrrelser af hjerterytmen. Vi varetager kontrol og analyse af pacemakere, implanterede hjertestartere (ICD), implanterede hjerterytmeoptagere (ILR) og hjertesvigtspacemakere (CRT-enheder). Dette kan foregå ved planlagte ambulante fremmøder i klinikken og via telemedicinske sendinger.

Ambulant aftale

Når du ankommer til en planlagt ambulant aftale i klinikken på 14. sal, skal du enten melde dig i skranken eller selv tjekke dig ind i standeren til venstre for skranken. Tag herefter plads i venteområdet. Vi bestræber os på at kalde dig ind til det planlagte tidspunkt. Du er velkommen til at betjene dig selv med kolde eller varme drikkevarer, mens du venter.

Til ambulant samtale og kontrol er der som udgangspunkt afsat 30 minutter. I disse 30 minutter er indbefattet forberedelse, hvor sundhedspersonalet kan sætte sig ind i din sag, inden du bydes indenfor. I tidsrummet er også afsat efterfølgende tid til personalets dokumentation samt en række administrative registreringer.

Vi tilstræber grundighed og et højt fagligt niveau. Samtidigt ønsker vi at overholde de planlagte tider, men det hænder, at der er behov for at prioritere længere tid til en konsultation end de 30 minutter, der er afsat. Der kan derfor forekomme ventetid. 

Kontakt

Har du brug for at tale med os vedrørende din eller din pårørendes ICD/pacemaker eller ændre en aftale hos os, er vi til rådighed ved telefonen på alle hverdage i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 12.00.

Telefonnummeret er: 35 45 48 25.

Forsknings- og undervisningsforpligtigelse

Rigshospitalet har som universitetshospital pligt til at forske og uddanne personale. Derfor vil mange patienter blive spurgt om deltagelse i forskningsprojekter og/eller møde personale under uddannelse. 

Om klinik for ICD og Pacemaker

Hvem er vi?

Klinik for ICD og Pacemaker er fordelt på to matrikler, Rigshospitalet og Gentofte. Vi er et team 24 paceteknikere og 11 overlæger. Klinikken har en todelt ledelse bestående af overlæge Michael Vinther og oversygeplejerske Kim Mechta Nielsen for Blegdamsvejsmatriklen og afdelingslæge Stefan Michael Sattler og overbioanalytiker Jeanne Dahl Priess for Gentoftematriklen. Klinikken er en del af Afdeling for Hjertesygdomme i Hjertecentret.

​Vores vision 

Det er vores vision at yde udredning, behandling og opfølgning på højeste niveau. Centralt for dette mål er, at vi i klinikken arbejder med afsæt i den nyeste viden. 
Det er vigtigt for os, at patienter og pårørende involveres mest muligt i behandlingen, så hver enkelt oplever sit forløb som målrettet og fokuseret.

Ledelse, Rigshospitalet

Michael Vinther
Overlæge

Kim Mechta Nielsen
Oversygeplejerske

Ledelse, Gentofte

Stefan Michael Sattler
Afdelingslæge

Jeanne Dahl Priess
Overbioanalytiker


Patientinformation

Du kan læse vores patientinformation her: ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden