Den 62-årige kvinde havde faktisk registreret sig som donor, inden hun fik en stor hjerneblødning. Hun var rask og ikke-ryger. Hendes lunger, hjerte, lever og nyrer kunne potentielt have reddet mennesker på venteliste til transplantation, men det skete ikke.
Historien er taget fra virkelighedens verden, fortæller Tejs Jansen, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Intensiv behandling af Hjerne- og Nervesygdomme. For at sikre at personer, der er egnede som organdonorer, også får mulig for at donere, når de hjernedør, tager han rundt på hospitaler i hovedstaden og på Sjælland og fortæller om organdonation.
- Der er mange vigtige aspekter ved organdonation, som vi som sundhedspersonale og mennesker skal forholde os til, men det vigtigste er at tænke organdonation ind i vores hverdag. Jeg synes, vi er forpligtet til at opfylde folks sidste ønske om at donere organer, hvis vi kan. Samtidig kan det være meget meningsgivende og en trøst for de efterladte i den store sorg, at deres mor eller søn var med til at redde flere menneskeliv. Det kan give den afdøde et smukt eftermæle, siger han.
Sjældne organdonorer på mindre hospitaler
På Rigshospitalet sker det indimellem, at patienter i Tejs Jansens afdeling må erklæres hjernedøde og dermed kan donere organer. Her ved neurologer, neurokirurger og neurointensivister, hvad de skal gøre, når en patient er potentiel organdonor. Rigshospitalet er også et af de få steder i Danmark, der udfører transplantationer på modtagerne, og derfor er der megen viden samlet. Alle forløb er forskellige, men nogle er mere komplekse end andre og kræver omfattende viden om for eksempel diagnostik, donorpleje og jura.
Et af de steder, Tejs Jansen har besøgt, er Gentofte Hospitals Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling. Besøget skete efter et konkret donorforløb, hvor overlæge Jens Damgaard-Jensen kontaktede Rigshospitalets neurointensive vagthavende.
- Jeg inviterede Tejs til at holde et oplæg for hele afdelingen. På mindre sygehuse har vi sjældent patienter, hvor forløbet kan ende med organdonation. Når vi ikke har rutinen, skal vi være særligt opmærksomme på, hvad vi skal gøre, når det sker. Ellers risikerer vi, at patienter, som gerne ville donere organer, ikke kommer til det, siger Jens Damgaard-Jensen.
Flest donorer efter hjerneblødninger
Når en patient skal donere sine organer, kræver det, at vedkommende er hjernedød og tilkoblet en respirator. Sidste år blev 124 mennesker i Danmark erklæret hjernedøde og donerede organer. Det er det hidtil højeste antal, der er registreret. Langt de fleste havde haft en hjerneblødning, og en mindre del havde været ude for eksempelvis ulykker, fortæller Tejs Jansen.
- Når patienten kommer til akutmodtagelsen på det nærmeste hospital med en uoprettelig hjerneskade, kan et forløb være, at familien tilkaldes for at sige farvel. På sengeafdelingen kan patienten blive lindret med smertestillende medicin og til sidst dø. Men i de forløb er det vigtigt, at lægerne også tænker over, om organdonation er en mulighed, siger Tejs Jansen.
Lægerne kan derfor døgnet rundt ringe til Tejs Jansen og hans kollegaer i Afdeling for Intensiv behandling af Hjerne- og Nervesygdomme og for eksempel få rådgivning om samarbejdet med den lokale intensive afdeling. Bliver der tale om et donationsforløb, har Rigshospitalet specialuddannede udrykningssygeplejersker, som kan komme ud til det lokale hospital og assistere med at pleje donor og tale med familien om organdonation, hvis der er behov for det.
Organer fra 92-årig levede videre
På Gentofte Hospital er der uden tvivl kommet mere fokus på området, siger Jens Damgaard-Jensen.
- Der er kommet mere opmærksomhed på organdonation hos os nu, efter Tejs har genopfrisket vores viden og fortalt om, hvordan man tager organdonation med i overvejelserne. Vi har haft flere patienter, hvor vi har overvejet og drøftet, om det var en mulighed, siger han.
Tejs Jansen gør i sine oplæg meget ud af, at man ikke for tidligt skal afskrive patienter som mulige donorer.
- For eksempel er mange overraskede over, at alder ikke er nogen hindring. I 2020 år var den ældste person, der donerede brugbare organer ved sin død, 85 år. Året før var den ældste 92, siger han.
Sådan foregår organdonation:
- En person, der har fået en stor skade i hjernen, bringes ind til et hospital.
- Patienten indlægges på intensiv afdeling til videre behandling.
- Når det står klart, at skaden er uoprettelig, og patienten vil hjernedø, opretholdes den organunderstøttende behandling.
- Familien informeres om mulig organdonation, og det undersøges, om organerne er egnede til transplantation.
- Der foretages undersøgelser efter helt fastlagte kriterier for at være helt sikker på, at patienten er hjernedød. Det er kun speciallæger i neurologi eller neurokirurgi, der kan udføre undersøgelserne, og de udføres to gange. I særlige tilfælde suppleres med karundersøgelser af blodtilførslen til hjernen.
- Familien tager afsked med personen på Intensiv afdeling.
- Et transplantationshold fra det hospital, hvor transplantationen skal finde sted, kommer rejsende til hospitalet og udtager organerne.
- Patienten gøres i pæn stand, så familien igen kan tage afsked.
- Organerne bringes til det hospital, hvor organindsætningen skal foregå, og hvor operationshold venter sammen med de patienter, der får nye organer.