Gå til hovedindhold

Mavesonde - røntgenundersøgelse (med kontraststof)

Ved hjælp af kontraststof, bliver mavesonden tydeliggjort ved en røntgenundersøgelse.

Kort om undersøgelsen

Du skal have lavet en røntgenundersøgelse af din mavesonde. Vi bruger kontraststof for at gøre mavesonden synlig på røntgenbillederne.

Undersøgelsen varer cirka 30 minutter, men det er en god idé at afsætte 2 timer, da der kan opstå ventetid.

Vigtig forberedelse

Kontakt os, hvis du er gravid

Hvis du er eller kan være gravid, er der særlige forholdsregler. Du skal derfor kontakte os inden undersøgelsen.

Lad dine værdigenstande blive hjemme

Så er der mindre at holde styr på, mens du er på hospitalet. Vær desuden opmærksom på, at hospitalet som udgangspunkt ikke erstatter smykker, kontanter eller andre genstande, hvis de bliver væk. 

Undersøgelsen

Fjern bælter, smykker med mere inden undersøgelsen

Smykker og nogle typer af tøj med fx knapper, lynlåse og pailletter forstyrrer røntgenbillederne. Du vil derfor blive bedt om at fjerne smykker og eventuelt nogle typer af tøj fra det område, der skal undersøges. Tag gerne smykker af hjemmefra.

Undersøgelsen

Du ligger ned, mens du bliver undersøgt. Vi sprøjter kontraststof ind via et kateter, så vi kan se, om sonden er placeret rigtigt. Vi tager røntgenbilleder undervejs.

Svar på undersøgelsen

Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden