Behandlingen
Når bedøvelsen virker sprøjter vi kontraststof gennem en tynd nål ind i en lymfeknude i lysken. Vi gennemlyser området med røntgenstråler, så vi kan se hvor der eventuel er en utæthed. Når utætheden er fundet, fører vi et kateter ind i området og lukker hullet med en coil (lille spirallignende metaltråd) og med lim. Til sidst fjerner vi nålen og kateteret, og giver dig et plaster på.
I nogle tilfælde er det ikke muligt at finde utætheden, og derfor behandler vi ikke lymfegangen.