Du skal have en indsprøjtning med binyrebarkhormon for at dæmpe rygsmerter, som sandsynligvis kommer fra facetleddene. Behandlingen kaldes også en steroidblokade. Behandlingen mindsker dine symptomer i op til 8 uger og kan gentages efter behov. Ofte kombineres behandlingen med fysio- eller ergoterapiske øvelser.
Du skal være på hospitalet i 1 time i forbindelse med behandlingen, men det er en god idé at afsætte ekstra tid, da der kan opstå ventetid.