Inden konsultationen skal du/I gøre følgende:
- Bliv aktiv på www.minsundhedsplatform.dk, idet det er her, at al kommunikation foregår. Findes også som app; MinSP
- Besvare elektronisk spørgeskema fra Fertilitetsklinikken. Spørgeskema tilgås via MinSundhedsplatform
- Ønsker du/I at komme på vores afbudsliste, kan dette lade sig gøre, så snart du/I har besvaret det elektroniske spørgeskema. Giv os besked via MinSundhedsplatform, hvis du/I ønsker dette.
- HUSK at opdatere dit/jeres telefonnummer via MinSundhedsplatform
Det er meget vigtigt, at du/I har foretaget dig/jer ovenstående senest 2 uger inden samtalen - ellers kan samtalen ikke gennemføres, og jeres samtale vil blive udsat!
- Samtykke til behandling skal først udfyldes ved første samtale. Hvis man er et par, skal begge underskrive den samme samtykkeerklæring
Parfumefri klinik:
Parfumemolekyler er skadeligt for menneskelige æg, hvorfor man ikke må bruge produkter med parfume, når man opholder sig på klinikken.
Forskning og undervisning
Rigshospitalet er et universitetshospital. I vil derfor møde personale under uddannelse, som er med til alle de aktiviteter, der foregår i klinikken. Det kan f.eks. være jordemoder-, læge-, eller sygeplejestuderende
I klinikkenforegår desuden forskellige forskningsprojekter, som er med til at give ny viden om fertilitetsområdet. I vil måske blive spurgt, om I har lyst til at deltage i et projekt. Det er altid helt frivilligt at deltage.
Livsstil, når I gerne vil være gravide
Vi anbefaler, at I går ind på sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sundhedsstyrelsen.dk. Under sundhed og forebyggelse, ”graviditet” kan I bl.a. finde gode råd om kosttilskud, kost og motion, når man ønsker at blive gravid.
Særligt for dig/jer, der skal i behandling med reagensglasbehandling
Kvinden, der skal bære graviditeten, har fået en ekstra indkaldelse til et videoinformationsmøde, hvor alle kvinder/par, der skal i reagensglasbehandling er indkaldt. Personalet på Fertilitetsklinikken gennemgår behandlingen i store træk og besvarer generelle spørgsmål.
Nedenfor findes linket til vores informationsvideo, som du/I skal se inden informationsmødet/første samtale.
Afdelingen for Fertilitets informationsvideo
Vi kan anbefale jer at downloade pjecen "Ufrivillig barnløshed".
Du kan læse om samtykke og udveksling af helbredsoplysninger på www.rigshospitalet.dk/patientguiden. Søg på 'Samtykke og udveksling af helbredsoplsyninger'.
Transport
Parkeringsmulighederne er desværre stærkt begrænsede ved Blegdamsvej. Der er opsat skilte, der angiver parkeringsreglerne på hospitalets matrikel. Vær opmærksom på, at du skal betale for at parkere på offentlig vej omkring hospitalet i Københavns Kommune. Se mere om parkering: Parkering på Rigshospitalet, Blegdamsvej
Rigshospitalet er serviceret af en lang række bus- og toglinier: Se hvordan du nemmest kommer frem med det offentlige.