Urinsyregigt

Ved forhøjet urinsyre i kroppen kan opløselighedenaf urinsyre overskrides. Der kan ske en aflejringaf urinsyrekrystaller. Disse urinsyrekrystallerudfældes primært i og omkring leddenes brusk.

Hvad er urinsyre?

Urinsyre er et slutprodukt i stofskiftet. Det dannes ved stofskiftets nedbrydning af kroppens egne celler og den føde vi spiser. Urinsyren udskilles primært med urinen - deraf navnet.

Hvad er urinsyregigt?

Ved forhøjet urinsyre i kroppen kan opløseligheden af urinsyre overskrides. Der kan ske en aflejring af urinsyrekrystaller. Disse urinsyrekrystaller udfældes primært i og omkring leddenes brusk.   En gang i mellem kan dette aflejrede urinsyrekrystal finde vej ind i selve leddene. Dette udløser en kraftig betændelsesreaktion, som fører til smerter, hævelse og rødme - et anfald af urinsyregigt. Efter nogen tid, når kroppen har fået fjernet urinsyrekrystallerne fra leddet eller urinsyrekrystallerne er blevet indkapslet, går anfaldet over. Nogle patienter oplever kun enkelte anfald af urinsyregigt. Men de fleste oplever gentagne anfald, som kommer med tiltagende hyppighed. Til sidst kan anfaldene komme så hyppigt, at der næsten er tale om konstante, kroniske symptomer.

Dekorativt billede

Hvad kan udløse et anfald af urinsyregigt?

Hos personer som igennem længere tid har ophobet urinsyre i kroppen kan fysiske belastninger - som f.eks. en travetur eller dans, akut sygdom med feber og faste, væskemangel, stor alkohol indtagelse eller et kraftigt måltid udløse et anfald af urinsyregigt. Årsagerne er en stigning i urinsyren således at der udfældes urinsyrekrystaller i leddet - eller et fald i urinsyretallet, således at urinsyreaflejringer bliver ustabile - eller, at der ved fysisk belastning presses aflejrede urinsyrekrystaller ind i leddet. I mange tilfælde kan et anfald af urinsyregigt dog komme uden nogen speciel ydre udløsende faktor.

Urinsyrekrystaller

Hvad er årsagerne til forhøjet urinsyre?

Forhøjet urinsyre forekommer hyppigst hos mænd. Omkring 5% af alle mænd har forhøjet urinsyre i blodet. Der ses en stigning i urinsyre med alderen. Hos kvinder ses forhøjet urinsyre næsten udelukkende efter overgangsalderen. Den hyppigste årsag til forhøjet urinsyre er nedsat udskillelse med nyrerne. Dette kan skyldes forhøjet blodtryk og/eller behandling med vanddrivende medicin, men kan også være arveligt betinget. Forhøjet urinsyre ses hyppigere hos patienter med overvægt, forhøjet fedstof i blodet og type-2 diabetes. Patienter med forhøjet urinsyre har ofte forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom.

Her ser du processen for urinsyre

Ved korrekt behandling af forhøjet urinsyre med både livsstilsændringer og medicinsk behandling kan den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom mindskes betydeligt. Forhøjet urinsyre udløses ikke, som mange tror, af indtagelse af nogle bestemte fødeemner, men simpelthen af indtagelse af for mange kalorier i det hele taget. For meget rødt kød og mange skaldyr kan nok øge urinsyretallet, men en egentlig diæt mod urinsyregigt har ikke nogen særlig effekt. Stor alkoholindtagelse er forbundet med øgning af urinsyre i blodet. Øl giver især anledning til øgning af urinsyre, fordi øl har et højt indhold af de stoffer, der nedbrydes til urinsyre.

Hvad kan man gøre for at nedsætte risikoen for urinsyregigt?

Vægttab hos overvægtige er en effektiv måde at nedsætte mængden af urinsyre i kroppen. Omlægning af kosten til flere grøntsager og magert kød og fisk, gerne suppleret med fedtfattige mejeriprodukter anbefales. Nedsættelse af et eventuelt for højt alkoholforbrug - og med særligt nedsættelse af ølforbruget anbefales. Man må gerne drikke 1-2 glas vin dagligt. Man må gerne drikke kaffe, men det frarådes at indtage sodavand/saft/juice med sukker. Motion og behandling af forhøjet blodtryk er gunstigt for nedsættelse af risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Vedvarende forhøjet fedtstof og kolesterol i blodet bør behandles.

Hvordan behandles et anfald af urinsyregigt?

Et anfald af urinsyregigt er sædvanligvis meget smertefuldt. Da smerterne er udløst af en kraftig betændelsesreaktion mod urinsyrekrystaller behandles anfaldet med smertestillende og betændelseshæmmende midler. NSAID-præparater - også kaldet gigtsmertemidler er effektive smertestillende midler med en vis betændelseshæmmende funktion. Det drejer sig blandt andet om midlerne ibuprofen (600 mg x 3-4) eller Naproxen (500 mg x 2). Hos patienter med tendens til mavesår, med hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk, nyresygdom og hos ældre er behandling med NSAID dog ikke egnet på grund af stor risiko for bivirkninger. NSAID-behandling suppleres ofte med mavesyrehæmmende medicin for at forebygge mavesår. NSAID-behandling kan suppleres med almindelige smertestillende præparater som paracetamol og svage morfika (Kodein og Tramadol). Hvis behandling med NSAID ikke er egnet eller ikke er tilstrækkelig kan behandling med Colchicin forsøges. Colchicin har en betydelig betændelseshæmmende effekt og kan derfor relativt hurtigt dæmpe smerter og hævelse ved et akut anfald af urinsyre. Af hensyn til bivirkninger ved Colchicin behandling holdes dosis forholdsvis lavt. Den mest almindelige bivirkning er diarre. Der gives Colchicin 0,5 mg 2-3 x dagligt. Colchicin forhandles under navnet Colrefuz. Der er ikke automatisk tilskud til medicinen fra Sygesikringen. Ved behov for længere tids behandling med Colchicin, kan lægen ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilskud til medicinen. I særlige tilfælde, hvor de ovenstående lægemidler ikke er egnede eller ikke er tilstrækkelige, kan lægen give tabletter eller indsprøjtning med binyrebarkhormon, som er kraftigt betændelseshæmmende, og har god virkning på anfald af akut urinsyregigt. Nogle patienter føler en vis lindring ved at lægge kolde omslag på angrebne led.

Hvordan behandles og forebygges urinsyregigt på lang sigt?

Ved hjælp af medicin kan man nedsætte mængden af urinsyre i kroppen. Ved en koncentration af urinsyre under 0,36 mmol/l i blodet sker der ikke længere aflejring af urinsyre, og den urinsyre, som allerede findes aflejret i kroppen begynder at opløses og udskilles. Ved den rette behandling kan man således helt slippe af med urinsyregigten. Allopurinol hæmmer dannelsen af urinsyre. Pillerne virker effektivt og har kun få bivirkninger. Man starter sædvanligvis med en dosis på 100 mg dagligt. Gradvist justeres dosis ofte op til 300 mg dagligt eller mere indtil urinsyre i blodet er faldet tilstrækkeligt. Dosis er afhængig af nyrefunktionen. Pillerne behøves kun at blive taget en gang om dagen. En mindre gruppe patienter (1 ud af 20) er dog så uheldige ikke at kunne tåle medicinen på grund af overfølsomhed, der viser sig som kløende udslæt. Disse patienter må ophøre med behandlingen og må forsøge anden behandling. I stedet for Allopurinol kan man forsøge behandling med Febuxostat (Adenuric), som har samme virkningsmåde som Allopurinol. Startdosis er sædvanligvis 40 mg (halv tablet) en gang om dagen. Hvis urinsyretallet ikke falder tilstrækkeligt kan dosis øges til 80 eller 120 mg dagligt. Adenuric er dyrere end Allopurinol, og der ydes ikke automatisk tilskud til behandlingen. Lægen kan ansøge om tilskud til medicinen, hvis man ikke kan tåle Allopurinol. Hvis hverken Allopurinol eller Febuxostat kan bruges findes der yderligere midler, som kan forsøges, men det vil være en specialist opgave at gennemføre denne behandling.

Hvorfor kan der forekomme urinsyregigt anfald, når man starter behandling med urinsyresænkende behandling?

Når urinsyreniveauet i blodet sættes ned begynder urinsyreaflejringer i kroppen at gå i opløsning. Urinsyren kan derfor lettere komme ud i leddene. Efter nogle måneders behandling ophører anfaldene af urinsyregigt, fordi urinsyren er ved at være ude af kroppen. Ofte vælger man at behandle forebyggende med Colchicin (0,5 mg x 1-2) de første måneder for at mindske problemet med anfald af urinsyregigt i starten af behandlingen. Hvis man får et anfald af urinsyregigt under behandling med f.eks. Allopurinol, skal man ikke stoppe behandlingen. Tværtimod skal behandlingen fortsættes. Når man efter nogen tid har stået anfaldende igennem vil disse helt ophøre. Behandlingen af urinsyregigt anfald under behandling er den samme som ved akut anfald beskrevet ovenfor.

Må man få vanddrivende medicin, når man lider af urinsyregigt?

Behandling med vanddrivende medicin er en af de hyppigste årsager til forhøjet urinsyre. Hvis man får den vanddrivende medicin mod forhøjet blodtryk kan behandlingen muligvis omlægges til anden medicin mod forhøjet blodtryk. Tal med lægen om dette. Hvis den vanddrivende behandling er nødvendig, for eksempel på grund af problemer med hjertet, skal man fortsætte med vanddrivende behandling på trods af urinsyregigten. Behandlingen af urinsyregigt kan udmærket justeres på plads, selvom man er i vanddrivende behandling.

Hvad sker der, hvis man holder op med at tage den forebyggende medicin?

Efter behandling med urinsyre-sænkende medicin gennem 3-6 måneder vil symptomerne på urinsyregigt forsvinde hos langt de fleste patienter. Det er stort set kun de patienter som ikke tager medicinen regelmæssigt, eller som ikke kan tåle medicinen, som bliver ved med at have symptomer. Når der ikke længere er symptomer på urinsyregigt, kan det ske at patienterne med tiden glemmer at tage den urinsyre-sænkende medicin. Typisk vil sygdommen vende tilbage efter et halvt års tid og man skal starte forfra med behandlingen.

Overlæge Ole Slot Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Rigshospitalet - Glostrup

Dekorativt billede
Redaktør