Information til børn og deres forældre
Der er planlagt en røntgenundersøgelse af dit barn, som skal vise, hvordan tyktarmen og endetarmen ser ud. For at gennemføre undersøgelsen bruges et kontraststof og et røntgenapparat, der akn tage billeder og vise dem en "fjernsynsskærm".
Forberedelse
Tøj
Dit barn kan have sit eget tøj på overkroppen, men skal have underbukser og strømper af imens barnet bliver undersøgt.
Mad
Dit barn må spise og drikke som det plejer.
Forældre
Forældre må godt være i undersøgelsesrummet imens undersøgelsen foregår. Det kan være en trøst og give tryghed, hvis dit barn er lidt ængsteligt. Forældren får et blyforklæde på.
Undersøgelsen
Dit barn ligger på et leje under selve undersøgelsen. Der skal kontrast ind i tarmen, det gives igennem et ganske tyndt rør. Selve røret puttes ind i tarmen, ligesom når der måles temperatur i endetarmen.
De fleste børn synes ikke det er sjovt - men det gør ikke ondt.
Når kontrastvæsken er inde i tarmen, tager vi billeder. Imens vi tager billederne kan det være nødvendigt at vende og dreje dit barn.
Når vi tager billeder, brummer apparatet en lille smule, men der er ikke grund til forskrækkelse. Det gør ikke ondt at blive røntgenfotograferet. Vi kan se på vores skærm, om vi skal have flere billeder, og du/I kan evt. selv se med.
Tid
Det hele tager mellem 15 og 20 minutter i røntgenrummet.
Spørgsmål
Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe på telefon
35 45 30 24 mellem 9.00 - 15.00 på hverdage.
Afbud
Hvis tiden passer meget dårligt eller du ikke kan kommer, bedes du ringe på telefon 35 45 30 24.
Med venlig hilsen
Personalet Afdeling for Røntgen og Skanning