Denne patientinformation er ment som en hjælp til at forstå, hvorfor jeres barn skal screenes for ROP, Retinopaty of Prematurity.
På dansk hedder sygdommen: Præmaturitets retinopati.
Hvad er ROP?
ROP er en forstyrrelse i modningen af øjets nethinde og nethindens blodkar.
Normalt færdigmodnes nethinden i den sidste del af graviditeten. Hvis et barn fødes før gestationsalder (GA) 32. uge, kan der opstå forstyrrelser i nethindens modningsproces. Den normale modningsproces er afhængig af en masse faktorer, såsom ilt og forskellige hormonkoncentrationer i barnets blod. Når et barn fødes for tidligt, vil ilt- og hormonkoncentrationerne være anderledes, end hvis barnet stadig lå inde i moderens mave. I nogle tilfælde vil disse ændrede ilt og hormonforhold medføre ROP-dannelse i barnets nethinde. Risikoen for, at der udvikles ROP, er størst jo mere umodent barnet var ved fødslen. Lette ROP-forandringer forsvinder oftest af sig selv, men hos nogle børn forværres ROP forandringerne til et stadie, hvor de kan medføre nedsat syn. I de tilfælde vælger øjenlægen, at barnet skal behandles.
ROP er således potentielt en synstruende sygdom, men ved at screene for ROP og behandle sygdommen i de få tilfælde, hvor det er nødvendigt, kan man forbedre barnets synsprognose betydeligt.
Hvem skal screenes for ROP?
I Danmark screenes alle børn født før uge 32 og med fødselsvægt mindre end 1600g.
Hvornår screenes barnet første gang, og hvornår slutter screeningerne?
Alle landets neonatal afdelinger får regelmæssigt besøg af en øjenlæge. Barnets første screening foretages, når barnet er 4-5 uger gammel, dog tidligst i uge 31. Rutinemæssigt screenes der hver 14. dag indtil øjenlægen kan se, at barnets øjne er færdigmodnede, hvilket er ca. ved termin. Enkelte børn udvikler ROP forandringer, som man må observere længere end til terminstidspunktet, indtil man er sikker på, at det ikke kræver behandling.
Hvordan screener man for ROP?
Der er 3 måder at screene for ROP på, som beskrevet nedenfor. Alle tre metoder er gode, men kræver at barnets pupiller er store og ikke trækker sig sammen, når man lyser på dem. Derfor drypper man barnets øjne før øjenlægen kommer. Først drypper man med en dråbe, som bedøver slimhinden i øjet, og derefter med dråber, som udvider pupillen. For at gøre undersøgelsen så behagelig som mulig, giver man lidt sukkervand til barnet, og gentager drypningen, som bedøver øjets slimhinde, lige før øjenlægen starter screeningen.
· Screening med pandelampe og forstørrelseslinse:
Ved denne metode et det ofte nødvendigt at holde øjet åbent med en øjenspærrer og dreje øjet med en lille stav.
Til denne metode bruger man en øjenspærre og en klat gele på øjet, som kameraet dyppes i og tager billedet igennem.
Screening med kontaktlinse:
Ved denne metode sætter øjenlægen en kontaktlinse direkte på det bedøvede øje og kigger med et oftalmoskop gennem linsen ind på nethinden.
Hvordan har barnet det efter en rutine-screening?
Efter screeningen vil barnets pupiller være store i ca. 4 timer fra drypningen. I den periode er det rarest for barnet, hvis det ikke udsættes for meget lys. Hvis barnet ikke vil åbne øjnene, er der måske for meget lys, men hvis barnet ligger tilfreds med åbne øjne, er lyset fint nok. Barnet kan også være træt og have behov for ro, fordi forstyrrelsen og håndteringen under screeningen har trættet barnet.
Hvornår er der brug for behandling?
Om der er brug for behandling, afhænger af mange faktorer og beror på en konkret vurdering af det enkelte barn. Det øjenlægen tager i betragtning er, hvor svære ROP forandringerne er, hvor hurtigt de har udviklet sig, og i hvilken del af øjet forandringerne sidder. Nogle børn har i en længere periode forandringer, som ligger tæt på at skulle behandles. Disse børn må følges tæt i flere uger, før man kan se, om ROP-forandringerne forsvinder af sig selv, eller om der bliver behov for behandling.
Hvordan behandler man ROP?
Behandlingen af ROP foretages kun et sted i landet, og det er på Rigshospitalet. Behandlingen foretages på en operationsstue, medens barnet er i fuld bedøvelse. De fleste behandlinger foretages vha. en pandelampe med en indbygget laser.
Behandleren afsætter igennem forstørrelseslinsen laserspor i den mest perifere del af nethinden. Der er således ikke tale om en operation i traditionel forstand. I enkelte tilfælde kan behandleren finde det mere hensigtsmæssigt, at der indsprøjtes en lille mængde hormon i centrum af barnets øje (glaslegemet) i stedet for laserbehandlingen.
Ved behov for overflytning til Rigshospitalet til ROP-behandling Se venligst patientinformationen:
Undersøgelse og behandling af ROP på Rigshospitalet
Hvad sker der efter en evt. ROP-behandling?
Efter en evt. ROP-behandling vil der være behov for øjendråber eller salve i ca. 3 dage. Der kan være hævelse af øjenlågene og øjnenes slimhinde de første døgn efter behandlingen, og nogle børn åbner i de dage ikke deres øjne så meget, som de plejer. For at give barnets øjne ro, og for at vente til man kan forvente en effekt af behandlingen, undersøges barnets nethinde først igen ca. 5 dage efter behandlingen. Denne kontrol kan i nogen tilfælde foregå tilbage på lokalsygehuset. Derefter følger man barnet med undersøgelser af nethinden efter behov og indtil ROP-forandringerne er forsvundet. I enkelte tilfælde kan der være behov for en supplerende behandling.
Hvordan er de screenede børns syns-prognose på længere sigt?
Generelt er børnenes synsprognose god. ROP-screening og behandling har til formål at forhindre blindhed og svagtsynethed pga. ROP-sygdommen. Men det at være født meget for tidligt og meget umoden er i det hele taget forbundet med en øget risiko for forskellige øjenproblemer, som hyppigst er skelen og behov for briller. Så derfor skal man - som alle andre forældre - være opmærksom på barnets synsfunktion og gøre barnets praktiserende læge opmærksom på, hvis man oplever noget usædvanligt.
Ved spørgsmål eller akutte problemer
Ved spørgsmål eller akut opståede problemer skal I kontakte neonatal afdelingen på det sygehus som følger jeres barn.