Pyrofosfatgigt

Pyrofosfatgigt er en form for gigt, der er udløstaf kalkkrystaller i leddene.

Patientinformation

Pyrofosfatgigt er en form for gigt, der er udløst af kalkkrystaller (calcium pyrofosfat) i leddene. Sygdommen kaldes også calcium pyrofosfat diposition disease (CPPD) eller flask podegra. Denne sygdom kan forårsage kortvarig eller langvarig smerte og hævelse i leddene - oftest knæ, håndled, skuldre, ankler, albuer, håndled eller storetåens grundled.  Pyrofosfatgigt kan ligne slidgigt eller leddegigt. Pyrofosfatgigt er mest almindelig hos ældre. Det berører omkring 3% af befolkningen i 60’erne og op til 50% hos personer i 90-årsalderen.

Man kender ikke med sikkerhed årsagerne til sygdomme. Men mange mennesker, der får pyrofosfatgigt har allerede ledskader fra andre sygdomme. Det kan være slidgigt eller andre gigtformer eller f.eks. meniskskader. Baggrunden for sygdommen er formentlig at ændringer i beskadiget brusk disponerer til udfældning af kalk, og disse kalkkrystaller kan derefter blive frigivet ind i leddene, hvor de kan forårsage irritationsbetændelse.

Røntgenbillede af knæ med slidgigt

I nogle tilfælde kan andre medicinske sygdomme være medvirkende årsag til udvikling af pyrofosfatgigt. Disse sygdomme omfatter nedsat stofskifte, genetisk sygdom i jernstofskiftet, der giver for højt jernindhold i kroppen (hemokromatose) eller for meget kalk i blodet. Nedsat niveau af magnesium eller fosfat kan disponere til dannelse af pyrofosfat.

Oftest kan man dog ikke identificere nogen sikker udløsende årsag til sygdommen.

Symptomer

Symptomerne omfatter:

  • Smerter, hævelse og stivhed i og omkring et eller flere led, især knæ eller håndled
  • Feber og sygdomsfornemmelse

Diagnose

Diagnosen ved pyrofosfatgigt kan være vanskelig at stille, fordi sygdommen kan ligne andre former for gigt eller infektion. Røntgenundersøgelser af leddene kan vise kalkaflejringer i brusken og omkring de angrebne led. Imidlertid kan dette også ses hos mange raske ældre mennesker, som ikke har nogen symptomer. Fundet af bruskforkalkninger er derfor kun en vis grad vejledende for diagnosen.

Ledvæske udtømt fra et angrebet led kan indeholde calcium-pyrofosfatkrystaller, som kan ses i mikroskop.  Påvisning af krystaller i ledvæske er den sikreste måde at stille diagnosen på. I blodprøverne vil der være tegn til øget betændelsesaktivitet med forhøjet antal hvide blodlegemer og forhøjet betændelsestal (CRP). Leddegigtfaktor-tallet vil som regel være normalt.

Forventet varighed

Angreb af pyrofosfatgigt kan vare i dage eller uger. Nogle patienter får kun enkelte anfald, mens andre patienter får mange anfald efter hinanden, således at tilstanden bliver næsten permanent.

Forebyggelse

Der er ingen måde at forebygge pyrofosfatgigt. Hvis din pyrofosfatgigt er udløst af en medicinsk sygdom, kan behandling af denne sygdom måske forhindre fremtidige angreb af pyrofosfatgigt. Man kan ikke påvirke sygdommen med kostændringer.

Behandling

Ledvæsken kan udtømmes fra det hævede led. Dette kan lette presset og dæmpe smerterne i en periode. Behandlingen vil normalt også omfatte NSAID (gigtsmertemidler), colchicin eller binyrebarkhormon for at dæmpe betændelsesreaktionen i leddet. Indsprøjtning af binyrebarkhormon vil normalt fjerne symptomer inden for få timer til et par dage. Vedværende behandling med colchicin kan ofte dæmpe anfaldenes hyppighed og sværhedsgrad.

Man vil ofte ved hyppige anfald trods colchicinbehandling forsøge behandling med klassiske gigtmidler, som også benyttes til behandling af leddegigt. Det drejer sig om tablet Methotrexate og tablet Hydroxyklorokin.

Til patienter som får hyppige og svære tilbagevendende anfald af pyrofosfatgigt trods behandling, er der de seneste år kommet behandlingsmuligheder med ny biologisk medicin (IL-1 hæmmere), som kan benyttes. Patienter med tilbagevendende  eller kronisk pyrofosfatgigt kan udvikle eller forværre slidgigt. I disse tilfælde kan kirurgi med indsættelse af kunstige led være den eneste effektive behandling.

Prognose

Med behandling er udsigterne for pyrofosfatgigt ofte gode. Ledsmerter og hævelse forsvinder sædvanligvis hurtigt ved behandling. Anfald med ledhævelse og smerter kan være tilbagevendende, men som regel kan de kontrolleres eller dæmpes med gentagne behandlinger og forebyggende gigtmedicin.

Redaktør