Ørerekonstruktion

Ørerekonstruktion kan komme på tale hos personer som, enten helt eller delvist, mangler et øre.

Ørerekonstruktion kan komme på tale hos personer som, enten helt eller delvist, mangler et øre. Det er i de fleste tilfælde en medfødt tilstand, såkaldt mikroti.

Figur 1: Herunder ses et øre efter en ulykke, samt forskellige typer mikroti.
Figur 1: Herunder ses et øre efter en ulykke, samt forskellige typer mikroti.

Indledning

Personen kan også have mistet hele eller dele af øret i forbindelse med ulykke eller sygdom. Se figur 1. Det er teknisk krævende at rekonstruere et øre. Dels er ørets form kompleks og detaljeret, dels består det af en ganske særlig elastisk brusk, som ikke findes andre steder på kroppen. Som erstatning for det naturlige ørebrusk anvendes brusk fra ribben. Huden over det eksisterende øreanlæg, anvendes til beklædning af det nye øres forside. Bagsiden dækkes med et hudtransplantat. Der er tale om flere operationer med op til henholdsvis 8 dages indlæggelse og 6 ugers rekonvalesens. Ribbensbrusk er af en grovere kvalitet end det naturlige ørebrusk. Det er vigtigt at forstå, at det nye øre derfor bliver stivere og lidt grovere i relieffet end et normalt øre.

Operationsteknik:

  • Der kræves almindeligvis 3 operationer for at rekonstruere et øre.
  • Der er mindst 4 måneder mellem hver operation.
  • Øret opbygges af brusk fra ribben og hud fra lyske.
Figur 2. Der tages ribbensbrusk fra brystkassen. A. Ribbensbrusk markeret med rødt. B. Brusk fra 3 ribben er taget ud C. skabelon og færdigt ørebrusk skelet
Figur 2. Der tages ribbensbrusk fra brystkassen. A. Ribbensbrusk markeret med rødt. B. Brusk fra 3 ribben er taget ud C. skabelon og færdigt ørebrusk skelet

Operation 1:

Operationstid ca. 5 timer, 8 dages indlæggelse, 4-6 ugers rekonvalesens. Der tegnes en skabelon fra det normale øre. Ribbensbrusk fra 3 ribben udhentes via et 8-10 cm langt operationssnit. Se figur 2. Brusken skulpteres, dvs. udskæres, sættes sammen med små metaltråde og formes til et passende ørebrusk skelet.

Figur 3. (A.) Før (B.) Ved første operationens afslutning (C.) 4 måneder efter den 1. operation.
Figur 3. (A.) Før (B.) Ved første operationens afslutning (C.) 4 måneder efter den 1. operation.

Af det oprindelige øre bevares øreflippen og huden, hvorimod næsten al ørebrusk fjernes. En lomme dannes under huden hvori, det skulpterede ribbensbrusk lægges på plads. Se figur 3. Der lægges to små sugedræn, som skaber undertryk således, at huden lægger sig pænt i bruskrelieffet. Det er vigtigt, at de små dræn og bandagen sidder godt, indtil det hele fjernes efter 5-6 dage. De første par dage efter operationen har patienten behov for en del smertestillende medicin. Det gives dels som tablet, dels som lokalbedøvelse, der via en tynd slange lægges direkte i såret på brystkassen. Når de to små dræn og smertekateteret er fjernet, kan patienten som regel udskrives.

Figur 4. (A) patienten er klar til 2. operation. (B) En uge efter 2. operation.
Figur 4. (A) patienten er klar til 2. operation. (B) En uge efter 2. operation.

Operation 2:

Operationstid ca. 120 min, 3 dages indlæggelse, 2-4 ugers rekonvalesens. Det nye øre løftes nu ud (se figur 4) således, at man får en naturlig fure bag øret. Sårfladen på ørets bagside dækkes med hudtransplantat fra lysken. For at forhindre øret i at trækker sig ind igen og lægger sig for tæt på kraniet, placeres en lille bruskkile bag øret. Forbinding og tråde fjernes ved ambulant kontrol på Rigshospitalet ca. 1 uge efter operationen.

Figur 5. Mikroti før og efter afsluttet rekonstruktion.
Figur 5. Mikroti før og efter afsluttet rekonstruktion.

Operation 3:

Operationstid ca. 120 min, 3 dages indlæggelse, 1 uges rekonvalsens. Ved den 3. operation foretages korrektion af ujævnheder og hudfolder. Se figur 5. Tråde fjernes ved ambulant kontrol på Rigshospitalet ca. 1 uge efter operationen.

Afslutning:

Det er vigtigt, at den person, som skal gennemgå ørerekonstruktion, er moden nok til at forstå forløbet, samt til at samarbejde ved sårskift m.m.

Endelig er det helt afgørende, at patient og pårørende har realistiske forventninger til resultatet. På

Rigshospitalet opererer vi derfor tidligst fra 9-10 års alderen.

Det er ikke alle patienter, som kan tilbydes operation – der kan være ar i huden eller andre forhold, som vanskeliggør ørerekonstruktion.

Vi ønsker dog at se alle patienter her. Gerne så tidligt som muligt med henblik på undersøgelse og information samt tilrettelæggelse af individuel behandlingsplan.

For patienter med medfødt mikroti kan der desuden være særlige forhold, vedrørende hørelse, som tidligt bør undersøges af øre-næse-hals læge.

I Danmark har vi derfor etableret et tværfagligt mikroti team på Rigshospitalet, hvor alle patienter ses, gerne i første leveår eller når diagnosens stilles.

Redaktør